JUNI 2021
JUNI MÅNED PÅ BLOGGEN
juni 2021
Juni måned har været fyldt med rigtig mange forskellige bøger og 2 bloggermøder. Det ene bloggermøde var for første gang i lang tid fysisk. Det er en utrolig stor lettelse, endelig at komme ud og møde andre bogbloggere og nogle søde forfattere.
Ikke mindre end 10 bøger blev det til i juni. Jeg lagde ud med romanen ”Instinktet” skrevet af Ashley Audrain. Et medrivende psykologisk drama om en families skabelse og destruktion. Blythe O’Connor ønsker ikke, at historien skal gentage sig.
Violet er hendes første barn, og hun vil give hende al den kærlighed, hun fortjener. Den kærlighed, Blythe ikke selv fik af sin egen mor. ”Instinktet” er helt klart en dramatisk roman, der tager et stærkt tabu op til debat. Det er de fleste kvinders instinkt at elske deres børn, men er det også de fleste kvinders instinkt at bære moderskabet i hjertet.
Vi arver nok alle vores instinkter fra de forældre vi selv er børn af. Mine varmeste anbefalinger til ”Instinktet” hvis du er til en roman der vil andet, end bare underholde. Læseren bliver efterladt med stof til mange timers overvejelse omkring moderskab og det at føle sig helt forkert placeret. 4/6 Roser.
Krimien ”Den usynlige pige” skrevet af Lisa Jewell. En gribende og spændingsfyldt krimi om svigt og mørke familiehemmeligheder, fuld af twists og uventede drejninger. ”Den usynlige pige” er ikke mit første bekendtskab med Lisa Jewell, derfor vidste jeg næsten godt, at jeg stod med en anderledes krimi i hånden, da jeg modtog ”Den usynlige pige”.
Gør dig klar til at læne dig tilbage med denne fantastisk psykologiske krimi der forstår at fange læseren, hele vejen igennem. 5/6 Roser.
”Lukketid” skrevet af Christine Bojsen Træden er noget så usædvanligt som en kollektivroman. Lukketid har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak.
Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. ”Lukketid” er noget så usædvanligt som en kollektivroman.
Hvad vil det så sige? Det er simpelthen en roman hvor vi følger 11 forskellige kvinder, der 14 dage før nytår 1999/2000 opholder sig i den samme kø til prøverummet i en H&M butik. Jeg var meget fascineret af at ikke 2 af kvindernes historier var ens.
Heller ikke de kvinder der i virkeligheden indledte længerevarende venskaber i køen. ”Lukketid” åbner op for et yderst fascinerende eksperiment at studere sine omgivelser og lade sin fantasi lege med tanken om, hvad man ikke kan se. 4/6 Roser.
Christine Bojsen Træden var efterfølgende så venlig at deltage i et interview om hendes forfatterskab på bloggen.
Krimien ”Det forkerte mord” er skrevet af Bjarne Hatting. Historien om, hvordan en enlig far bliver skudt af mafiaen ved en fejltagelse. Hans 12-årige datter overværer mordet. Man prøver at skyde hende, men hun undslipper.
Både politi og mafiaen leder efter hende. Man følger hende i New York, hvor hun lever under vidnebeskyttelse. Hatting har en helt særlig skrivestil som jeg, at samme grund er ved at vænne mig til. Jeg mener ikke at jeg har læst litteratur af nogen anden forfatter, der minder om Bjarne Hattings stil.
”Det forkerte mord” er beskrevet som en krimi, men jeg vil nok hellere betragte bogen som en roman. Trænger du til en stille krimi der ikke flyder af blod, uretfærdighed og ondskabsfulde omgivelser, så kan jeg absolut godt anbefale ”Det forkerte mord”.
”Det forkerte mord” er en krimi med et meget anderledes indhold og en stor fornøjelse at dykke ned i, i en tid, hvor man godt kan trænge til lidt af livets godhed. 4/6 Roser.
Romanen ”Læg verden bag jer” skrevet af Rumaan Alam er bestemt én af månedens bedste romaner. Amanda og Clay er taget på ferie til Long Island, i nydelsesfuld forventning om at lægge afstand til hverdagen i New York, kvalitetstid med deres to teenagebørn og en smagsprøve på det gode liv i den afsidesliggende luksusvilla de har lejet for en uges tid.
”Læg verden bag jer” står der i annoncen på det sommerhus som den lille familie bestående af Amanda, Clay og deres børn Archie og Rose skal holde en uges ferie i. En ferie der forandrer deres liv for altid. ”Læg verden bag jer” er langt tættere på sandheden end de kunne forestille sig.
”Læg verden bag jer” er velskrevet i et varieret sprog og med nogle interessante karakterer. Der er meget få karakterer i bogen, men dem der er mærker man tydeligt i hele historien.
Jeg er ret så imponeret over at det er lykkedes forfatteren at skrive som en teenagepige på 13 år, en kvinde på 60 og en dreng på 16 med så stor variation og indlevelse at læseren næsten tror, at forfatteren indeholder alle disse aldre og personligheder. 6/6 Roser.
”Sankt Michaels Sanatorium” er skrevet af Elsebeth Gundersen Jensen og er beskrevet som en roman, men er nok langt tættere på en psykologisk thriller. Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø.
Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Omdrejningspunktet i romanen om ”Sankt Michaels sanatorium” er den lille vestjyske ø Fejrø. På Fejrø lå for mange år siden Sanatoriet Sankt Michaels Sanatorium.
Sanatoriet brændte ned i 1892 og nu står kun ruinen tilbage. Den førtidspensionerede skolelærer Solveig Sollenberg er flyttet til Fejrø og hjælper sin nevø Laurits på lokalhistorisk museum. ”Sankt Michaels sanatorium” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis du er til spænding, drama og det overnaturlige i fascinerende samklang med en smuk og overraskende historie. 5/6 Roser.
Månedens helt store overraskelse, som jeg slet ikke havde set komme, er krimien ”Opløst” skrevet i et usædvanligt samarbejde imellem Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. Usædvanligt fordi Sara Blædel normalt siger pænt nej til at samarbejde med andre krimiforfattere.
“Opløst” er en nervepirrende krimi af hele Danmarks krimidronning, Sara Blædel, i samarbejde med krimiforfatter Mads Peder Nordbo. I “Opløst” følger vi beboerne i den lille by Tommerup på Fyn. Her er skolelæreren Charlotte, der er mor til to små børn og gift, på vej på arbejde, da hun forsvinder sporløst.
Mads Peder Nordbo kom med ideen til denne krimi. Man skal aldrig sige aldrig. Sara Blædel syntes at ideen var så god, at hun sagde ja til samarbejdet. Handlingen udspiller sig på Nordbos hjemegn på Fyn. Nordbo er fra Tommerup og det er her vi starter den grusomme handling.
Jeg kunne sagtens se, at der er stof i både forfatterne og de 2 hovedkarakterer til et fortsat samarbejde. ”Opløst” er spækket med spænding, gru, et fænomenalt plot og et usædvanligt blik ind i et lokalsamfund med store spændinger under overfladen.
Efter at have mødt de 2 forfattere til månedens fysiske bloggermøde er jeg da heller ikke i tvivl om, at vi nok skal se mere til de 2 forfatteres samarbejde. ”Opløst” kommer bestemt meget tæt på virkelighedens små lokalsamfund.
”Opløst” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som én af de krimier man vil huske som én af sommerens store fængende udgivelse. 4/6 Roser.
Romanen ”Skyldneren” skrevet af Peter Christiansen. Det er vinter i Aarhus. Tågen omslutter byen og menneskene i den. Michael er syg og har kort tid tilbage. En sen nat bliver han overfaldet uden for et diskotek. Han slipper uskadt fra episoden, men hans redningsmand er ikke så heldig.
”Skyldneren” er Peter Kristiansen første roman og udspiller sig over 5 måneder i Aarhus. Historien lægger ud med en mand, der forlader Intensivafdelingen på et hospital. Manden har en sort sæk over skulderen og planlægger, at han vil møde en helt bestemt kvinde.
Han møder kvinden ved et lyskryds. ”Skyldneren” er en usædvanlig og spændende fortælling, der absolut ikke forsvinder i mængden. En bog der giver stof til eftertanke med filosofiske undertoner. ”Skyldneren” er en rigtig god debut, der bestemt får mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en roman i en anderledes genre. 3/6 Roser.
Månedens bedste krimi er helt klart ”Manden i tre dele” skrevet af Thomas Bagger som jeg var til månedens online bloggermøde med. På en forblæst bakke i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en presenning og beskyttet mod vilde dyr af en ultralyds-skræmmer.
Forvirringen er total, og det hjælper ikke ligefrem, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. I ”Manden i tre dele” er handlingen henlagt til Sønderjylland med små afstikkere til en del af Østeuropa.
Historien starter flere år tidligere. En lille dreng vågner af et mareridt midt om natten. Han står op for at tisse, men hører mærkelige lyde udenfor forældrenes dør. Det han ser, gør et stort og uudsletteligt indtryk på den lille dreng.
Som en lille serviceoplysning, så kan jeg glæde læseren med, at Thomas Bagger allerede er i gang med endnu en krimi, med een af hovedkaraktererne i "Manden i tre dele" i hovedrollen. En oplysning, som jeg personligt blev meget begejstret for. 6/6 Roser.
Måneden sluttede med biografien ”Kamala Harris-Et Amerikansk liv” skrevet af Dan Morain. Jeg vil være helt ærlig og sige at jeg sjældent har været så længe om at læse en bog. I mit hoved var teksten meget rodet oversat. Sorry, men sådan er det.
Der er ikke meget, der er typisk ved Kamala Harris’ liv, men alligevel rummer hendes personlige historie alt det, der er bedst ved USA. Hun voksede op som ældste datter med en enlig mor, der emigrerede fra Indien som 19-årig og senere arbejdede som kræftforsker.
Den Amerikanske vicepræsident Kamala Harris har en interessant personlighed og baggrund. Derfor havde jeg set meget frem til at læse denne biografi som journalisten Dan Morain står bag. Bogen er bestemt fyldt med mange detaljer om Kamala Harris politiske virke og hendes vej til én af verdens mest magtfulde politiske poster. 3/6 Roser.
Det var alt det jeg nåede i juni og nu venter en spændende juli forude. Jeg vil gerne afslutte med månedens bedste nyhed: Jussi Adler-Olsens næste kapitel af Afdeling Q udkommer omkring november i år. Det er en nyhed som jeg har ventet med længsel på i de sidste 4 år, siden sidste udgivelse.
Rigtig god sommer herfra.
Krimiormen.
"KAMALA HARRIS-ET AMERIKANSK LIV"
BIOGRAFI
SKREVET AF
DAN MORAIN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Dan Morain
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Kalama’s Way. An American Life
Oversætter: Line Bang Jensen
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Forlag: mellemgaard
Udgivelse: 21. april 2021
Sider: 302
Genre: Biografi
Isbn: 9788772378381
Indbinding: Hæftet
Anmeldt: 29. juni 2021
Om bogen:
Der er ikke meget, der er typisk ved Kamala Harris’ liv, men alligevel rummer hendes personlige historie alt det, der er bedst ved USA. Hun voksede op som ældste datter med en enlig mor, der emigrerede fra Indien som 19-årig og senere arbejdede som kræftforsker.
Hun blev skilt fra sin mand, en dygtig økonom fra Jamaica, da Kamala var fem. Tidligere journalist hos Los Angeles Times Dan Morain har fulgt Harris’ liv og karriere tæt. Han beretter om hendes første tid som anklager, hvor hun beskæftigede sig med sager om børnemishandling og drab, og om hendes forhold som 29-årig med den gifte forsamlingsformand Willie Brown – et forhold, der kom til at forandre hendes liv.
Morain fortæller om Harris’ år hos anklagemyndigheden i San Francisco og om hendes møde med den forholdsvis ukendte Barack Obama, ligesom vi hører om hendes hårde vej til det amerikanske senat. Morain analyserer, hvorfor hun floppede som præsidentkandidat, og hvordan hun siden sikrede sig vicepræsidentjobbet bag kulisserne.
Undervejs skildrer han hendes værdier og prioriteter og fortæller om både fejltagelser og dristige beslutninger på hendes vej mod toppen. ”En biografi, der er fuld af detaljer. Kamala Harris har udeladt mange detaljer i sin egen selvbiografi.
Dan Morain har udfyldt mange af disse blanke sider.” The Wall Street Journal
Uddrag af bogen
Den 3. januar 2017 forestod cicepræsident Joe Biden edsaflæggelsen ved udnævnelsen af Kamala Harris som Californiens femogfyrretyvende senator.
Datteren af Shyamala Gopalan og Donald Harris, immigranter fra Indien og Jamaica, der kom til Amerika i jagten på højere uddannelse og bedre liv, var den anden sorte kvinde til at tjene i denne den mest eksklusive klub, og hun var den første kvinde af indisk afstamning.
Harris var blevet briefet af de bedste politiske hjerner i Washington og Californien om, hvordan man slår igennem i Senatet. Frem for alt, hyr et godt personale, og kom forberedt. Hun gjorde det og mere til. Men intet kunne have forberedt Harris -- eller resten af Senatet – på den malstrøm, der indledtes ved åbningen af den 115. session i Kongressen.
I stedet for – som Washington havde forventet – en venlig overdragelse af magten fra præsident Obama til Hillary Clinton, der tidligere havde været rivaler, men nu var blevet allierede, kom Donald J. Trump uindbudt til festen. Trumps intention var at få annulleret så meget som muligt af det, Obama og Kongressens Demokrater havde opnået.
Om forfatteren
DAN MORAIN har dækket californisk politik og socialpolitiske emner i mere end fire årtier, herunder 27 år ved the Los Angeles Times og 8 år ved Sacramento Bee, hvor han var opinionsredaktør.
ANMELDELSE
Den Amerikanske vicepræsident Kamala Harris har en interessant personlighed og baggrund. Derfor havde jeg set meget frem til at læse denne biografi som journalisten Dan Morain står bag. Bogen er bestemt fyldt med mange detaljer om Kamala Harris politiske virke og hendes vej til én af verdens mest magtfulde politiske poster.
Til gengæld er det meget begrænset, hvor mange nye detaljer man får kendskab til om Kamala Harris personlige liv bag kulisserne. Kamala blev Californiens første sorte kvindelige statsadvokat. Kamala Harris og hendes søster Mayas mor, Shyamala var indisk emigrant.
Kamala blev født i Californien i 1964. i 1966 blev Maya født. I 2009 døde Kamalas mor, et stort savn for Kamala. Kamala var meget tæt knyttet til sin mor, mens hun ikke har haft meget kontakt med sin far, siden forældrene blev skilt.
Shyamala fik en Ph.d. i ernæring og endokrinologi og fik stor anerkendelse for sin forskning i brystkræft. I 1962 mødte Shyamala den Økonomistuderende Donald Jaspar Harris. Donald kom fra Jamaica og de mødtes i Berkeley. Men allerede i 1969 blev forældrene separeret igen og i 1972 blev de endeligt skilt.
I 1970 startede Kamala i skolen, Thousand Oak, hvor 40% af eleverne var sorte. 50 år senere stillede hun op imod spidskandidaten til præsidentposten Joe Biden. Det kom dog til at gå lidt anderledes end Kamala havde drømt om.
I 1986 dimiterede Kamala med en grad i Statsvidenskab og Økonomi fra Howard University. I 1987 startede Kamala på sit Jurastudie. I 1990 begyndte Kamala som anklager i Alameda County. Langsomt begyndte hendes interesse for politik for alvor.
D. 7. november 2020 trådte den tiltrædende Vicepræsident kamala Harris op på podiet for første gang. Forfatteren gennemgår grundigt Kamala Harris vej igennem den politiske labyrint. Til gengæld, som jeg skrev tidligere, så går han meget let henover Kamalas privatliv.
Noget af årsagen bunder formentlig i, at Dan Morain ikke har haft meget held med at interviewe hovedpersonen, hendes familie eller nærmeste omgangskreds. Men interesserer man sig for den Amerikanske politik, så vil man få et grundigt kendskab til mekanismerne bag senatet og kampen frem til Det Hvide Hus` vigtigste poster.
Citat:
”Den søndag aften fortalte Newsom Harris, han ikke ville stille op til senatet, og gjorde den beslutning offentlig mandag, hvilket så godt som annoncerede, at han ville stille op som Guvernør i 2018. Den tirsdag, otte dage efter, at hun blev indsat i sin anden embedsperiode som justitsminister, kom Harris med sin offentliggørelse.
Hun stillede op til USA`s Senat. Og som det er hendes måde, gjorde hun det højt. Hun indsamlede ikke mindre end $ 92,452 på den første dag. Hendes team drejede historien, at hun var uovervindelig, og det var troværdigt.”
”Kamala Harris-Et Amerikansk liv” er som sådan, velskrevet men den har taget mig lang tid at læse. På visse steder er tekstens oversættelse lidt rodet. Man fornemmer helt klart en lettere kritisk tilgang fra forfatteren til Kamala Harris som politiker.
”Kamala Harris-Et Amerikansk liv” er bestemt anbefalelsesværdig læsning, hvis man er interesseret i nutidig Amerikansk politik og litteratur som man bliver meget klogere af.
Vurdering: 3/6 roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Bogen findes som e-bog her:
Besøg forlaget her:
"MANDEN I TRE DELE"
KRIMI
SKREVET AF
THOMAS BAGGER
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Thomas Bagger
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 28. juni 2021
Sider: 382
Genre: krimi
Isbn: 9788740068276
Indbinding: Hæftet
Anmeldt: 28. juni 2021
Om Bogen:
På en forblæst bakke i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en presenning og beskyttet mod vilde dyr af en ultralyds-skræmmer. Forvirringen er total, og det hjælper ikke ligefrem, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus.
Men den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Smøl Vold har i årtier skjult en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed. To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København.
Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade marklandskaber kaster lange skygger.
David og Lucas kommer hurtigt på sporet af en skræmmende seriemorder og jagten går ind. Men det, agenterne ikke ved, er, at de også jagter hinanden. Manden i tre dele er en intens historie om skadelig kærlighed og giftig loyalitet.
Anmeldelse:
I ”Manden i tre dele” er handlingen henlagt til Sønderjylland med små afstikkere til en del af Østeuropa. Historien starter flere år tidligere. En lille dreng vågner af et mareridt midt om natten. Han står op for at tisse, men hører mærkelige lyde udenfor forældrenes dør. Det han ser, gør et stort og uudsletteligt indtryk på den lille dreng.
Mange år senere ser svineavleren Claus Fockbek hvide lysglimt og hører lyden af en sirene oppe på den fredede bakkekam Smøl Vold sent om natten. Ved kassen der fremkommer med lyden, ser Claus liget af en død mand. Kassen er en skadedyrsskræmmer der skal holde ræve og andre dyr væk fra liget.
Liget viser sig at være en ældre mand der var død 3 dage tidligere. Nogen har hentet liget i lighuset og flyttet det ud på bakkekammen. Hen over ligets underkrop er der strukket en presenning og nogen har ridset nogle bogstaver ind i brystet på liget.
Jenny Selander vågner med rødvinstømmermænd og hjertesorg. Hendes kollega og drabschef ved Esbjerg Hovedstation, William Grandberg ligger ved siden af hende. Aftenen før slog William op med Jenny og hun forstår ikke helt hvorfor.
William er yngste søn af Laust Grandberg, tidligere ejer af en af Sønderjyllands største Bygge- og Anlægsvirksomheder. Nu er virksomheden ejet af Williams ene bror. William og Jenny tager ud på Smøl Vold, men det viser sig snart, at William er inhabil.
Snart møder vi den mystiske David Flugt og den excentriske Lucas Stage, der er specialagenter ved enheden Task Force 14. De 2 agenter bliver tilkaldt for at assistere Esbjerg politi med opklaringen af den mystiske hændelse. Det viser sig snart at fundet af liget kun er toppen af en række grusomme forbrydelser.
Forbrydelser der har tråde meget længere ud end nogen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. ”Manden i tre dele” er fantastisk velskrevet med en genial sammenhæng i handlingen og et overraskende og gennemarbejdet plot. I parantes bemærket, så er karakterernes navne, en lille genialitet i sig selv.
Karaktergalleriet er interessant og anderledes og man skal ikke tro, at man har spottet hvordan en karakter vil reagere, for pludselig overraskes man af en udvikling, som man slet ikke har set komme. Jeg nåede langt ind i bogens handling, inden det gik op for mig hvorfor vi sidder med titlen ”Manden i tre dele”, faktisk endnu en genialitet fra forfatterens side.
”Manden i tre dele” overrasker gang på gang lige når man tror at man har helt styr på handlingen så går historien i en helt ny retning. ”Manden i tre dele” er absolut månedens bedste krimi. Thomas Bagger springer alle rammer for hvordan en page turner skal skrues sammen for at fastholde læseren i spænding yderst på stolen fra første side og hele vejen igennem bogen lige til sidste side.
Forbered dig på at have god tid, fred, ro og en god kop ved siden af dig når du skal til at læse denne krimi i topklasse. ”Manden i tre dele” er svær at slippe, når man først er begyndt.
”Manden i tre dele” får absolut mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du vil overraskes og trænger til en intens og giftig historie.
Som en lille serviceoplysning, så kan jeg glæde læseren med, at Thomas Bagger allerede er i gang med endnu en krimi, med een af hovedkaraktererne i "Manden i tre dele" i hovedrollen. En oplysning, som jeg personligt blev meget begejstret for.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Du kan besøge forlaget her:
"SKYLDNEREN"
ROMAN
SKREVET AF
PETER KRISTIANSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Peter Kristiansen
Forlag: Forlaget Brændpunkt
Udgivelse: 26. juni 2021
Sider: 180
Genre: Roman
Isbn: 9788794083461
Format: Hæftet
Forside- og Forfatterfoto: Jakob Odgaard
Anmeldt: 26. juni 2021
Om bogen:
Det er vinter i Aarhus. Tågen omslutter byen og menneskene i den. Michael er syg og har kort tid tilbage. En sen nat bliver han overfaldet uden for et diskotek. Han slipper uskadt fra episoden, men hans redningsmand er ikke så heldig.
Michael føler stor skyld over at være den af dem, der overlever. Kan han betale tilbage på en eller anden måde? Han beslutter at bruge sin sidste tid på at opsøge nogen, der kunne have brug for hans hjælp, og om nødvendigt ofre sit eget udmålte liv for dem.
Skyldneren er en sort, men også humoristisk fortælling om et absurd projekt. Om moralsk gæld, om at være alene blandt venner og om at prøve at finde mening, hvor der næppe er nogen.
citat:
Hun læner sig ind over ham og fatter om hans tindinger med fingrene. Han kan se hendes ansigt svæve omvendt over sit. Det ser anderledes ud, når det vender på hovedet, og når huden får lov at hænge nedad. Kinderne er slappere. Hun mærker, at han betragter hende og ser ham i øjnene. Han ser væk, tænker på, hvad han gerne vil sige til hende. Hvordan han skal starte. Fortælle hvem han er.
Om forfatteren:
Peter Kristiansen (f. 1969) stammer fra Djursland og er i dag bosat i Aarhus. Han er cand. scient. pol. og har tidligere publiceret kortprosatekster. Skyldneren er hans første roman.
ANMELDELSE
”Skyldneren” er Peter Kristiansen første roman og udspiller sig over 5 måneder i Aarhus. Historien lægger ud med en mand, der forlader Intensivafdelingen på et hospital. Manden har en sort sæk over skulderen og planlægger, at han vil møde en helt bestemt kvinde. Han møder kvinden ved et lyskryds.
Herefter møder vi hovedpersonen i historien Michael Enok Simonsen, der er uhelbredeligt syg. Af uransagelige årsager befinder Michael sig pludselig i en situation, hvor han føler sig moralsk forpligtiget, til at skylde sit korte liv til en vildt fremmed person.
Til at starte med ønsker Michael ikke, at fortælle sine venner at han ikke har ret lang tid tilbage at leve i. 6 eller måske 9 måneder. Michaels mor er gammel og lettere dement, så hun skal slet ikke vide det, mener Michael. Michael har ganske få tætte venner og ingen stor omgangskreds.
Michael fortsætter sit liv helt som han plejer, lige efter at hans læge har givet ham besked på, at han ikke kan helbredes. Michael går i byen med vennerne Ludvig, Kalle og Ea. Michael bliver overfaldet en nat hvor han er på vej hjem fra en bytur med vennerne.
En tilfældig dørmand redder Michael, men dørmanden går det ikke så godt for. Nu plages Michael af sin samvittighed. Han føler at det er dybt uretfærdigt, at han slipper fra overfaldet, når nu han alligevel kan se slutningen af sit eget ynkelige liv forude.
Michael begynder, lidt febrilsk, at lede efter en person, som han kan bytte sit eget liv ud for. Det er dog ikke en helt så nem mission, som Michael tror. Gang på gang mislykkes Michaels velmente forsøg på at redde en anden persons liv i bytte for sit eget.
Det er en ganske interessant tanke, at en ”dødsdømt” person, i dette tilfælde Michael, prøver at bytte sit eget, i forvejen, afmålte liv, ud for én der fortjener at blive reddet. Samtidig med Michaels vanskelige mission, prøver han at leve et så normalt liv som muligt, uden at hans omgangskreds opdaget, at hans dage er tæt på talte.
Michael tager endda et førstehjælpskursus i håb om, at han er lidt bedre rustet til sin mission. En lidt pudsig detalje i historien er, at episoden som gav Michael ideen om at redde et liv i bytte for sit eget, egentlig ikke giver Michael moralske skrupler og får ham til at fortælle hvad han ved om episoden, på trods af alle appeller i offentligheden om at træde frem.
”Skyldneren” handler om at stå i gæld til et andet menneske og om pligten til at betale tilbage. Samtidig er det en historie om en indesluttet mands gradvise bevægelse hen mod sin undergang. ”Skyldneren” har en melankolsk undertone, et skvæt sort humor og er smækfyldt med absurde situationer.
”Skyldneren” er en usædvanlig og spændende fortælling, der absolut ikke forsvinder i mængden. En bog der giver stof til eftertanke med filosofiske undertoner. ”Skyldneren” er en rigtig god debut, der bestemt får mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en roman i en anderledes genre.
Vurdering: 3/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"OPLØST"
KRIMI
SKREVET AF
SARA BLÆDEL & MADS PEDER NORDBO
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 16. juni 2021
Sider: 336
Genre: krimi
Isbn: 9788740066951
Anmeldt: 16. juni 2021
Om bogen:
“Opløst” er en nervepirrende krimi af hele Danmarks krimidronning, Sara Blædel, i samarbejde med krimiforfatter Mads Peder Nordbo. I “Opløst” følger vi beboerne i den lille by Tommerup på Fyn. Her er skolelæreren Charlotte, der er mor til to små børn og gift, på vej på arbejde, da hun forsvinder sporløst.
Alle kender hinanden i Tommerup, og man passer på hinanden i lokalsamfundet. Derfor er Charlottes mand også desperat, da han tropper op hos politiet i Odense, for nogen må da have set noget? Vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp tager det mere roligt og venter nogle timer før de sætter en eftersøgning i gang.
Da Charlotte fortsat ikke er dukket op næste morgen, begynder det at gå op for dem, at der er tale om en forbrydelse. Sagen eksploderer, og snart er hele Fyn involveret i Charlottes forsvinden, for hvad hvis de selv var den næste? Sagen udvikler sig til at være et kapløb med tiden for Dea og Liam, der endnu ikke har fundet morderen og fortsat får anmeldelser om forsvundne borgere.
Finder de mon frem til vedkommende, før det er for sent? “Opløst” er en hæsblæsende krimi om dødsfrygt og vigtigheden i et stærkt lokalsamfund. Det er den første bog Sara Blædel og Mads Peder Nordbo skriver sammen.
Andre udgaver:
Lydbog, download, E-bog, ePub
Anmeldelse:
Krimien ”Opløst” er et nyt samarbejde, der kom lidt som en overraskelse. Ingen havde nok forventet at Sara Blædel ville skrive sin næste krimi i samarbejde med nogen. Faktisk har hun altid bedyret at hun arbejder bedst alene.
Mads Peder Nordbo kom med ideen til denne krimi. Man skal aldrig sige aldrig. Sara Blædel syntes at ideen var så god, at hun sagde ja til samarbejdet. Handlingen udspiller sig på Nordbos hjemegn på Fyn. Nordbo er fra Tommerup og det er her vi starter den grusomme handling.
Det meste af handlingen udspiller sig omkring Tommerup og Assens. ”Opløst” introducerer os for et helt nyt makkerpar fra Odense Politi. Makkerparret er vicepolitikommisær Liam Stark der har Skotske rødder og den lettere irriterende (Min mening) Politikommisær Dea Torp, der får til opgave at opklare en fosvindingssag og snart står de i deres livs mareridt efterforskningsmæssigt.
Gerningsmanden har haft overvågningskameraer siddende i et år bag Tommerup hallerne. Nu venter han på, at hans første offer kommer ud fra sin morgentræning, for at finde ud af, at hendes cykel er væk. Offeret er skolelæreren Charlotte Laursen.
Charlotte arbejder på den lokale Tallerupskole. Charlotte når dog ikke i skole denne dag, men forsvinder simpelthen fra jordens overflade. Charlottes mand Claus melder ret hurtigt Charlotte som forsvundet. Claus ved, at hun ikke kunne drømme om bare at glemme sine børn.
Claus træner børn i vandpolo og Liam kender ham fra træningen. Efterforskningen af Charlotte går i mange retninger, da Liam og Dea reelt ikke ved om Charlotte faktisk er blevet bortført eller er forsvundet af egen fri vilje.
Liam og Dea står dog snart med flere forsvindinger af lokale beboere. Læseren præsenteres også for de lokale spændinger imellem Tommerups præst, den højgravide Beate og den tidligere præstefamilie. Beates forgængere, præsten Johannes og hans mor Mona presses af Monas far Ernst.
Ernst var den lokale præst før Johannes og Ernst har meget svært ved at acceptere, at Johannes blev fyret til fordel for Beate. Ikke nok med at Beate ikke er gift med sin samlever, så lever hun også i synd og venter et barn med samleveren.
”Opløst” giver på denne måde et rigtig godt billede af, hvordan gamle normer kolliderer med nye tider og samlivsformer i det lille lokalsamfund. Læseren præsenteres for et spændende karaktergalleri og et lokalsamfund som man må formode er tæt på virkelighedens lokalsamfund.
For mig personligt var det en helt særlig oplevelse at være tilbage i dette område. Jeg har boet i mere end 25 år på Fyn. Godt nok ikke i Tommerup, men jeg har arbejdet i Tommerup og Assens og havde nogle meget gode venner der boede i byen.
Jeg har læst alle Sara Blædels tidligere udgivelser og man fornemmer tydeligt i skrivestilen, at ”Opløst” ikke kun er Blædels krimi, men i højeste grad også Nordbos. ”Opløst” er et virkelig spændende samarbejde der godt kunne inspirere til et fortsat samarbejde imellem de 2 dygtige forfattere.
Jeg kunne sagtens se, at der er stof i både forfatterne og de 2 hovedkarakterer til et fortsat samarbejde. ”Opløst” er spækket med spænding, gru, et fænomenalt plot og et usædvanligt blik ind i et lokalsamfund med store spændinger under overfladen.
”Opløst” kommer bestemt meget tæt på virkelighedens små lokalsamfund. ”Opløst” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som én af de krimier man vil huske som én af sommerens store fængende udgivelser.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"SANKT MICHAELS SANATORIUM"
ROMAN
SKREVET AF
ELSEBETH GUNDERSEN JENSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Elsebeth Gundersen Jensen
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivelse: 21. maj 2021
Format: Hæftet
Sider: 288
Genre: Roman
Omslagsillustration: Maleri af Brian Lassen. Symbiotic Art
Isbn: 9788772376370
Anmeldt: 15. juni 2021
Om bogen:
Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen.
Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø.
Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium.
Uddrag af bogen
”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren.
”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget.
William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget.
Om forfatteren
Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn.
”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren.
I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.
ANMELDELSE
Omdrejningspunktet i romanen om ”Sankt Michaels sanatorium” er den lille vestjyske ø Fejrø. På Fejrø lå for mange år siden Sanatoriet Sankt Michaels Sanatorium. Sanatoriet brændte ned i 1892 og nu står kun ruinen tilbage. Den førtidspensionerede skolelærer Solveig Sollenberg er flyttet til Fejrø og hjælper sin nevø Laurits på lokalhistorisk museum.
Solveig har lovet at skrive om det tidligere Sanatorium. Solveig var oprindeligt fra Brønshøj ved København, men hendes smertefulde leddegigt fik hende til at vælge, at bosætte sig i nevøens sommerhus på Fejrø. Solveig forsvinder og man finder hendes tøj på stranden. 6 måneder senere bliver Solveig erklæret død.
Solveigs niece Katrine Sollenberg er ved at skrive sin Phd. I historie. Katrine får lov til at låne Solveigs hjem på Fejrø, for at få ro til at skrive. Ro er nok det eneste som Katrine ikke finder på den lille ø. Alle Solveigs ting befinder sig stadig i sommerhuset.
Det gælder også alt det materiale som Solveig har samlet, til den artikel som hun var ved at skrive om Sankt Michaels Sanatorium. Katrines fætter Laurits håber at Katrine vil hjælpe med at skrive artiklen færdig. Laurits hans højgravide kone Vicki og hendes far, Lægen William tager godt imod Katrine.
William viser snart en stor beskyttertrang overfor Katrine. En beskyttertrang som William viser over for de fleste mennesker. Heriblandt også eneboeren Tom. Tom er nærmest den lille ø`s paria, som de fleste elsker at hade. Tom virker truende på Katrine og hun udvikler hurtigt en angst for Tom.
William fortæller Katrine om Sanatoriets historie. Katrine bliver hurtigt interesseret i at finde ud af mere om sanatoriet og dets grusomme fortid. Samtidig sker der mystiske ting i det lille sommerhus, som skræmmer Katrine.
Katrine glemmer helt hvorfor hun egentlig ankom til den lille ø og det samme gør hendes følsomme hjerte, der bliver invaderet af en spirende kærlighed. Mysteriet om Solveigs forsvinden og Sankt Michaels sanatoriums skjulte hemmeligheder optager snart alle Katrines tanker.
Det er ikke en helt ufarlig mission Katrine står midt i. under overfladen på den lille idylliske ø, vrimler hemmelighederne frem.
Elsebeth Gundersen Jensen har en interessant skrivestil som grænser til det spiritistiske. Jeg har tidligere anmeldt Elsebeth Gundersen Jensens bøger som demonstrerer en veludviklet sans for detaljerne, de mundrette replikker og skæve karakterer og bevæger sig frit mellem virkelighedens normalitet og fantasiens forunderlige universer.
Forfatteren leger med læseren og lader trådene fra det trivielle og det surrealistiske blande sig, hvilket både forpuster og overrasker. Det viser Elsebeth Gundersen Jensen endnu engang at hun mestrer til perfektion i ”Sankt Michaels sanatorium”. Jeg har tidligere anmeldt:
1. Naamahs sønner samt
”Sankt Michaels sanatorium” er en både fængslende, spændende og usædvanlig roman. Selve historien i ”Sankt Michaels sanatorium” er spændende helt ud over det sædvanlige og absolut en page-turner, når de er allerbedst.
”Sankt Michaels sanatorium” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis du er til spænding, drama og det overnaturlige i fascinerende samklang med en smuk og overraskende historie.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Bogen findes hos Bookmate:
Du kan besøge forlaget her:
"LÆG VERDEN BAG JER"
ROMAN
SKREVET AF
RUMAAN ALAM
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Rumaan Alam
Original titel: Leave The World Behind
Oversætter: Lisbet Kjær Johansen
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 10. juni 2021
Sider: 304
Genre: Roman
Omslagsgrafik: Sofie Winding Studio
Isbn: 9788740070095
Anmeldt: 14. juni 2021
Om bogen:
Amanda og Clay er taget på ferie til Long Island, i nydelsesfuld forventning om at lægge afstand til hverdagen i New York, kvalitetstid med deres to teenagebørn og en smagsprøve på det gode liv i den afsidesliggende luksusvilla de har lejet for en uges tid.
Men en sen aften banker det på døren. G.H. og Ruth er et ældre ægtepar – det er deres villa, og de er grebet af panik. Et pludseligt strømsvigt har mørklagt Manhattan, siger de. Men herude på landet, hvor tv’et nu har sort skærm, internettet er nede, og der ingen mobildækning er, er det svært at vide, hvad man skal tro.
Kan Amanda og Clay stole på parret – og omvendt? Hvad er der sket i New York? Er ferievillaen, isoleret fra al civilisation, egentlig et ufarligt sted for de to familier? Og kan de være trygge i hinandens selskab? Læg verden bag jer er en urovækkende pageturner om isolation og privilegier, klasse og race.
Med lydhørhed, vid og elegance kaster Rumaan Alam et knivskarpt blik på den tid, vi lever i lige nu.
Anmeldelse:
”Læg verden bag jer” står der i annoncen på det sommerhus som den lille familie bestående af Amanda, Clay og deres børn Archie og Rose skal holde en uges ferie i. En ferie der forandrer deres liv for altid. ”Læg verden bag jer” er langt tættere på sandheden end de kunne forestille sig.
Amanda er projektleder på et reklamebureau. Clay er underviser på College. De har været sammen i 18 år og er stadig meget glade for hinanden. Rose er 13 år og Archie er 16. Hele den lille familie ser frem til en ferie i familiens skød.
Huset er virkelig lækkert med alle bekvemmeligheder, bortset fra ordentlig mobilforbindelse. Den lille familie hygger sig med pool og bøffer på grillen om aftenen. En sen aften banker det på døren. Udenfor står et mørkt par der påstår at de er husets ejere Ruth og George Washington.
Amanda er meget skeptisk overfor det fremmede par. Men hun må acceptere at de nok fortæller sandheden. Ruth og George er i 60`erne meget høflige og kender Amandas navn. For Amanda og Clay er det en yderst ubehagelig situation.
Pludselig har de intet tv, internet eller radiosignal og er fuldstændig isoleret fra omverdenen. Det eneste der er i huset, er vand og strøm. Det er af samme grund at Ruth og George har forladt New York for at tage op til deres sommerhus.
Hele situationen er meget surrealistisk. ”Læg verden bag jer” er beskrevet som en roman, men for mig er det ikke bare en roman. ”Læg verden bag jer” er meget mere end en roman. Forbered dig på, at sidde med litteratur, der brænder sig dybt ind i sjælen og bliver siddende i dit indre i lang tid efter at du har læst sidste side.
”Læg verden bag jer” er litteratur der er i en helt særlig liga af formidable romaner der får betydning langt ude i fremtiden. ”Læg verden bag jer” er fængslende og skræmmende og tager vejret fra dig, langt mere end den ville have gjort før vi vidste der var noget der hed Covid-19.
Nu fornemmer læseren hvad karaktererne i ”Læg verden bag jer” gennemgår på en helt anden måde. Fik jeg sagt at ”Læg verden bag dig” ramte mig dybt i sjælen og nærmede sig en thriller i stedet for en traditionel roman? ”Læg verden bag dig” er anderledes og den slags litteratur der ikke bliver glemt i mængden og ikke egner sig for den læser, der er let at skræmme.
”Læg verden bag jer” er velskrevet i et varieret sprog og med nogle interessante karakterer. Der er meget få karakterer i bogen, men dem der er mærker man tydeligt i hele historien. Jeg er ret så imponeret over at det er lykkedes forfatteren at skrive som en teenagepige på 13 år, en kvinde på 60 og en dreng på 16 med så stor variation og indlevelse at læseren næsten tror, at forfatteren indeholder alle disse aldre og personligheder.
”Læg verden bag jer” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du tør. Hvis du er til Stephen King, så vil du elske Rumaan Alam.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Bogen findes som lydbog her:
Besøg forlaget her:
"DET FORKERTE MORD"
KRIMI
SKREVET AF
BJARNE HATTING
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Bjarne Hatting
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivelse: 21. maj 2021
Sider: 262
Genre: Krimi
Isbn: 9788772376974
Anmeldt: 13. juni 2021
Om bogen:
Historien om, hvordan en enlig far bliver skudt af mafiaen ved en fejltagelse. Hans 12-årige datter overværer mordet. Man prøver at skyde hende, men hun undslipper. Både politi og mafiaen leder efter hende. Man følger hende i New York, hvor hun lever under vidnebeskyttelse.
Man følger hendes karriere inden for TV. Hvordan hun år senere får hævnet sin far. Uddrag af bogen
”Du fik min far myrdet ved en fejl. Jeg er hans dengang 12-årige datter, som det ikke lykkedes dine mænd at få skudt. Jeg svor dengang, at jeg ville hævne mig på dig. Nu får jeg min hævn, Vincent. Du kommer til at tilbringe resten af dit liv i en rullestol. Skæbnens gudinde Nemesis har hjulpet mig.”
Elisa så på ham en sidste gang, så gik hun. Vincent så ud i luften, da hun var gået. Så faldt avisen ned i hans skød. Han nåede lige at trykke på den alarm, han havde på håndleddet, så mistede han bevidstheden. En sygeplejerske kom løbende. ”
Jeg har brug for en læge. En patient har fået et slagtilfælde.”
Om forfatteren
Bjarne Hatting har en lang række romaner bag sig. Han spænder vidt i sit emnevalg. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.
ANMELDELSE
Jeg har tidligere anmeldt
”Natsygeplejersken” skrevet af Bjarne Hatting.
Hatting har en helt særlig skrivestil som jeg, at samme grund er ved at vænne mig til. Jeg mener ikke at jeg har læst litteratur af nogen anden forfatter, der minder om Bjarne Hattings stil. ”Det forkerte mord” er beskrevet som en krimi, men jeg vil nok hellere betragte bogen som en roman.
Der sker ganske vist et mord som har forbindelse til bogens hovedperson. Man skal dog ikke forvente en egentlig politiopklaring. Tværtimod så følger læseren den 12-årige Elisa Morris, hvis far Brandon bliver offer for et mord, der ikke skulle være begået.
Vi følger Elisas opvækst tæt, indtil hun får den retfærdighed som hun higer efter. Elisas far enkemanden Brandon er et helt almindeligt menneske der passer sit job som øjenlæge, sin datter Elisa og sit hjem i Boston. De 2 forbrydere Ben & Burt har fået til opgave at likvidere en journalist af deres chef mafiabossen Vincent Capella.
De 2 mænd skyder Brandon ved en fejl og datteren Elisa undslipper dem mirakuløst. Vincent Capella sender Ben & Burt ud for at finde Elisa. Kriminalassistent Phil Beck bliver efterforskningsleder af opklaringen af mordet på Brandon Morris.
Linda og Edward Morris, Elisas bedsteforældre, sørger for at skjule Elisa. Edward er klar over at Elisa må væk fra Boston. Det lykkes Edward at overtale Phil Beck til at få Elisa ind under et vidnebeskyttelsesprogram. Det bliver starten på et helt nyt liv for Elisa.
Resten af Elisas opvækst tilbringer hun i en helt ny familie med en søster og plejeforældre der tager Elisa ind som en helt naturlig del af deres lille familie. Det bliver en god og tryg opvækst for Elisa. I Elisas baghoved sidder dog hele tiden et ønske om, at få hævn over den mand, der tog hendes far fra hende.
På rods af Elisas barske start på livet viser hun en styrk og et selvværd, helt ud over det sædvanlige. Elisa havde som 12-årig mistet begge sine forældre, men fik som erstatning for dem en ny familie, der forguder Elisa og tager hende til sig, som om hun var deres egen.
Læseren får et indgribende indblik i Elisas første arbejdsår og hendes kærlighedsliv. Udover den dramatiske start på ”Det forkerte mord”, så skal man ikke forvente den store dramatik. Der er selvfølgelig spændingen i om den unge Elisa ser retfærdigheden ske fyldest og får hævn i tabet af sin far.
”Det forkerte mord” er bestemt velskrevet og fuldstændig tro imod Bjarne Hattings sædvanlige skrivestil. Hatting har en hang til at romantisere livet for sine karakterer, men det kan bestemt også være en skøn oplevelse, at læse en krimi, der er forholdsvis ublodig og hvor livet er godt imod karaktererne.
Trænger du til en stille krimi der ikke flyder af blod, uretfærdighed og ondskabsfulde omgivelser, så kan jeg absolut godt anbefale ”Det forkerte mord”. ”Det forkerte mord” er en krimi med et meget anderledes indhold og en stor fornøjelse at dykke ned i, i en tid, hvor man godt kan trænge til lidt af livets godhed.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Du kan besøge forlaget her:
Bogen findes som e-bog her:
"LUKKETID"
KOLLEKTIVROMAN
SKREVET AF
CHRISTINE BOJSEN TRÆDEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Christine Bojsen Træden
Forlag: Brændpunkt
Udgivelse: 28. maj 2021
Sider: 180
Genre: Skønlitteratur
Isbn: 9788794083515
Anmeldt: 5. juni 2021
Om bogen:
Lukketid er en kollektivroman, der har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999.
Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det? Køen tikker en tak frem som en roulette, der forsøger at accelerere, men går i stå efter et enkelt ryk.
Hun lander på et af felterne, måske er det nummer ni, og ser på det undertøj, hun har valgt. Bh og trusse med sorte blonder, en rød corsage med strømpeholdere og en sort gennemsigtig top af satin. Hun smiler ved tanken om prøven på mandag og ved bare, at det bliver perfekt.
Om forfatteren:
Christine Bojsen Træden, f. 1966, er af dansk fransk oprindelse. Hun er forfatter, og Lukketid er hendes første roman. Forfatteren har tidligere skrevet digte og noveller. Siden 2014 har hun skrevet sangtekster for musiker og sangerinde Ninna Milner. Samarbejdet er resulteret i to album Songs for Sentient Beings, 2016, og Treasures of the Heart, 2020.
ANMELDELSE
”Lukketid” er noget så usædvanligt som en kollektivroman. Hvad vil det så sige? Det er simpelthen en roman hvor vi følger 11 forskellige kvinder, der 14 dage før nytår 1999/2000 opholder sig i den samme kø til prøverummet i en H&M butik.
Vi følger hver enkelt kvinde imens de står i køen og deres tanker. De næste scener er henholdsvis juleaften og nytårsaften. Det er i min verden et temmelig interessant eksperiment. Hvem har ikke prøvet at stå i en meget langsom kø og tænkt på hvem eller hvad de andre i køen er.
De 11 kvinder er meget forskellige, både hvad angår personlighed og baggrund. Selv årsagen til at de befinder sig i denne kø er meget forskellig. Vi møder Molly, der er i Danmark for 4. gang og nu står i køen for at købe noget lækkert rødt undertøj.
Vi hører om Mollys baggrund i Thailand og hvorfor hun befinder sig i Danmark. Molly regner med at hun skal blive i Danmark sammen med professoren Hans Peter, som hun har mødt på et bordel i Thailand. Mollys søster Lin var danser på bordellet, men bordelmutter syntes at Molly var for grim, så hun blev sat til at gøre rent.
Vi møder Powershopperen Gitte der møder sin store kærlighed og nye anderledes fremtid i H&M.
Vi møder Lene der står i køen, for at prøve en leopardmønstret bikini. Lene skal på ferie til Spanien med sin kæreste og et vennepar. Der er det særlige ved vennerne at de er meget aktive i en Swinger klub.
Monika og Tine står lige bag hinanden i køen. De kender ikke hinanden, men Monika spørger Tine om hun må tage nogle billeder af Tines hår til en ny ide` hun har fået som fotograf imens hun står i køen. Monika og hendes mand Anders er kørt lidt træt i deres ægteskab.
Tine arbejder i et Pizzaria ejet af Lorenzo. Dette møde imellem Monika og Tine får store konsekvenser for både Monika og Tines fremtid. Monika er, efter dette møde, klar til at fortsætte sit livs eventyr ud i den store verden. Tine, på sin side, bliver også nødt til at finde ud af hvad hun vil med sit liv og sin fremtid.
Det er bare nogle få af de historier og personer vi bliver præsenteret for i ”Lukketid”. ”Lukketid” er velskrevet og hver eneste historie bærer på sin egen spænding og man venter i spænding på hvad den næste historie vil byde på.
Jeg var meget fascineret af at ikke 2 af kvindernes historier var ens. Heller ikke de kvinder der i virkeligheden indledte længerevarende venskaber i køen. ”Lukketid” åbner op for et yderst fascinerende eksperiment at studere sine omgivelser og lade sin fantasi lege med tanken om, hvad man ikke kan se.
”Lukketid” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en kollektivroman helt ud over det sædvanlige.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"DEN USYNLIGE PIGE"
KRIMI
SKREVET AF
LISA JEWELL
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Lisa Jewell
Originalt sprog: Engelsk
Originaltitel: The invisible girl
Oversættelse: Lisbet Kjær Johansen
Forlag: Gads Forlag
Udgivelse: 2. juni 2021
Sider: 360
Genre: Krimi
Isbn: 9788712064084
Anmeldt: 2. juni 2021
Om Bogen:
En gribende og spændingsfyldt krimi om svigt og mørke familiehemmeligheder, fuld af twists og uventede drejninger.
Efter sine forældres død har 17-årige Saffyre Maddox gået i terapi hos børnepsykologen Roan Fours. Da Roan efter tre års behandling vurderer, at Saffyre er klar til at komme videre, føler hun sig svigtet, og i ly af mørket begynder hun at udspionere Roan og hans familie for at bevare en forbindelse til ham.
Over for familien Fours' hus bor Owen Pick. Han har aldrig haft en kæreste, bor på sin tantes gæsteværelse, og så er han for nylig blevet fyret fra sit job som lærer efter at være blevet beskyldt for seksuelt krænkende adfærd. Han benægter selv på det kraftigste, og da han en dag desperat søger efter professionel hjælp online, bliver han suget ind i internettets mørkeste afkroge.
På valentinsdag forsvinder Saffyre – og det viser sig, at Owen var den sidste, der så hende i levende live.
"Lisa Jewells Den usynlige pige skiller sig ud fra mængden. Den får dig helt ud på kanten af sædet." – USA TODAY
Andre udgaver: Lydbog, download E-bog, ePub
ANMELDELSE
”Den usynlige pige” er ikke mit første bekendtskab med Lisa Jewell, derfor vidste jeg næsten godt, at jeg stod med en anderledes krimi i hånden, da jeg modtog ”Den usynlige pige”. Jeg har tidligere læst:
”Den usynlige pige” er egentlig ikke bare en krimi, men mere en psykologisk krimi.
Lisa Jewell er ikke tilhænger af blodige sider, men langt mere det psykologiske spil. Det gælder også ”Den usynlige pige”. Selvom siderne i ”Den usynlige pige” ikke vrimler med mord og blod, så står den bestemt ikke stille og læseren fyldes med gru over menneskets grusomhed og ondskab.
Sagt med andre ord: ”Den usynlige pige” er virkelig spændende og fænger læseren hele vejen igennem historien. 17-årige Saffyre Maddox mistede begge sine forældre i en meget ung alder. Derfor er saffyre vokset op hos sin bedstefar, der er død for nyligt.
Derfor bor hun nu sammen med sin kun 10 år ældre onkel Aaron. Saffyres anden onkel er gift og har 2 små børn. Af samme grund står Aaron lidt alene med ansvaret for Saffyre. Som kun 10-årig var Saffyre udsat for en rigtig grim oplevelse, der medførte at Saffyre begyndte at skære i sig selv.
Hun begyndte hos børnepsykologen og terapeuten Roan Fours. Roan fik stor betydning for Saffyres liv og hun føler sig svigtet, da Roan ikke mener, at han kan hjælpe hende længere. Roan er gift med Cate og de har børnene 15-årige Georgia og 14-årige Josh sammen.
Cate har altid været hjemmegående og bruger næsten al sin tid på, at sørge for at deres hjem fungerer. Sidste år var Roan og Cates ægteskab ude i en stor krise. Cate mistænkte Roan for at have en affære. Roan og Cates rækkehus er ved at blive sat i stand, derfor er de blevet genhuset i et område de ikke rigtig kender.
Over for dem bor gymnasielæreren Owen Pick. Owen er 33 år og har aldrig haft en kæreste. Owen har boet hos sin tante de sidste 15 år og er egentlig lidt af en særling. Vi kommer ind i historien hvor Owen står overfor nogle meget voldsomme anklager i sit liv, som han slet ikke kan overskue.
Det fører Owen lidt på afveje og det gør ikke ligefrem hans tilværelse nemmere. Saffyre forsvinder pludselig sporløst. Ingen har åbenbart set hvad der er sket og omgivelsernes fordomme får snart frit spil. Det får katastrofale følger for flere mennesker.
”Den usynlige pige” er virkelig velskrevet og læseren sidder yderst på stolen hele vejen igennem til sidste side. Lisa Jewell formår at skrive uforudsigeligt og føre læseren ind i de mørkeste afkroge af menneskets psyke. Det er grusomt og du kan godt forberede dig på, at gåsehuden har kronede dage under læsningen af ”Den usynlige pige”.
Jeg må indrømme at ”Den usynlige pige” virkelig fik sat min retfærdighedssans på en hård prøve. ”Den usynlige pige” er virkelig anderledes, spændende og med et højst usædvanligt plot. ”Den usynlige pige” får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Gør dig klar til at læne dig tilbage med denne fantastisk psykologiske krimi der forstår at fange læseren, hele vejen igennem.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"INSTINKTET"
ROMAN
SKREVET AF
ASHLEY AUDRAIN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Ashley Audrain
Originalt sprog: Engelsk
Originaltitel: The push
Oversættelse: Anne Matthiesen
Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag
Udgivelse: 1. juni 2021
Sider: 384
Genre: Roman
Isbn: 9788740060225
Anmeldt: 1. juni 2021
Om bogen:
Et medrivende psykologisk drama om en families skabelse og destruktion. Blythe O’Connor ønsker ikke, at historien skal gentage sig. Violet er hendes første barn, og hun vil give hende al den kærlighed, hun fortjener. Den kærlighed, Blythe ikke selv fik af sin egen mor.
Men det er aldrig nemt at blive forælder, og Violet er ikke noget nemt barn. Hun smiler aldrig, og snart føler Blythe, at hun gør alting forkert – og at der muligvis er noget alvorligt galt, enten med hende selv eller datteren. Hendes mand Fox siger at det er noget, hun bilder sig ind, men Violet er heller ikke på samme måde, når hun er sammen med sin far.
Og han forstår ikke, hvad Blythe måtte gennemgå, da hun var barn. Det er der ingen, der gør. Blythe vil gerne være en god mor. Men hvad nu hvis det ikke er nok for Violet" Eller Fox" Og hvad nu, hvis hun bare ikke bemærker mørket, der kommer snigende?
Mor og datter. Engel eller monster? Vi vælger ikke selv hvad vi arver, eller hvem vi bliver til … Instinktet er en kraftpræstation af et drama, den slags bog man bare ikke kan lægge fra sig. Den tvinger sin læser til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad vi ved om forældreskab, hvad vi skylder vores børn, og hvad der sker, når det at blive mor vækker dyb rædsel nærmere end stor lykke.
Anmeldelse:
”Instinktet” er helt klart en dramatisk roman, der tager et stærkt tabu op til debat. Det er de fleste kvinders instinkt at elske deres børn, men er det også de fleste kvinders instinkt at bære moderskabet i hjertet. Vi arver nok alle vores instinkter fra de forældre vi selv er børn af.
I hvert fald langt hen ad vejen. Kan man bryde de familiemønstre, som man kommer fra? ”Instinktet” indeholder stærke tanker der kan skræmme de fleste. Romanen kan give stof til eftertanker. Til at tage forældreskabet op til overvejelse.
Hvad er den gode forælder og hvad er det gode barn? Kan man ændre på sin egen arv? En kvinde sidder udenfor et hus i sin bil og studerer en familie. En familie hvor hun burde være moderen. En mor, en far, en søn og en datter.
”Instinktet” er kvindens version af historien. Kvinden og manden var 21 år, i slutningen af deres studie og kun optaget af hinanden. Manden var hendes et og alt og han accepterede at kvinden ville være forfatter. Alle kvinder forventer at blive gode mødre.
En dag vil kvinden Blythe forstå det. Kvinderne i Blythes familie er anderledes. Historien i Blythes familie gentager sig. Blythes mor Cecilia forlod hende og hendes far, da Blythe var 11 år gammel. Cecilias mor Etta forlod også Cecilia.
Blythe tør ikke løbe risikoen for at sandheden om hendes familie ville ændre manden Fox syn på hende som kvinde og mor. Fox Connor friede til Blythe da hun fyldte 25 år. Da Blythe fyldte 27, begyndte Blythe og Fox at tale om, at få børn.
Blythe ville være den mor, som hun ikke selv havde som barn. Endelig blev Blythe gravid. Hun glæder sig til babyen kommer. Både Blythe og hendes mor er blevet behandlet rigtig dårligt af deres mødre. Blythe ønsker dybt at være anderledes og en god mor.
Men Blythe føler at den lille babypige afviser hende og ikke ønsker Blythes nærhed og omsorg. Blythe prøver virkelig, men det er som om Blythe og babyen Violet ikke kan finde ud af at være mor og barn. Først da Fox og Blythe får sønnen Sam oplever Blythe det nære og dybe moderskab.
Samtidig bliver hun mere bange for datteren end nogensinde før. Violet skræmmer virkelig Blythe. Blythe og Violet er som to fremmede mennesker for hinanden. Sam er til gengæld det dyrebareste som Blythe har. Men kan små børn agere på den måde eller er det bare Blythes fantasi, der spiller hende et puds?
”Instinktet” sætter virkelig forældreskabet og særligt moderskabet på en hård prøve. På visse steder er ”Instinktet” mere en gyser, end en egentlig roman. Bogen er absolut velskrevet og kryber helt ind under huden til de følelser, som man slet ikke har lyst til at tænke på.
”Instinktet” sætter virkelig fokus på om børn kan være så forskellige fra deres mødre, at de aldrig rigtig finder ind til hinanden. ”Instinktet” er virkelig skræmmende og helt ud over det sædvanlige når vi taler om forældre og børns indre forhold til hinanden.
Mine varmeste anbefalinger til ”Instinktet” hvis du er til en roman der vil andet, end bare underholde. Læseren bliver efterladt med stof til mange timers overvejelse omkring moderskab og det at føle sig helt forkert placeret.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
Bogen findes på Bookmate: