Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

MAJ 2022

UPDATE MAJ 2022

Maj måneds læseoplevelser

Maj måned bød på rigtig mange læseoplevelser. Efter efterårets neddrosling af læsning, tyder alt på, at jeg er oppe på fuld kraft igen. Måneden startede med spændingsromanen ”Amok” skrevet af Jack Bang. Ellen Wood er en anerkendt DNA-analytiker hos politiet Louisiana.

Hun lever et helt normalt liv med sine to børn. Ellen Wood har ingen ide om at hendes liv vil ændre sig drastisk på grund af en begivenhed der ligger nogle år tilbage. Igennem en højdramatisk menneskejagt følger vi en kynisk morder, der er på jagt efter hævn gennem ydmygelse.

I et hæsblæsende tempo følger vi den følelsesløse kolde dræber på sin ubarmhjertige søgen efter retfærdighed og et desperat forsøg på at vinde en kvinde tilbage. Intet og ingen kan holde ham tilbage. Vil hans mission lykkes? 5/6 Roser.

Derefter kom turen til krimien ”Dømt” skrevet af Degnbol & Winther. på Djursland står Lars Emils nye kone Kira og deres lille datter klar til at byde ham velkommen hjem. Men de er også de eneste. For hvem vil bo i nærheden af en mand med så belastet et rygte?

Frygten indtager landsbyen og udløser trusler og oprør. Og da endnu et drab finder sted, denne gang midt i fredelige Roslinge, er det lille lokalsamfund tæt på kogepunktet. Kriminalkommissær Thea Krogh fra Østjyllands Politi hentes til Djursland for at opklare sagen i tæt samarbejde med lokalbetjenten Bjørn.

Imens forsøger den lokale sognepræst, Thorkild Christensen, at få verden til at give mening igen. For en frikendt er vel fri? Dømt handler om forsoning, skyld, tilgivelse, rummelighed – og ikke mindst om kærlighed i alle dens komplekse afskygninger. 5/6 Roser.

Derefter kom turen til børnekrimien Mit navn er Justice #2 ”smuglernes hemmelighed” skrevet af Elly Griffiths. Hyggelig og charmerende detektivroman om Justice Jones, der er en sej og selvstændig heltinde i et spændende, mystisk og klassisk kostskolemiljø i 1930'ernes England.

Den seje og sympatiske heltinde skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø. Elly Griffiths, der står bag den populære krimiserie for voksne om arkæologen Ruth Galloway, tager os med sin elegante stil og talent ind i et Enid Blyton-agtigt univers.

Spænding, mystik og humor går op i en højere enhed i Elly Griffiths debut til børn. 5/6 Roser. Herefter blev det #5 bog af Wolf serien ”Eliksir” skrevet af Nis Jakob. ELIKSIR er 5. krimi-thriller i Nis Jakobs populære WOLF-SERIE. ELIKSIR fortsætter i højt tempo, hvor Kaliffen slap.

Den efterhånden flere tusinde sider lange fortælling om Wolf og Inessa kaster igen de to hemmelige agenter med rødder i henholdsvis København og Moskva ud i nye vanskeligheder. Da Inessa og hendes søn, Vanya, brutalt bortføres i et supermarked af mafiabetalte FSB-folk, tager Wolf til Moskva for at finde hende, inden det er for sent.

Wolfs datter Julie bliver på samme tid udsat for drugrape i København. Wolf er derfor nødsaget til at overlade opklaringen af voldtægten til sine venner i “Kolonihavegruppen”, der skaber flere problemer, end de løser, da de finder frem til en af voldtægtsmændene.

I Berlin mødes den amerikanske præsident med den russiske præsident, der vil bestikke den konkurs-truede amerikanske præsident med sorte mafiamilliarder, så USA holder fingrene fra Ukraine. Kan Wolf nå at redde Inessas liv, så de sammen kan forhindre russerne i at fjernstyre amerikanerne?

Som i de øvrige bind i Wolf-serien spiller både den hjemmelige kriminelle scene i Danmark en rolle sammen med internationale forviklinger, som Wolf og Inessa skal tage sig af for den hemmelige organisation, der har hyret dem til at gøre verden til et bedre sted.

Den russiske mafia rører fortsat på sig. Wolf får rigeligt at se til både ude og hjemme, mens han også skal holde tungen lige i munden forhold til sit rodede privatliv, hvor både hans eks-kone, Gitte, og kæresten, Anna, begynder at tale sammen om Wolf og hans far, der måske, måske ikke, er død for 40 år siden. 5/6 Roser.

Næste bog var en spændingsroman ”Byen” skrevet af Rágnar Jonasson. Den islandske stjerneforfatter er tilbage med en gribende spændingsroman fuld af gys og grusomme hemmeligheder. Island, 1980’erne. Una er 30 år og lever et stilfærdigt liv, da hun en dag får øje på en jobannonce:

En lærer søges til en lille, isoleret landsby. Skálar tæller kun ti indbyggere, heraf to skoleelever. Una øjner chancen for at begynde et helt nyt kapitel i sit liv ... Men Skálars beboere virker fjendtlige over for den nye lærer og synes at gemme på mørke hemmeligheder.

Una får kendskab til en gammel, uopklaret sag om en ung piges uforklarlige død. En mystisk fremmed forsvinder lige så hurtigt, som han er dukket op i byen. Og pludselig falder den ene af Unas elever død om i byens kirke. Una er fast besluttet på at afdække byens mysterier.

Men grænsen mellem fantasi og virkelighed begynder at skride, og Una, der har sine egne hemmeligheder, frygter for både sin forstand og sit liv. 5/6 Roser.

Mit navn er Justice #3 blev der også plads til. ”Den hvide dame skrevet af Elly Griffiths. Justice Jones er en sej og selvstændig heltinde i et spændende, mystisk og klassisk kostskolemiljø i 1930'ernes England. Den seje og sympatiske heltinde skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø. 4/6 Roser.

Romanen ”Døden kommer to gange” skrevet af Peter Qvist blev den næste bog. Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum.

Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder. Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne.

En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet.

Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han? Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet. 4/6 Roser.

Romanen ”Febertræet” skrevet af Knud Brix blev den næste bog. Der sidder en massemorder, en missionær og en bladsmører omkring et bord i Monrovia. Og de lyver alle tre. Den desillusionerede journalist Knud Brix drager til Liberia for at afsløre den berygtede krigsherre og massemorder General Butt Naked, som efter borgerkrigen i 1990’erne mødte Jesus og nu prædiker forsoning.

Undervejs gennem Liberias okkerrøde pløre begynder virkelighed og fantasi at smelte sammen for Knud, der tvinges til at tage et opgør med sine egne løgne. Fra Liberia fortsætter rejsen til Sierra Leone, hvor en digter, en kvinde og en tidligere børnesoldat får Knud til at ændre kurs endnu en gang.

Febertræet er en autofiktiv rejseberetning om bestialiteter, samvittighed og den lidt for belejlige frelse. Men kan alt tilgives? 4/6 Roser.

 

Romanen ”Når vi ikke længere forstår verden” skrevet af Benjamin Lebatut blev næste uforståelige roman. Når vi ikke længere forstår verden, er en roman om banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet, om hvordan enkelte mennesker beskriver det uforståelige uden selv helt at forstå, og store intellekters bevægelser i gråzonen mellem skabelse og død.

Albert Einstein modtager et brev fra Østfronten. På bagsiden af kuverten finder han det endelige bevis for den generelle relativitetsteori – men også et varsel om dens apokalyptiske konsekvenser. Fritz Haber opfinder sennepsgassen og dræber dermed en hel generation i skyttegravene under første verdenskrig, men et halvt år eft er modtager han Nobelprisen for sine kvælstofopdagelser, der har kapacitet til at afslutte hungersnød verden over.

Van Goghs genialitet, Hermann Görings sidste timer, silkesommerfuglen, gift - gassen Zyklon B der dræbte millioner af internerede under anden verdenskrig, og helt almindelig gødning. Alle væves de sammen i Benjamín Labatuts roman om nogle af det tyvende århundredes største opdagelser, og hvordan de er forbundet.

Når vi ikke længere forstår verden, er en enestående bog om videnskabens kvantespring og disses konsekvenser. Romanen bygger på historiske fakta og virkelige personer og undersøger genialitet og besættelse balanceret på en knivsæg mellem det muliges og umuliges kunst. 4/6 Roser.

Herefter kom turen til romanen ”Det evige lys” skrevet af Francis Spufford. Gennem nedslag på en enkelt dag i årene 1949, 1965, 1979, 1994 og 2009 udfolder Francis Spufford præcist og indfølende menneskelivet i strålende technicolor.

London, 1944. En lørdag i krigens sidste år stimler en menneskemængde sammen i begejstring over en sjælden leverance aluminiumskasseroller til stormagasinet Woolworths. I en hverdag, hvor alt ellers smeltes om for at ende som våben ved fronten, er skinnende nye metalprodukter en vaskeægte begivenhed.

Men på et splitsekund er alt forandret, da en bombe rammer forretningen. Mange mister livet, heriblandt børnene Jo, Val, Ben, Verne og Alec. Hvem var de? Eller rettere, hvem kunne de være blevet? Og hvilken fremtid blev de berøvet?

På baggrund af sande begivenheder udfolder Francis Spufford gennem romanen en alternativ virkelighed, hvor børnene får lov at leve. De fem vokser fra sønner og døtre til ægtefæller, forældre og bedsteforældre; de bliver billetkontrollører og udlejere, svindlere og lærere, patienter og indsatte;

de gennemlever dage med personlige katastrofer og triumfer, med nye chancer, fortabelse og rådvildhed. Med poetisk virtuositet og fortællemæssigt overskud udfolder Francis Spufford de fem menneskeskæbner som et kalejdoskop over det 20. århundredes på en gang ufattelige og prosaiske begivenheder.

Det evige lys er en fortælling om krigens ofre og en fejring af hverdagens stille skønhed. Men først og fremmest er den en elegi over livets ubærlige flygtighed. 5/6 Roser.

Krimithrilleren ”Ondt fødes” skrevet af Morten Bracker, blev den næste og i rækken. ONDT FØDES er en krimithriller, der stikker dybt, bogstaveligt talt. Det er en fortælling om at miste og om at kæmpe for det, der betyder aller mest, om det gode og det onde, det dybeste mørke og om den stærkeste kraft.

Intet mindre. Bogen er første bind i serien om adfærdsanalytiker Peter Storm og efterforskningsleder Jasmine Faurskov. Den findes som paperback og e-bog (kommer senere også som lydbog), og kan købes i boghandleren samt lånes på biblioteket. 4/6 Roser.

Herefter kom turen til krimien ”Sorte øjne” skrevet af Jeanette Sigsgaard. Sindene er i kog efter afviklingen af eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1. Nyhedspanelet er populært blandt seerne. Man elsker studieværternes friske facon, især Steffen Nielsen, der med kække spørgsmål og venskabelige drillerier, stiller skarpt på dagens nyheder og panelets gæster.

Men i dag er tonen en anden, og en ophedet debat om afhængighed af mobiltelefoner og svigt af børn har gjort stemningen trykket. Nogle timer senere bliver Steffen Nielsen brutalt myrdet på sin båd i den nordsjællandske ferieby Gilleleje.

Sporene peger i retning af TV1, og efterforsker Lina Haugen hvirvles ind i et net af intriger, misundelse og krænkelser bag kulisserne til det populære fjernsynsprogram … og lige i nærheden går en sardistisk seriemorder løs.

Lina opdager en forbindelse til en gammel drabssag, der 28 år senere stadig er uopklaret, og noget tyder på, at sagerne er forbundet. Opdagelsen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig. 5/6 Roser.

Spændingsromanen ”1979” skrevet af Val McDermid er 1. del af en serie på 5 bøger om journalisten Allie Burns. 1979. Året fik en elendig begyndelse og er kun blevet værre. Snestorm, strejke, strømsvigt og politiske uroligheder er blevet hverdag i Skotland.

Men for Allie Burns betyder det, at der er mere at rive i til avisen, hvor nye gode historier hver dag banker på. Allie er en blandt få kvinder i en mandsdomineret branche, og for at slippe væk fra alt det ”husmorstof ” hun bliver prakket på af sin redaktionschef i Glasgow, forsøger hun at gøre sig gode venner med graverjournalisten Danny Sullivan.

Arbejdet skaffer Danny og Allie mange fjender på halsen, for afsløringerne af international skatteunddragelse og en planlagt terroraktion mod en skotsk folkeafstemning vækker stærke følelser i lokalsamfundet. 1979 er første bog i en planlagt serie på fem bind om Allie Burns.

Vi følger hende fra 1979 og frem gennem fem årtier, på rejsen fra ung journalist til garvet ekspert, gennem mordsager og op- og nedture i karrieren, med Storbritanniens historie som medrivende bagtæppe. Allie Burns er baseret på Val McDermids egne erfaringer som ung journalist i halvfjerdsernes Glasgow. 4/6 Roser.

Det blev hermed også månedens sidste bog oplevelse. Nu venter endnu en travl måned med mange flere læseoplevelser. Rigtig god juni og må solen skinne på jer alle. Krimiormen.

"1979"

SPÆNDINGSROMAN

ALLIE BURNS #1

SKREVET AF

VAL MCDERMID

"1979" skrevet af Val McDermid

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Val McDermid

Originalt sprog: Engelsk

Oversætter: Jakob Levinsen

Serie: Allie Burns#1

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 17. marts 2022

Sider: 400

Format: Hæftet

Genre: Spændingsroman

ISBN: 9788740050776

Anmeldt: 31. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

1979. Året fik en elendig begyndelse og er kun blevet værre. Snestorm, strejke, strømsvigt og politiske uroligheder er blevet hverdag i Skotland. Men for Allie Burns betyder det, at der er mere at rive i til avisen, hvor nye gode historier hver dag banker på.

Allie er en blandt få kvinder i en mandsdomineret branche, og for at slippe væk fra alt det ”husmorstof ” hun bliver prakket på af sin redaktionschef i Glasgow, forsøger hun at gøre sig gode venner med graverjournalisten Danny Sullivan.

Arbejdet skaffer Danny og Allie mange fjender på halsen, for afsløringerne af international skatteunddragelse og en planlagt terroraktion mod en skotsk folkeafstemning vækker stærke følelser i lokalsamfundet. 1979 er første bog i en planlagt serie på fem bind om Allie Burns.

Vi følger hende fra 1979 og frem gennem fem årtier, på rejsen fra ung journalist til garvet ekspert, gennem mordsager og op- og nedture i karrieren, med Storbritanniens historie som medrivende bagtæppe. Allie Burns er baseret på Val McDermids egne erfaringer som ung journalist i halvfjerdsernes Glasgow.

ANMELDELSE

”1979” er 1. bind i en ny serie, hvis handling foregår i avisverdenen, fyldt med journalister, bladsmørere og spændingsgenren. I ”1979” er hovedpersonerne 2 graverjournalister, der sammen opsøger og graver i nogle sager, der kan have store konsekvenser for deres liv, fremtid og helbred.

Vi er på en tid, hvor ingen har hørt om MeToo og hvor mænd er de herskende i mediebranchen. I tilgift så befinder vi os på en tid hvor homoseksualitet er strafbart i Skotland og mange andre steder i verden. Der er planlagt 5 bind i serien med journalisten Allie Burns i hovedrollen.

Serien er baseret på forfatterens egne erfaringer som ung journalist i 1970`ernes Glasgow. ”1979” er en genial fortælling om journalistbranchen og Skotland i 1970`erne. Krimidelen af bogen fornægter sig ikke og læseren præsenteres for kriminalitet, mordforsøg og mord i 70`ernes Skotland.

I tilgift så bliver vi heller ikke snydt for datidens politik og løsrivelse fra Storbritannien. Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil 1. maj 1707, da unionsloven forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien.

De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra London i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, der bygger på andre principper end de engelske.

Skotland har også selvstændigt uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. Desuden har Skotland også egen statskirke. Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke har bidraget til at opretholde den skotske identitet og nationalitet til trods for unionen.

Dette er baggrunden i ”1979” da vi møder de 2 venner Allie Burns og Danny Sullivan, der begge er journalister på Glasgow-avisen Clarion. Allie hænger fast i husmoderstoffet og Danny beder hende om hjælp til et par sager i det lidt mere politiske spektrum, da Allie er en langt bedre skribent, end Danny selv er.

Det bliver et samarbejde, der sætter begge de 2 dybdeborende journalisters liv og helbred på spil. De 2 journalister borer i sager, der vækker stærke følelser i lokalsamfundet. Val McDermid har gang i et særdeles lovende projekt med denne serie om en karismatisk journalist og hendes kamp, for at blive anerkendt i et mandsdomineret erhverv.

”1979” er en fuldstændig formidabel spændingsroman, der giver et retvisende billede af, hvordan verden så ud i bladbranchen og kønnene imellem sidst i 1970`erne. Et rigtig godt input til nutidens kønsdebat. En debat der er yderst tankevækkende i nutidens verden.

”1979” er smækfyldt med spænding, drama og skønne personligheder. Derudover giver den et fint billede af forholdet imellem kvinder og mænd i datidens Skotland, England og Irland. ”1979” er et rigtig godt indspark i debatten om forskellen imellem kvinder og mænd i 1970`erne, særligt i nutiden, hvor dynamikken imellem kønnene er under debat, endnu engang.

”1979” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en spændingsroman, med rigtig meget nerve og kønsdebat iblandet kriminelle elementer.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

"SORTE ØJNE"

KRIMI

SKREVET AF

JEANETTE SIGSGAARD

"Sorte øjne" skrevet af Jeanette Sigsgaard

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jeanette Sigsgaard

Forlag: Skriveforlaget

Udgivelse: 18. november 2021

Sider: 328

Format: Hæftet

Genre: Krimi

ISBN: 9788794183567

Anmeldt: 29. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Sindene er i kog efter afviklingen af eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1. Nyhedspanelet er populært blandt seerne. Man elsker studieværternes friske facon, især Steffen Nielsen, der med kække spørgsmål og venskabelige drillerier, stiller skarpt på dagens nyheder og panelets gæster.

Men i dag er tonen en anden, og en ophedet debat om afhængighed af mobiltelefoner og svigt af børn har gjort stemningen trykket. Nogle timer senere bliver Steffen Nielsen brutalt myrdet på sin båd i den nordsjællandske ferieby Gilleleje.

Sporene peger i retning af TV1, og efterforsker Lina Haugen hvirvles ind i et net af intriger, misundelse og krænkelser bag kulisserne til det populære fjernsynsprogram … og lige i nærheden går en sardistisk seriemorder løs.

Lina opdager en forbindelse til en gammel drabssag, der 28 år senere stadig er uopklaret, og noget tyder på, at sagerne er forbundet. Opdagelsen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig.

ANMELDELSE

Krimien ”Sorte øjne” er i en helt særlig genre, som man godt kunne tænke, har rod tæt på den virkelige verden. En verden i mediernes dramatiske hverdag. Hoveddelen af bogens drama foregår i mediernes søgelys. En hverdag tæt på eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1.

Ganske vist et ukendt medie i virkelighedens verden. Hvem ved, om virkelighedens optagelser på DR1 eller eksempelvis TV2 er så gnidningsløse, som de syner udadtil. Sådan er klimaet, under alle omstændigheder i bogens medielandskab.

Masser af drama, misundelse og kampe om pladsen, forrest i kameraets søgelys. Hvem ved…Måske er virkelighedens studieværter, slet ikke så tæt på hinanden, som det syner udadtil. Sådan er klimaet i bogens medielandskab i hvert fald slet ikke.

En daglig kamp udspiller sig, om at komme forrest i rampelyset. Hovedkarakteren i bogens nyhedsudsendelser, Steffen Nielsen, er under overfladen ikke en diplomatisk person og kampene imellem studieværterne indbyrdes, viser sit grimme fjæs, under overfladen.

Dette klima, fik undertegnede, til at overveje, hvorfor virkelighedens drama ikke får, udskældte skærmtroldes kollegaer, til at stille op, for dem af deres kollegaer, der er under mistanke for seksuelle krænkelser. Men det er straks en helt anden debat, forstås.

Eller er det? Tilbage til dramaet i ”Sorte øjne”. Vores hovedperson i medierne er altså Steffen Nielsen. En studievært i sit 3. ægteskab og absolut programmets hovedperson, der ikke lader andre tage hans plads på skærmen.

Privat er han ikke, den mest trofaste ægtemand, selvom han elsker sin kone højt. Man går da ikke af vejen, for et lille eventyr, der kan give lidt ekstra krydderi på hverdagen, vel? Men det skulle Steffen nok ikke have gjort.

Efterforskeren Lina Haugen, får til opgave at efterforske mordet på Steffen Nielsen. Lina har 18 års erfaring og et forlist ægteskab bag sig. Lina får nu til opgave at efterforske mordet og finder snart ud af, at sagen måske ikke er helt så lige til.

Måske bliver de nødt til at kigge på en gammel sag næsten 30 år tidligere, for at få opklaringen af sagen, til at glide lidt bedre. Snart hvirvles Lina ind i en speget sag, der sætter hendes privatliv i yderste fare. Samtidig kæmper Lina med sine egne personlige konflikter i forhold til sin eksmand Magnus, sine besværligheder med, at være alenemor til to små børn og et arbejde, der betyder næsten lige så meget for hende, som hendes familie gør.

Nåå ja og så er der lige hendes følelser til hendes nye chef. En mand som hun faktisk har kendt i rigtig mange år. ”Sorte øjne” er en fængslende og dramatisk krimi i en verden, hvor medmenneskelighed har svære kår. ”Sorte øjne” emmer af voldsom død og dramatik der sætter sig i omgivelserne og får læseren til at gyse, inderst inde.

”Sorte øjne” indeholder alt det, som en god krimi, skal indeholde. Efterforskningen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig.

”Sorte øjne” er en krimi i en helt særlig liga, der evner at fastholde, overraske og fængsle læseren, hele vejen igennem bogen. ”Sorte øjne” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en nytænkende og uhyggelig krimi i en helt særlig klasse.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Du kan finde lydbogsapps her:

https://lydbogormen.dk/

5/6 Roser

"ONDT FØDES"

E-BOG

SKREVET AF

MORTEN BRACKER

"Ondt fødes" skrevet af Morten Bracker

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Morten Bracker

Forlag: Nordrose

Udgivelse: 1. april 2022

Sider: 569

Format: E-bog

Genre: Krimithriller

ISBN: 9788799733989

Anmeldt: 28. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som en pdf-fil fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Aldrig er vi så ubeskyttet overfor lidelsen, som når vi elsker ... - Sigmund Freud

"Det lamslående syn, der møder hende cirka tyve meter længere nede ad gangen, serveres med en fortættet stank af urin og varmt blod. Den nøgne blege krop er spændt ud en meter over gulvet, og de langsomme dryp fra det åbne snit over brystet, har dannet en sortrød sø på gulvet.

Han hænger som et slagtesvin, nøjagtig som på billedet, nu pludselig bare meget virkeligt." Fotoet af den tilsyneladende helt almindelige familiefar lander på efterforskningsleder Jasmine Faurskovs bord. Det er det andet af slagsen på blot en uge, og hun ved, at han vil forbløde inden for den næste time.

Problemet er bare, at hun ikke aner hvem han er, eller hvor han er, blot at han med sikkerhed ikke er den sidste. Nødtvungent trækker hun sin ven og tidligere adfærdsanalytiker for Interpol, Peter Storm, ind i sagen fra sit meditative eksil på bunden af Buresø.

Sammen kastes de ud i en kamp mod tiden, troen og kærligheden, hvor mere og mere tyder på, at ofrene måske har en uhyggelig fortid tilfælles. En fortid, der trækker spor helt tilbage til en middelalderlig jagt på det onde. Peter Storm presses ud i sit livs opgør, hvor det der er hans største drøm, bliver til hans værste mareridt.

ONDT FØDES er en krimithriller, der stikker dybt, bogstaveligt talt. Det er en fortælling om at miste og om at kæmpe for det, der betyder aller mest, om det gode og det onde, det dybeste mørke og om den stærkeste kraft. Intet mindre.

Bogen er første bind i serien om adfærdsanalytiker Peter Storm og efterforskningsleder Jasmine Faurskov. Den findes som paperback og e-bog (kommer senere også som lydbog), og kan købes i boghandleren samt lånes på biblioteket.

ANMELDELSE

 ”Ondt fødes” er 1. bind i en forhåbentlig længere serie med Adfærdsanalytiker Peter Storm og efterforskningsleder Jasmine Faurskov i hovedrollen. Det helt særlige ved lige præcis denne type krimithriller er, at der sidste i bogen er følgende tekst:

”Dette var første bind i krimiserien om efterforskerduoen Peter Storm og Jasmine Faurskov. Hvis du har lyst til, at lære dem endnu bedre at kende, er du faktisk selv med til at bestemme, om der skal skrives flere bøger i serien.

Den udgives nemlig som det, der kaldes crowdfunding. Det betyder, at næste bog i serien skrives, når der er forudbestillinger nok af den og så fremdeles. Skynd dig derfor ind på forfatterhuset.dk/forudbestil, så er du et skridt på nye spændende krimisager med det umage makkerpar.”

Lad mig med det samme sige, at det håber jeg rigtig meget, at der er rigtig mange læsere, der vil benytte sig af. I min observans, vil det være rigtig synd, hvis serien stopper her. Slutningen af bogen, inviterer i hvert fald til mange flere sider med det umage par.

Nu til lidt om handlingen i ”Ondt fødes”. Man sidder med en krimi hvor ikke bare én person, men op til flere viser sig, at have en morderisk åre i sindet. Læseren bliver også stillet i dilemmaet om man faktisk godt forstår morderens handlingsmønster og hvorfor.

Intet er sort eller hvidt. Man sættes i dilemmaet lige der hvor ondt fødes, som titlen rigtigt nok indikerer. Det er ondt, rystende og vanvittigt spændende. Historien tager udgangspunkt i en episode 28 år før, selve handlingen i bogen.

Karen er ikke som andre. Hun er vel det man i dag vil betegne som udviklingshæmmet. En ung mand er draget af Karen og er sikker på, at de er hinandens store kærlighed. Der er dog bare lige den detalje ved deres forhold, at Karen endnu ikke ved det.

Vi er i en afkrog af Danmark, som ikke ligefrem er berygtet for særlig meget kriminalitet. Til gengæld, så er der et bosted i nærheden, med utilpassede unge. En flok af disse unge mennesker, holder øje med Karen og bliver vel egentlig pirret af den unge pige.

Det er unge 15-17-årige som har en meget tung bagage i form af en svigtet barndom og som står på kanten til en mulig kriminel løbebane i fremtiden. Den unge mand, der er betaget af Karen, følger efter de unge mennesker, som følger efter Karen.

Hvad der herefter sker, er ondt og værre, end noget man kan forestille sig og påvirker alle de unge mennesker og resten af deres liv…. Men først 28 år senere, for de flestes vedkommende. ”Ondt fødes” er én af de mest fantastiske krimithrillere, som jeg har læst i meget lang tid.

Der skal ikke herske tvivl om, at bogen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Som læser, følte jeg ikke, at bogen nogensinde fik en afslutning. Du vil forstå hvorfor, når du har læst bogen… Jeg har en lille anke omkring bogen.

Undervejs haltede korrekturlæsningen en del. Der var op til flere fejl i stavning og tegnsætning. Noget der normalt generer mig, men bogen er simpelthen så velkomponeret, at jeg alligevel er taknemmelig for, at have fået lov til, at læse denne fantastiske krimithriller.

Handlingen i ”Ondt fødes” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. En krimithriller, som jeg ikke vil tøve med at anbefale til dig, der er til en thriller i absolutte topklasse.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

"DET EVIGE LYS"

ROMAN

SKREVET AF

FRANCIS SPUFFORD

"Det evige lys" skrevet af Francis Spufford

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Francis Spufford

Forlag: Hr. Ferdinand/ Politikens Forlag

Udgivelse: 23. maj 2022

Sider: 328

Format: Hardback

Genre: Roman

ISBN: 9788740077643

Oversætter: Svend Ranild

Originaltitel: Light Perpetual

Anmeldt: 25. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Gennem nedslag på en enkelt dag i årene 1949, 1965, 1979, 1994 og 2009 udfolder Francis Spufford præcist og indfølende menneskelivet i strålende technicolor. London, 1944. En lørdag i krigens sidste år stimler en menneskemængde sammen i begejstring over en sjælden leverance aluminiumskasseroller til stormagasinet Woolworths.

I en hverdag, hvor alt ellers smeltes om for at ende som våben ved fronten, er skinnende nye metalprodukter en vaskeægte begivenhed. Men på et splitsekund er alt forandret, da en bombe rammer forretningen. Mange mister livet, heriblandt børnene Jo, Val, Ben, Verne og Alec.

Hvem var de? Eller rettere, hvem kunne de være blevet? Og hvilken fremtid blev de berøvet? På baggrund af sande begivenheder udfolder Francis Spufford gennem romanen en alternativ virkelighed, hvor børnene får lov at leve.

De fem vokser fra sønner og døtre til ægtefæller, forældre og bedsteforældre; de bliver billetkontrollører og udlejere, svindlere og lærere, patienter og indsatte; de gennemlever dage med personlige katastrofer og triumfer, med nye chancer, fortabelse og rådvildhed.

Med poetisk virtuositet og fortællemæssigt overskud udfolder Francis Spufford de fem menneskeskæbner som et kalejdoskop over det 20. århundredes på en gang ufattelige og prosaiske begivenheder. Det evige lys er en fortælling om krigens ofre og en fejring af hverdagens stille skønhed.

Men først og fremmest er den en elegi over livets ubærlige flygtighed.

ANMELDELSE

”Det evige lys” er bygget over en bombe, der blev kastet i 1944 i London. Forfatteren blev inspireret af en tavle, som han har passeret i de sidste 12 år, på vej til Goldsmiths college. En mindetavle om et bombeangreb i 1944. 15 af de personer, der døde var 11 år eller derunder.

Forfatteren har spundet en historie over 5 fiktive børn, der kunne være nogle af de omkomne. Forfatteren Francis Spufford, fantaserede over, hvad der kunne være sket med disse 5 børn, hvis bomben aldrig faldt, lige præcis på dette sted.

Hvad kunne det være for liv, som disse stakkels sjæle, var gået glip af. Hvordan kunne deres liv have formet sig, hvis de havde fået lov til at leve et noget længere liv med familier, børn, karrierer og oplevelser. ”Det evige lys” er en stærk og enestående fortælling om nogle af krigens ofre.

Denne gang blev de bare ikke ofre for krigens bomber. De fik lov til at leve et indholdsrigt liv, uden at blive mærket af krigen og uden at blive frastjålet en fremtid. Det er 5 helt almindelige menneskers skæbne og alligevel helt usædvanlige.

Gennem nedslag på en enkelt dag i årene 1949, 1965, 1979, 1994 og 2009 udfolder Francis Spufford præcist og indfølende menneskelivet i strålende technicolor. 5 mennesker med en helt særlig historie. På baggrund af sande begivenheder udfolder Francis Spufford gennem romanen en alternativ virkelighed, hvor børnene får lov at leve.

”Det evige lys” er en helt ekstraordinær fortælling om 5 liv, der kunne have levet, elsket og oplevet. Børnene Jo, Val, Ben, Verne og Alec. Hvem var de? Eller rettere, hvem kunne de være blevet? Og hvilken fremtid blev de berøvet?

Tiden i romanen starter ved t+0 og herfra møder vi hovedpersonerne på en dag i 1949, 1965, 1979, 1994 og i 2009. I alt over 65 år følger vi børnene der til sidst er oppe i årene, dem af dem, der når så langt forstås. Det er 5 meget stærke fortællinger om 5 menneskers liv, som det kunne have formet sig, hvis de havde fået lov til at trække vejret, efter denne skæbnesvangre dag i 1944.

Et fortryllende tankeeksperiment. ”Det evige lys” er i tilgift et fænomenalt inspirerende tankeeksperiment, der fører læseren langt omkring. Man glemmer næsten, som læser, at disse 5 individer udåndede denne skæbnesvangre dag i 1944.

”Det evige lys” er en roman i en helt særlig liga med en fængslende historie bag. Nogle af karaktererne følger man helt frem til historiens slutning i 2009, mens andres liv, præcis som i den virkelige verden, ender, næsten førend livet er begyndt.

Alle karaktererne får dog adskillige år forærende. Som Hitlers krigsmaskine ikke havde tænkt sig, at de skulle have. ”Det evige lys” er et enestående mesterværk, der evner at beruse og fængsle læseren, hele vejen igennem historien.

”Det evige lys” er en hjerteskærende historie og rummer alt det, som en ægte fængslende roman skal indeholde. ”Det evige lys” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, som en nytænkende og blændende roman i en helt særlig klasse.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

"NÅR VI IKKE LÆNGERE FORSTÅR VERDEN"

ROMAN

SKREVET AF

BENJAMIN LABATUT

"Når vi ikke længere forstår verden" skrevet af Benjamin Labatut

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Benjamin Labatut

Forlag: C & K, Politikens Forlag

Udgivelse: 19. maj 2022

Sider: 208

Format: Hardback

Genre: Roman

ISBN: 9788740077469

Oversætter: Peter Adolphsen

Anmeldt: 22. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Når vi ikke længere forstår verden, er en roman om banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet, om hvordan enkelte mennesker beskriver det uforståelige uden selv helt at forstå, og store intellekters bevægelser i gråzonen mellem skabelse og død.

Albert Einstein modtager et brev fra Østfronten. På bagsiden af kuverten finder han det endelige bevis for den generelle relativitetsteori – men også et varsel om dens apokalyptiske konsekvenser. Fritz Haber opfinder sennepsgassen og dræber dermed en hel generation i skyttegravene under første verdenskrig, men et halvt år eft er modtager han Nobelprisen for sine kvælstofopdagelser, der har kapacitet til at afslutte hungersnød verden over.

Van Goghs genialitet, Hermann Görings sidste timer, silkesommerfuglen, gift - gassen Zyklon B der dræbte millioner af internerede under anden verdenskrig, og helt almindelig gødning. Alle væves de sammen i Benjamín Labatuts roman om nogle af det tyvende århundredes største opdagelser, og hvordan de er forbundet.

Når vi ikke længere forstår verden, er en enestående bog om videnskabens kvantespring og disses konsekvenser. Romanen bygger på historiske fakta og virkelige personer og undersøger genialitet og besættelse balanceret på en knivsæg mellem det muliges og umuliges kunst.

ANMELDELSE

”Når vi ikke længere forstår verden” er en roman om nogle af verdens største videnskabsfolk der vækkede det umulige til live. Én af de første karakterer vi møder i romanen, er Hermann Göring under Nürnberg-processen efter 2. Verdenskrig.

Man opdager at Görings hænder og fødder er misfarvede. Man tror at årsagen er hans afhængighed af Amfetamin. Den Tyske Officer sendte breve til sin familie fra fronten og bad om flere stoffer. En bølge af selvmord skyllede igennem Tyskland i krigens sidste måneder.

Hitler sørgede blandt andet for, at hans elskede hund indtog en knust cyanidkapsel. Arsen er en tålmodig morder, der gemmer sig i kroppens dybest liggende væv. Cyanid standser åndedrættet øjeblikkeligt. Manden, der havde planlagt gasangrebet ved Seper var Jøden Fritz Haber.

Hans hustru Clara Immerwahr begik selvmord, da hendes advarsel til manden ikke stoppede eksperimenterne med giftgas. I 1918 blev Haber erklæret for krigsforbryder. I januar 1914 blev Østrigeren Adolf Hitler erklæret uegnet til at føre våben.

Han skrev en anmodning til Kong Ludwig D. 3 af Bayern og fik tilladelse til, at tjene som Østrigsk soldat i den Bayerske hær. D. 24. december 1915 modtog Albert Einstein en kuvert i sin lejlighed i Berlin. Astronom, Fysiker, Matematiker og Løjtnant Karl Schwarzschild har sendt vennen Einstein et brev med den første korrekte løsning på ligningerne i den generelle relativitetsteori.

Hans udregninger var helt præcise. Men i mellemtiden, så var manden død på slagmarken. Den danske fysiker Niels Bohr modtog en Nobelpris i 1922. 24. oktober 1927 krydsede 29 fysikere plænen i Leopoldparken. 5 dage senere har de rystet videnskaben i sin grundvold.

Bohr sejrede over Albert Einstein som sagde: ”Gud spiller ikke terninger med universet”. Foranstående er bare nogle få udsnit af romanen. Det giver forhåbentlig læseren en fornemmelse af, hvad ”Når vi ikke længere forstår verden” indeholder.

Bogen er ikke let læsning, men giver stof til eftertanke og inspiration til din egen tankevirksomhed. ”Når vi ikke længere forstår verden” gav i hvert fald undertegnede stof til eftertanke. På bare omkring 200 sider lykkedes det forfatteren Benjamin Labatut at inkorporere ufattelig meget viden, opdagelser og gru.

Meget mere end man skulle tro var muligt. ”Når vi ikke længere forstår verden” er en roman langt udover noget, jeg tidligere har læst. Forfatteren evner at bruge alverdens sprogblomster i en helt særlig grad. Vi bliver ført ind i en verden fyldt med kendte videnskabsmænd og deres tilgang til livet og verden.

”Når vi ikke længere forstår verden” er en roman langt ud over det sædvanlige og får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til nytænkende litteratur i en klasse helt for sig.

Vurdering: 4/6 Roser.

Jeg læste bogen som fysisk bog samt lyttede til den som lydbog hos Mofibo. her kan du finde en guide til lydbogsapps:

Guide til lydbøger på nettet:

Lydbogormen.dk

Krimiormen.

4/6 Roser

"FEBERTRÆET"

ROMAN

SKREVET AF

KNUD BRIX

"Febertræet" skrevet af Knud Brix

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Knud Brix

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse: 16. maj 2022

Sider: 208

Format: Hardback

Genre: Roman

ISBN: 9788740071146

Omslagsgrafiker: River v/ Sune Ehlers

Anmeldt: 21. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Der sidder en massemorder, en missionær og en bladsmører omkring et bord i Monrovia. Og de lyver alle tre. Den desillusionerede journalist Knud Brix drager til Liberia for at afsløre den berygtede krigsherre og massemorder General Butt Naked, som efter borgerkrigen i 1990’erne mødte Jesus og nu prædiker forsoning.

Undervejs gennem Liberias okkerrøde pløre begynder virkelighed og fantasi at smelte sammen for Knud, der tvinges til at tage et opgør med sine egne løgne. Fra Liberia fortsætter rejsen til Sierra Leone, hvor en digter, en kvinde og en tidligere børnesoldat får Knud til at ændre kurs endnu en gang.

Febertræet er en autofiktiv rejseberetning om bestialiteter, samvittighed og den lidt for belejlige frelse. Men kan alt tilgives?

ANMELDELSE

Denne roman er meget usædvanlig. Den er egentlig på sin vis lidt, trist og på samme tid, så er den meget tæt på virkeligheden. Romanen er skrevet på et tidspunkt, hvor forfatteren var i en lidt svær periode af sit liv. I dag er Knud Brix Chefredaktør på Ekstra Bladet og har formentlig et noget andet liv, end han havde dengang han skrev ”Febertræet”.

Journalisten Knud Brix er rejst til Liberia, for at møde Præsten, massemorderen og krigsherren General Butt Naked. Romanen indledes med at en massemorder, en missionær og en bladsmører sidder rundt om et bord i Monrovia på et hotel.

Om de 3 personer er ærlige, kan nok tages med et vis gram salt. Barnemorderen Joshua Milton Blahyl, Nidstirrer sultent et stykke kylling. Hans fjender kalder ham General Butt Naked, fordi han altid rendte splitter nøgen rundt i kampens hede.

Som om kuglerne ikke kunne ramme en nøgen mand. I 2003 blev han reformeret fra Warlord til Præst. Han er også kendt som kannibalen der fandt Kristus. Fortælleren har rejst rundt med Præsten i 8 dage, for at indfange hans historie.

Men hvad er sandhed og hvad er frit opfundet? Kan man virkelig ændre karakter fra en kynisk massemorder til et fromt menneske? Missionæren David Jones er en Konservativ Evangelist fra Washington. Han vil ændre Liberias uddannelsessystem i et lille Vestafrikansk land med 5 millioner indbyggere.

David Jones beder fortælleren om at fortælle sin historie, dagen før Journalisten rejser til Afrika. Knud Brix håber på at kunne få lov til at interviewe præsten til et bryllup. Han underholder med fortællingen om sin rejse til Afrika og ender med, at være til festen, alt for længe.

Efterhånden smelter virkelighed og fantasi sammen for Knud i en stor pærevælling. Hele historien er en fortælling om en Journalist der rejser dybt ind i Afrika, men kommer han hjem som journalist igen? Måske ændrer hele rejsen Knud Brix’ liv, fremtid og synet på hans fag.

”Febertræet” er Knud Brix’ roman om hans rejse til Liberia og Sierra Leone. Det er historien om mødet med en nu frelst warlord. Det er en rejse ind slummen og ind i junglen. ”Febertræet” er en nytænkende, anderledes og mørk historie om Knud Brix` udvikling fra Journalist til hans rejse ind i hans fremtidige arbejdsliv.

Knud Brix er nyslået Chefredaktør og romanen er et forsøg på, at berette om en mørk tid i hans liv. En periode som i hans observans er nødvendig at berette om. I 2019 rejste journalist Knud Brix til Afrika for at interviewe en berygtet krigsherre og massemorder.

Men intet går som planlagt. Det ender med at blive en dannelsesrejse for Journalisten. En rejse som ender meget langt fra det han forestillede sig. Undervejs på rejsen fornemmer man tydeligt, at Knud Brix nærmest er på sammenbruddets rand.

”Febertræet” er en vild beretning om en særlig og farlig rejse til Afrika, men også en meget ærlig og skånselsløs fortælling om forfatteren selv. Bare læn dig tilbage og læs bogen. Og gør det nu. For Guds skyld. Selvom Gud nok ikke findes der, hvor »Febertræet« gror.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

"DØDEN KOMMER TO GANGE"

ROMAN

SKREVET AF

PETER QVIST

"Døden kommer to gange" skrevet af Peter Qvist

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Peter Qvist

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Udgivelse: 20. marts 2022

Sider: 200

Format: Paperback

Genre: Roman

ISBN: 9788794229326

Anmeldt: 19. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.

Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke.

Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han? Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.

Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som
lektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Tidligere udgivelser:

Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.

"Pletfri" som jeg tidligere har læst og anmeldt, af samme forfatter.

ANMELDELSE

”Døden kommer to gange” er beskrevet som en roman. Jeg vil dog mene, at den har lidt krimi i en parentes over sig. Samtidig berører bogen også etiske og eksistentielle temaer. Bogen er delt op i Torkilds oplevelser og hans søn Tobias`oplevelser. Torkild er en ældre mand der er gået på pension og bedriver tiden i sit lille skur, hvor han drømmer om, at opfinde, alt det, som han synes, at verden mangler.

Helst uden at hans kone Martha blander sig alt for meget. Torkild mener at Martha er en skrøbelig ældre kvinde, hvis luftveje er besværet af mange års rygning. Torkild begynder, at få problemer med at huske, dog i det små, til at starte med.

Ret hurtigt fornemmer man dog, at Torkilds helbred hurtigt forværres. Torkild skriver dagbog og notater over sine kemi-projekter i sit lille arbejdsskur. Torkild er blevet dement og hans helbred forværres kraftigt. Det betyder, at Torkilds realitetssans ikke er helt virkelighedstro.

Torkild har svært ved at formulere sig og ser syner, hvor der ikke er nogen. Da Torkilds evne til at formulere sig forværres, betyder at han ofte hellere tier stille, end siger hvad han tænker på, det betyder også at Martha glemmer hvem Torkild i virkeligheden var.

Det er et interessant tankeeksperiment, at forfatteren prøver at sætte sig ind i en begyndende dement ældre mands hoved og tankesæt. Da Torkild samtidig med demensens udvikling, skriver en slags dagbog, så giver det hans søn en helt unik mulighed for at følge faderens mindset, da Torkild bliver så dårlig, at familien må sende ham på plejehjem.

Herefter skifter bogen retning og læseren præsenteres for alvor for Torkild og Marthas søn Tobias. Tobias er barnløs og hans kæreste er lige gået fra ham. Det ved forældrene dog endnu ikke noget om, da Tobias overtager resten af romanen.

Tobias tager faderens computer med hjem og finder de dokumenter som Torkild har skrevet. Både dem der omhandler Torkilds eksperimenter på hans lille laboratorium i haven og Torkilds dagbog. Nogle af disse dokumenter viser faderens demenssygdom og den hurtige forværring som Torkild har gennemgået.

Efterhånden går det op for Tobias, at én af forældrenes naboer, har haft et noget usædvanligt forhold til faderen og hans projekter i skuret i haven. Tobias ender med, at ville prøve, at delagtiggøre faderen i sine egne følelser for ham og give Torkild sjælefred i forhold til deres indbyrdes forhold.

Undervejs i dette forløb, begynder Tobias at få øjnene op for en ny mulighed for sin egen fremtid. ”Døden kommer to gange” giver et rigtig godt billede af, hvordan livet med en dement pårørende, kan forme sig. Uden at kunne vide det, så tænker jeg at titlen ”Døden kommer to gange” kan have forbindelse til, at når en pårørende bliver dement i sidste fase, så svarer det lidt til, at man har mistet den pårørende, selvom de fysisk er til stede.

Det endelige tab har man igen, når hjertet holder op med at slå. ”Døden kommer to gange” er vanvittigt godt komponeret med nerve, drama og spænding i den helt rette mængde. De første 100 sider af bogen er der ikke meget drama i som sådan, men vær tålmodig, det skal nok lønne sig.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

"DEN HVIDE DAME"

MIT NAVN ER JUSTICE #3

SKREVET AF

ELLY GRIFFITHS

"Den hvide dame" skrevet af Elly Griffiths

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Elly Griffiths

Forlag: GADs Forlag

Udgivelse: 24. marts 2022

Sider: 218

Format: Hardcover

Genre: Børnebog/Krimiserie

Serie: Mit navn er Justice #3

ISBN: 9788762739444

Anmeldt: 16. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Justice Jones er en sej og selvstændig heltinde i et spændende, mystisk og klassisk kostskolemiljø i 1930'ernes England. Den seje og sympatiske heltinde skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø.

Elly Griffiths, der står bag den populære krimiserie for voksne om arkæologen Ruth Galloway, tager os med sin elegante stil og talent ind i et Enid Blyton-agtigt univers.

Spænding, mystik og humor går op i en højere enhed i Elly Griffiths debut til børn.

Mit navn er Justice #2

Mit navn er Justice #1

ANMELDELSE

”Den hvide dame” er forfatterens 3. bind i en ny børnekrimi om den 12-årige Justice Jones, der for første gang oplever at have skolekammerater og at gå på kostskolen Highbury House. I dette 3. bind starter en ny pige på skolen Letitia.

Letitia har, ligesom Justice, heller aldrig gået i skole fysisk. Letitia er også blevet undervist hjemme. Men nu er hun altså den nye elev på kostskolen. Letitia er fyldt med krudt og er ikke særlig god til at følge regler. Hun gør lidt som hun har lyst til og er ikke særlig god til….eller vant til, at følge skolens regler.

Justice får til opgave at hjælpe den nye pige, med at finde sig til rette på skolen. Det går ikke specielt godt, da Justices venner Dorothy og Stella, begynder at ignorere Justice. Justice forstår ikke, hvad hun gør forkert og dette semester, kommer mere til at handle om, hvordan hun igen bliver gode venner med de 2 piger.

Justice har lidt svært ved at navigere rundt i de uskrevne regler. Til gengæld så har hun lidt svært ved at holde den nye pige lidt på afstand. Mysterierne på skolen er også lidt længe undervejs. Eller også er det bare Justice, der har lidt svært ved, at få øje på de mysterier der ligger lige for næsen af hende.

Mysteriet dukker først op, da én af hendes skolekammerater bliver kidnappet. Det betyder, at Justice må navigere rundt i at finde ud af, at få Dorothy og Stella til, at hjælpe med at opklare, dette nye mysterium. Der er en lille ændring i dette 3. bind i forhold til de 2 tidligere bind af serien.

Forrest i bogen, finder man denne gang en oversigt over de personer, der medvirker i bogen. Bagerst i bogen er der et lille spørgeskema, der kan hjælpe dig med, at finde ud af, hvilken én af Barnowl pigerne, som pigerne kaldes, du kan sammenligne dig selv med.

”Den hvide dame” er bestemt også fyldt med spænding, mysterium og venskaber, ligesom seriens første 2 bind. Jeg føler dog, at der er skruet lidt ned for dramaet denne gang. Pigerne kommer godt nok ud i nogle farlige situationer, men de er lidt længe undervejs og man når et godt stykke ind i bogen, inden man mødes af det sædvanlige drama.

Dramaet fornægter sig dog ikke og læseren bliver bestemt ikke snydt for drama, mysterium og uhygge i en passende mængde i dette 3. bind. Elly Griffiths har en fantastisk evne for at beskrive karaktererne med indlevelse, nerve og personlighed.

Kender du eller er du selv en pige i 12-15-års alderen, så vil denne serie om Justice Jones og hendes venner bestemt være den helt rette litteratur, hvis du er til mysterier lidt ud over det sædvanlige. Jeg skal ærligt tilstå, at jeg, som voksen var mere fanget af de første 2 bind i serien.

Anyway så fanger serien bestemt min interesse for drama, plots og sammenhæng i seriens bøger. Elly Griffiths har en helt særlig evne for, at fange læserens opmærksomhed. Bøgerne om Justice Jones får bestemt mine anbefalinger med på vejen, hvis du har unge mennesker omkring dig, som skal introduceres for krimigenren i børnehøjde.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

"BYEN"

PSYKOLOGISK SPÆNDINGSROMAN

SKREVET AF

RAGNAR JÓNASSON

"Byen" skrevet af Ragnar Jónasson

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Ragnar Jónasson

Oversat af: Rolf Stavnem

Forlag: GADs Forlag

Udgivelse: 15. marts 2022

Sider: 312

Format: Hardcover

Genre: Psykologisk spændingsroman

ISBN: 9788712066903

Anmeldt: 14. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Den islandske stjerneforfatter er tilbage med en gribende spændingsroman fuld af gys og grusomme hemmeligheder. Island, 1980’erne. Una er 30 år og lever et stilfærdigt liv, da hun en dag får øje på en jobannonce: En lærer søges til en lille, isoleret landsby.

Skálar tæller kun ti indbyggere, heraf to skoleelever. Una øjner chancen for at begynde et helt nyt kapitel i sit liv ... Men Skálars beboere virker fjendtlige over for den nye lærer og synes at gemme på mørke hemmeligheder. Una får kendskab til en gammel, uopklaret sag om en ung piges uforklarlige død.

En mystisk fremmed forsvinder lige så hurtigt, som han er dukket op i byen. Og pludselig falder den ene af Unas elever død om i byens kirke. Una er fast besluttet på at afdække byens mysterier. Men grænsen mellem fantasi og virkelighed begynder at skride, og Una, der har sine egne hemmeligheder, frygter for både sin forstand og sit liv.

2 af forfatterens tidligere udgivelser

ANMELDELSE

Ragnar Jónasson har tidligere skrevet trilogien med efterforskeren Hulda Hermannsdottir i hovedrollen.

1. Mørket.

2. Øen.

3. Tågen.

I denne nye udgivelse ”Byen” så er det en helt ny og anderledes scene, der bliver sat af denne anderledes og nytænkende forfatter. ”Byen” er ikke mindre end en psykologisk spændingsroman….og psykologisk spænding det får læseren med fuld power så spændingen og gyset driver ned af væggene.

I tilgift så tager Jònasson nogle vigtige debatter op til overvejelse omkring bittesmå lokalsamfund og deres små grimme hemmeligheder. Hovedpersonen Una er 30 år og uddannet lærer. Det var ikke lige den uddannelse, som hendes far drømte om for hende.

Men nu er det altså det hun er og frygtelig single og vel også lidt ensom. Una har boet i sin taglejlighed i Reykjavik i 4 år. Året er 1985. I 3 år læste Una til læge, men det var i virkeligheden ikke rigtigt det hun ville. Det var vel mere hendes fars ønske.

Unas veninde Sara har vist hende et stillingsopslag som lærer i en lille by med kun 10 indbyggere. Unas far døde, da Una bare var 13 år gammel og nu er hendes mor, 57 år gammel, blevet gift igen. Moderens nye mand er Una ikke så begejstret for og vennekredsen er ikke voldsomt stor.

Det er egentlig mest Unas mor der holder hende i Reykjavik, men moderen har også sit eget liv med den nye mand og de fleste af Unas veninder er nået dertil i livet, hvor de har fået mand og børn og Una kommer lidt i anden række i deres liv.

Faktisk føler Una sig vel i virkeligheden lidt ensom. Kunne denne stilling et helt nyt sted med kun 2 børn, der skal undervises, måske være muligheden for, at Una kan begynde et helt nyt liv? Una tager chancen og søger jobbet som lærer for de 2 børn meget langt væk fra Reykjavik.

De 2 piger er 7 og 9 år, så der er jo også nogle år tilbage til at undervise dem i. Selvom jeg slet ikke er kendt med hverken Islændinge eller Island, så følte jeg alligevel, at jeg hurtigt var inde i historien og det psykologiske spil i den lille by.

Det viser sig hurtigt, at Una er den eneste der har søgt stillingen. Derudover har den lille by aldrig før, haft ansat en lærer, undervisningen har de voksne i byen, klaret selv. Una fornemmer hurtigt, at der ikke er mange af indbyggerne i byen, der byder hende velkommen.

Faktisk føler hun, at de fleste prøver at skræmme hende væk. Men Una er ikke den, der stikker halen mellem benene. Der går ikke lang tid, inden der sker et mord og nu er opholdet i den lille by ikke længere rart for Una. ”Byen” er virkelig intens og skræmmende og i en liga, helt for sig selv.

Forfatteren evner virkelig at skrive, så man føler gyset helt dybt i sjælen. ”Byen” er velskrevet, skræmmende og rammer små samfund spot on. Man sidder tilbage med fornemmelsen af gys og spænding og føler sig draget ind i en uhyggelig atmosfære.

”Byen” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til gys og spænding der piller ved forstanden.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

"ELIKSIR"

WOLF-THRILLER #5

SKREVET AF

NIS JAKOB

"Eliksir" skrevet af Nis Jakob

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Nis Jakob

Forlag: Jakobs press

Udgivelse: 4. april 2022

Sider: 424

Format: Paperback

Genre: Thriller

Serie: Wolf thriller #5

ISBN: 9788793660281

Anmeldt: 11. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf. Om bogen:

ELIKSIR er 5. krimi-thriller i Nis Jakobs populære WOLF-SERIE. ELIKSIR fortsætter i højt tempo, hvor Kaliffen slap. Den efterhånden flere tusinde sider lange fortælling om Wolf og Inessa kaster igen de to hemmelige agenter med rødder i henholdsvis København og Moskva ud i nye vanskeligheder.

Da Inessa og hendes søn, Vanya, brutalt bortføres i et supermarked af mafiabetalte FSB-folk, tager Wolf til Moskva for at finde hende, inden det er for sent. Wolfs datter Julie bliver på samme tid udsat for drugrape i København.

Wolf er derfor nødsaget til at overlade opklaringen af voldtægten til sine venner i “Kolonihavegruppen”, der skaber flere problemer, end de løser, da de finder frem til en af voldtægtsmændene. I Berlin mødes den amerikanske præsident med den russiske præsident, der vil bestikke den konkurs-truede amerikanske præsident med sorte mafiamilliarder, så USA holder fingrene fra Ukraine.

Kan Wolf nå at redde Inessas liv, så de sammen kan forhindre russerne i at fjernstyre amerikanerne? Som i de øvrige bind i Wolf-serien spiller både den hjemmelige kriminelle scene i Danmark en rolle sammen med internationale forviklinger, som Wolf og Inessa skal tage sig af for den hemmelige organisation, der har hyret dem til at gøre verden til et bedre sted.

Den russiske mafia rører fortsat på sig. Wolf får rigeligt at se til både ude og hjemme, mens han også skal holde tungen lige i munden forhold til sit rodede privatliv, hvor både hans eks-kone, Gitte, og kæresten, Anna, begynder at tale sammen om Wolf og hans far, der måske, måske ikke, er død for 40 år siden.

Nis Jakobs serie om Wolf

ANMELDELSE

”Eliksir” er 5. bog i forfatterens serie om Wolf. Jeg indrømmer fluks, at det kun er 2. bog i serien som jeg har læst med stor spænding. Jeg har tidligere læst

4. kaliffen dette

5. bind Eliksir samt én af hans bøger i serien Rød hævn

2. Helvedes port.

Jeg vil bestemt anbefale at man læser alle 5 bind i serien om Wolf. Rækkefølgen er

1. En død russer.

2. 1000 piskeslag.

3. Missil.

4. Kaliffen samt

5. Eliksir.

Gør man det så sidder man med en serie i yderste spænding og i en helt særlig klasse. Jeg vil garantere for, at man ikke fortryder den tid man bruger på at dykke ned i Nis Jakobs forfatterskab. Wolf-serien er en række af thrillere i en helt særlig klasse.

Wolfs chef Kaldet B&O er ansat ved politiet, men har sin egen lille nebengeschæft ved siden af sin normale daglige stilling ved politiet. B&O har lavet sin egen lille efterforskningsgruppe ”Kolonihavegruppen”. Denne gruppe arbejder helt uden for loven og tager sig nogen friheder, man som almindelig efterforskningsenhed i politiet ikke har beføjelser til.

Denne gruppe lever på kanten af loven og gør alt det, som de som politiefterforskere ikke har lov til normalt. gruppen tager sig nogle friheder udenfor lovens rammer, som nok mere nærmer sig kriminelle aktiviteter.

Anyway, så løser gruppen deres opgaver og får opklaret sagerne og det lykkes dem at straffe forbryderne, som de selv mener, at de skal straffes. Én af deres samarbejdspartnere Inessa og hendes søn Vanya er i store problemer og bliver jagtet af den Russiske mafia.

Det lykkes Wolf og hans venner i gruppen, at få Inessa reddet ud af Mafiaens kløer og skaffe hende et nyt liv i sikkerhed. Sideløbende med, at Wolf har travlt med at redde Inessa og hendes søn, så skal gruppen til Berlin. Her skal de prøve at forhindre russerne i at fjernstyre Amerikanerne ved hjælp af den Amerikanske præsident, der er kendt som en modbydelig racist.

Wolf er samtidig ramt af en dødelig kræftsygdom, der muligvis betyder, at hans liv har en udløbsdato, lige rundt om hjørnet. Wolf har bare ”glemt” at fortælle sin nye kæreste Anna, hvor syg han egentlig er. Imens Wolf farer rundt og redder hele verden, så prøver Anna at finde ud af, hvad der skete med Wolfs far 40 år tidligere.

I tilgift så har Wolfs datter Julie store problemer hjemme i Danmark, imens Wolf farer rundt og har travlt med sin egen efterforskningsgruppe ude i den store verden. Hele serien er en forrygende fortælling om danske Wolf og russiske Inessa, der er hyret af en hemmelige international organisation for at gøre verden til et bedre sted.

Jeg er dybt imponeret over Nis Jakobs evne til, at fastholde læseren i yderste spænding hele vejen igennem serien om Wolf og hans forsøg på at redde hele verden, imens hans egen lille familie er ved at gå i opløsning. Serien om Wolf og hans omgivelser og hæsblæsende liv er en thriller-serie helt ud over det sædvanlige.

En serie der evner at fastholde læseren i yderste spænding, hele serien igennem.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

"SMUGLERNES HEMMELIGHED"

MIT NAVN ER JUSTICE #2

SKREVET AF

ELLY GRIFFITHS

Mit navn er Justice "Smuglernes hemmelighed" skrevet af Elly Griffiths

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Elly Griffiths

Forlag: GADs Forlag

Udgivelse: 30. september 2020

Sider: 218

Format: Hardback

Genre: Børnebog

Serie: Mit navn er Justice #2

ISBN: 9788762736177

Anmeldt: 8. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Hyggelig og charmerende detektivroman om Justice Jones, der er en sej og selvstændig heltinde i et spændende, mystisk og klassisk kostskolemiljø i 1930'ernes England. Den seje og sympatiske heltinde skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø.

Elly Griffiths, der står bag den populære krimiserie for voksne om arkæologen Ruth Galloway, tager os med sin elegante stil og talent ind i et Enid Blyton-agtigt univers. Spænding, mystik og humor går op i en højere enhed i Elly Griffiths debut til børn.

Elly Griffiths

ANMELDELSE

Endnu engang har forfatteren Elly Griffiths skrevet en krimi for det yngste segment i absolutte topklasse. Bøgerne i serien Mit navn er Justice er bestemt velegnede for børn fra 10 år og vil være et nyt og spændende input, hvis i læser bøgerne sammen.

Hovedkarakteren Justice Jones er en pige på 12 år, der lige er startet på Kostskolen Highbury House i 1930`erne. Justice har en indre detektiv der straks spotter et mysterium i sine omgivelser. Justices far er advokat og hendes mor er død for nyligt.

Moderen var forfatter af en krimiserie og underviste Justice hjemme. Af samme grund, så er det først nu, som 12-årig at Justice omgås børn på sin egen alder. I ”Smuglernes hemmelighed” er 2. semester på skolen netop begyndt og pigerne i Justices årgang får til opgave at skulle hjælpe lokalbefolkninger en eftermiddag om ugen med diverse opgaver.

Justice får til opgave at hjælpe den blinde Mr. Arthur med at læse ugens avis. Det værste ved at skulle besøge Mr. Arthur er, at han bor i et hus, der kaldes Smuglerhytten og er fyldt med mysterier og lidt uhyggeligt, synes Justice. Mr. Arthur har en husholderske Mrs. Kent og en førerhund Schæferhunden Sabre.

Justice har ikke besøgt Mr. Arthur, mange gange da hun får til opgave at finde hans datter Bunny, som Mr. Arthur ikke har set siden før 1. Verdenskrig. Datteren er omkring 37 år og er også på Kostskolen Highbury House. Nu bliver Justices opgave at finde ud af, hvem det er.

Ingen af lærerne på skolen hedder Bunny til fornavn og har måske skiftet navn. Selvom bøgerne om Justice er uhyggelige og fyldt med mysterier og mord, så er jeg alligevel overbevist om, at børn med hang til uhygge og spænding, vil elske bøgerne om privatdetektiven Justice.

Jeg indrømmer gerne, at selvom jeg er noget ældre end målgruppen, så er jeg meget begejstret for Justice Jones og Highbury House og ville have elsket at læse dem for mine egne børn, da de var i målgruppens alder. Bøgerne om Justice har den helt rette mængde af mysterium, spænding og uhygge og samtidig kan Mit navn er Justice sagtens udvikle sig til en favoritserie for alle piger med hang til spændende detektivhistorier.

Jeg skriver ”piger” fordi, de eneste mænd eller drenge der er skrevet ind i historien, er fædre, brødre eller Mr. Arthur og har egentlig ikke en hovedrolle i historien. Serien er bestemt velegnet til piger der interesserer sig for mysterier.

”Smuglernes hemmelighed” er bestemt en børnebog i absolutte topklasse, som fortjener at blive læst af unge piger og deres forældre. Personligt ville jeg have elsket at læse disse bøger som barn og det er fantastisk, at en krimiforfatter i Elly Griffiths klasse har kastet sig over at skrive en fantastisk serie for de yngste læsere.

På mit bord ligger allerede 3. bind i serien ”Den hvide dame” og jeg ser meget frem til at læse dette 3.bind i serien. Mit navn er Justice er velskrevet og med den tilpasse mængde mysterium, drama og efterforskning til de yngste læsere og deres forældre.

Serien får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er en ung sjæl med hang til mysterier.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

"DØMT"

KRIMI

SKREVET AF

DEGNBOL & WINTHER

"Dømt" skrevet af Degnbol & Winther

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfattere: Kenneth Degnbol & Dagmar Winther

Forlag: Politikens forlag

Udgivelse: 10. marts 2022

Sider: 400

Format: Paperback

Genre: Krimi

ISBN: 9788740075854

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt

Anmeldt: 6. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

på Djursland står Lars Emils nye kone Kira og deres lille datter klar til at byde ham velkommen hjem. Men de er også de eneste. For hvem vil bo i nærheden af en mand med så belastet et rygte? Frygten indtager landsbyen og udløser trusler og oprør.

Og da endnu et drab finder sted, denne gang midt i fredelige Roslinge, er det lille lokalsamfund tæt på kogepunktet. Kriminalkommissær Thea Krogh fra Østjyllands Politi hentes til Djursland for at opklare sagen i tæt samarbejde med lokalbetjenten Bjørn.

Imens forsøger den lokale sognepræst, Thorkild Christensen, at få verden til at give mening igen. For en frikendt er vel fri? Dømt handler om forsoning, skyld, tilgivelse, rummelighed – og ikke mindst om kærlighed i alle dens komplekse afskygninger.

Forfatterduoen

Degnbol & Winther består af Kenneth Degnbol (f. 1972, cand.mag. i musik og historie) og Dagmar Winther (f. 1980, journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole). Parret debuterede som krimiforfattere i 2014 med Forkynderen / The Preacher, udgivet under pseudonymet Sander Jakobsen på det engelske forlag Little, Brown and Company og solgt til 12 lande.

Parret er gift og bor med deres børn på Djursland, hvor de arbejder som henholdsvis højskoleforstander og højskolelærer.

ANMELDELSE

Endnu et fantastisk makkerpar har set dagens lys på en skinnende smuk Dansk Krimihimmel. Makkerparret hedder Kenneth Degnbol og Dagmar Winther. Parret er gift og bor med deres børn på Djursland. ”Dømt” er mit 1. bekendtskab med parret og sikken et bekendtskab.

Jeg er dybt imponeret over deres evne til at konstruere en velskrevet krimi med et persongalleri, der har dybde og er stærkt autentisk og interessant. Bogen indledes med en fortælling fra 2015 om Julie, der bliver voldsomt misbrugt.

Julie har, som sådan, ingen egentlig hovedrolle i historien. Julie er en vigtig karakter, men optræder kun glimtvis. Alligevel så starter hele krimien vel egentlig med Julies historie og får konsekvenser langt ind i fortællingen. Efter bekendtskabet med Julie, springer handlingen frem til 2019, hvor vi møder Kriminalkommissær Thea Krog fra Østjyllands politi.

Chefpolitiinspektøren Anne-Grethe Schallborg møder Thea i elevatoren. Det er stadig vinter og koldt. Lokalbetjenten Bjørn Devantier og Troels Bendtsen er sammen kørt til fængslet fra Aarhus. Lars Emil Hansen, kaldet Maleren, skal løslades efter 4 års afsoning af et mord, som han nok er uskyldig dømt for.

Journalisterne er mødt talstærkt op, for at følge løsladelsen. Den helt almindelige provinspige Kira Hansen er blevet kæreste med Lars og de har fået et barn sammen, imens han afsonede sin dom. Lars blev dømt for mordet på Julie, men Kira er overbevist om Lars Emils uskyld.

Lars Emil vil køres til Aarhus og ikke hjem til Kira Hansen i Roslinge. Den tur vil han tage på egen hånd. Lars Emils indflytning i Kiras hjem, går ikke helt stille for sig. Den lille families hus erobres nærmest af lokalbefolkningen, der ikke er enig med myndighederne i, at Lars Emil er frikendt og har ret til, at bosætte sig i den lille by med sin familie.

Den lokale sognepræst Thorkild Christensens hustru blev dræbt 7 år tidligere. Dette faktum præger præsten og han plages stadig af savn efter sin Karen. Essensen i hele historien er vel i bund og grund, at der er meget på spil i en lille provinsby.

Det er ikke ligegyldigt, hvem der flytter ind i byen. Det er lige præcis den størrelse by, hvor man kender hinanden, eller i hvert fald ved, hvem hinanden er, og hvor der samtidig er lidt dynamik, nogle forretninger og nogen, der fylder – om det så er brugsuddeleren, boghandleren eller en vigtig familie.

Der er mange af den slags landsbyer, hvor der er utroligt meget liv, som man ikke opdager, hvis man bare kører igennem. Undertegnede har selv, igennem mange år boet i en meget lille provinsby og kan, med hånden på hjertet sige, at forfatterne har ramt en lille provinsby og indbyggerne i en sådan, spot on.

”Dømt” handler om en idyllisk landsby, hvor alt slår revner, da en drabsdømt mand bliver frikendt og flytter til netop denne lille plet på Djurslands for at starte på en frisk sammen med sin kæreste, som han har mødt, mens han sad i fængslet.

”Dømt” er vanvittig godt konstrueret og fængslede mig hele vejen igennem, med gode plottwists og spændende, udspekuleret, voldsom og veltænkt mordefterforskningshistorie og menneskeskæbnefortællinger med stærke følelser.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Tales

Bogen findes som lydbog her:

Chapter

Du kan besøge forlaget her:

Politikens Forlag

5/6 Roser

"AMOK"

SPÆNDINGSROMAN

SKREVET AF

JACK BANG

"Amok" skrevet af Jack Bang

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jack Bang

Forlag: mellemgaard

Udgivelse: 18. februar 2022

Sider: 326

Format: Paperback

Genre: Spændingsroman

ISBN: 9788775752553

Anmeldt: 2. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf. Om bogen:

Ellen Wood er en anerkendt DNA-analytiker hos politiet Louisiana. Hun lever et helt normalt liv med sine to børn. Ellen Wood har ingen ide om at hendes liv vil ændre sig drastisk på grund af en begivenhed der ligger nogle år tilbage.

Igennem en højdramatisk menneskejagt følger vi en kynisk morder, der er på jagt efter hævn gennem ydmygelse. I et hæsblæsende tempo følger vi den følelsesløse kolde dræber på sin ubarmhjertige søgen efter retfærdighed og et desperat forsøg på at vinde en kvinde tilbage.

Intet og ingen kan holde ham tilbage. Vil hans mission lykkes?

Uddrag af bogen:

Mark lo højlydt og pegede på Charles. Se, Ellen, se der, et skvat, du har datet. Ha ha. Nu skal du se mig klemme den sidste lille rest af mand ud af ham.” Mark gik hen mod Charles, og Ellen skreg. Ude i haven lettede de sidste fugle og fløj væk, enten fra Ellens skrig eller fra stanken af død, der efterhånden lå tykt omkring huset.

For Charles Newman var livet slut. Det var ondskaben selv, der havde sluttet det. Det sidste, han oplevede på denne jord, var at blive kastet ud ad vinduet fra første sal, i sit eget hus. Han var allerede død, inden han ramte det vildtvoksende græs.

Han var væk, borte havde taget ham.

Om forfatteren

Jack Bang har arbejdet med salg og markedsføring i mange år, men har altid haft en skribent i maven. Jack bor til daglig i det østjyske og har to store børn. Med denne bog debuterer han, men mon ikke der kommer mere fra hans hånd?

ANMELDELSE

”Amok” er i bund og grund en spændingsroman der handler om en morder der går fuldstændig besærk/amok i sin blodrus. Hvorfor? Fordi han forelsker sig, mener han, i en kvinde der overhovedet ikke er interesseret i hans hjerte.

I mandens hoved fortjener hun så ikke hans hjerte og nu vil han tage hendes hjerte, for at bevise hvad det er hun går glip af. Men først tager han en masse uskyldige menneskers hjerter, inden turen kommer til hans hjertes udkårne.

Det er drabeligt og dramatisk og modbydeligt. Ikke mindst for alle de mennesker som det går ud over. Det er jo ikke kun de personer der får hjertet, fysisk flået ud af deres liv, men også alle deres pårørende og dem der elsker de personer, der får deres hjerte flået ud af deres liv.

Det er virkelig højdramatisk, blodigt og forfærdeligt. I tilgift, så er ”Amok” virkelig velskrevet. Man føler, som læser, at man er helt tæt på dramaets centrum og sidder fast midt i orkanens øje. Morderen er ondskabsfuld og selvcentreret og evner i virkeligheden ikke, at føle kærlighed og empati med andre mennesker.

Man bliver virkelig fanget ind af historiens ondskab og fængsles ind af bogens dramatik og spænding. Forfatteren præsenterede sin bog, ved at sætte en forventning i mig, som om, at han var lidt usikker på sin evne til at formidle de tanker og ideer han havde med sin bog.

Kære forfatter, de tanker kan du godt putte ned bagerst i dit tankesæt igen. Jeg blev hurtigt fanget ind af bogen og dramaet i historien. ”Vores” morder er noget af det mest ondskabsfulde og usympatiske jeg nogensinde har ”mødt”.

Gerningsmanden myrder, stjæler og skader andre mennesker på grusomste vis. Samtidig så indfanges læseren af hans historie. Jeg havde på intet tidspunkt set hvor historien ville føre mig hen. Jack Bang har helt klart en evne til at fængsle, imponere og fastholde læseren i yderste spænding hele vejen igennem bogen.

Samtidig så er bogen troværdigt skrevet med en helt fin nerve igennem hele bogen. ”Amok” er velskrevet med et fint plot og en afslutning af historien, som man ikke er forvænt med. Historiens handling starter i New Orleans. 77-årige Sophie Scott sidder inde i sit hus.

Det er 2 år siden at hendes mand James omkom af en blodprop 76 år gammel. Han havde arbejdet på Stålværket, næsten hele sit liv. De havde 3 børn og 5 børnebørn. Sophie fornemmer noget i mørket, da hun rejser sig for at gå i seng.

Sophie nåede aldrig at skrige, inden hjertet var flået uf af brystet på hende. Snart vrimler det med mennesker, på vejen ud for Sophies hus. Inde på bladet Orleans news sidder journalisten Ben Stone og har til opgave at dække mordet i avisen.

Stone får en central rolle i historien. En halv time fra gerningsstedet, står Ellen Wood og brygger kaffe. Ellen har en dreng på 13 og en pige på 15 år og er fraskilt. Ellen har sidst hørt fra sin eksmand for 2 år siden, hvor han skrev et brev afsendt fra Bulgarien.

Ellen er Chef-DNA-analytiker ved Politiet i Louisiana. Politiinspektøren ringer og beder hende om, at assistere med opklaringen af Sophies mord. Ingen af dem ved, at Ellen har en hovedrolle i dette første mord og de næste mord, som vores morder har i tankerne.

”Amok” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en spændingsroman med en hæsblæsende handling og en meget usædvanlig jagt på en grufuld massemorder.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser