NOVEMBER 2019
November 2019 har virkelig stået i bøgernes tegn og ja jeg læser meget og hele tiden 😊 Samtidig væltede det nærmest ind ad min dør med bøger. Derfor denne noget lange opdatering på november måned. Nogle af bøgerne har jeg anmeldt på min blog og andre er blevet anmeldt andre steder.
Udover alle anmeldelserne så var der selvfølgelig lige et Bogforum 2019 som vi, i min familie, besøgte. Denne gang prioriterede vi for første gang en masse interviews højest. Vi købte ikke så mange bøger som vi plejer. Bogforum er vores lille families helt store højdepunkt.
Fredag nåede vi at høre og se Jussi Adler-olsen, Lone Theils, Morten Remar, Thomas Rydahl, Anne Mette Hancock, Stefan Anheim, David Lagercrantz og Linse kessler.
Lørdag stod der Michelle Kristensen, Claus Holm, Katrine Engberg, Sara Blædel, Peter Mogensen, Jannie Pedersen & Kim Faber, Palle Hyldgård Poulsen, samt Martin Sundstrøm der står bag programmet "Øgendahl og de store forfattere" på programmet.
Søndag startede med Anne Linnet, Steffen Jacobsen, Michael Teschl, Gertrud Tinning, Leif Davidsen, Sara Blædel, Jussi Adler-Olsen og 4 forskellige forfattere der fortalte om anti inflammatorisk kost. En helt fantastisk weekend med masser af skønne oplevelser😊
For meget længe siden hjalp jeg en mand fra Nordsjælland med at finde nogle oplysninger i forbindelse med noget slægtsforskning. For et par uger siden modtog jeg Nordsjællands museums årbog hvor omtalte mand havde brugt nogle af mine oplysninger til at skrive en lang og rigtig spændende artikel om vores fælles forskning.
Det er virkelig en stor tilfredsstillelse når det store arbejde man laver, faktisk bliver brugt til noget 😊 Tilbage til de bøger jeg har anmeldt på min blog i november. ”Dusørjægerens hævn” skrevet af Søren& Morten Ellemose er en sci-fi roman for det lidt yngre segment.
Her befinder vi os ude i rummet engang i fremtiden. Xander, Georg, Jeanne og Sigrid vågner i år 2155 på universets største rumskib. Om bord på Ark One forsøger de sammen med tvillingerne Tammie og Robert at løse mysteriet om tidsrejser.
Denne gang kommer de på sporet af et intergalaktisk komplot. Nogen har stjålet TidsKuben, og universet er begyndt at skrumpe. Man må beundre forfatterne for deres fantastiske fantasirigdom. ”Dusørjægerens hævn” og hele serien Rummets detektiver er ganske enkelt et rigtig godt bud på litteratur til den sci-fi interesserede teenager.
Det kunne faktisk være interessant at se hele serien samlet i en stor bog. ”Den dag Brita forsvandt” – Pedal-Ove sagen. Skrevet af Michael Teschl er på en eller anden måde mere aktuel end nogensinde nu hvor Ove Thomas Hansen for nyligt døde af en voldsom lungebetændelse.
Ifølge diverse medier skulle Ove have sagt på sit dødsleje, at han ikke slog Brita ihjel. I 25 år er ingen nye spor dukket op i drabsmysteriet. Indtil i 2017, hvor et anonymt brev landede i Michael Teschls postkasse og vækkede sagen til live igen.
Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede. D. 12. december 1981 forsvandt Brita Hansen sporløst og blev først fundet, død, 7 måneder senere.
Hendes eksmand Pedal Ove blev snart anholdt, anklaget og dømt for mordet, kun på indicier. Han blev løsladt igen i 1989. Kort efter løsladelsen (i 1990) producerer 2 journalister fra DR et program der kritiserer Frederikshavns politi for deres håndtering af hele sagen.
Endnu et program, produceret af de samme journalister, løber af staben i 1991. ”Skyggespillet” er en spændingsroman skrevet af Peter Mogensen var vel nok månedens højdepunkt for mig. Danmarks udenrigsminister, den tidligere jægersoldat Henrik Foss, er under pres.
Et barskt opgør i Venstres top truer med at vælte regeringen indefra og sende Foss ud i den politiske kulde. Men samtidig er Henrik Foss under et langt værre – og livsfarligt – pres … Europas politikere har lukket grænserne, og menneskesmugling ind i EU er en guldgrube.
Peter Mogensen ved lige præcis hvordan man fanger læseren og man bliver fastholdt i spænding hele vejen igennem. Mine varmeste anbefalinger til dette mesterværk indenfor spændingsromaner. Oveni så har det jo så vist sig, at en del af handlingen i ”Skyggespillet” er mere aktuelt end nogensinde.
Efter dette pragtværk af en spændingsroman så var det skønt at fordybe sig og afprøve 2 forskellige kogebøger😊”Nemt glutenfrit”. Der er skruet ned for indholdet af gluten, men op for smag og madglæde! Bogen er en kompilation af 10 andre kogebøger fra FADL’s Forlag, hvoraf de lækreste glutenfri opskrifter er blevet plukket ud og inddelt på ny.
I Nemt glutenfrit er opskrifterne inddelt de fem kapitler morgenmad, appetizers og forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Dermed sagt at man ikke behøver at føle sig begrænset fordi man ikke tåler gluten eller bare gerne vil spise en kost uden gluten.
Jeg valgte at lave et super hurtig og nemt aftenlækkeri til weekenden. ”2 slags kolde fristelser”. Et rigtig lækkert alternativ til slikskålen. Opskriften var nem at gå til med meget få ingredienser og så tager det nærmest ingen tid at lave.
Som om det ikke er nok så kan man med fordel lave disse kolde fristelser på forhånd. Enkelt sagt består opskriften af frosne vindruer og frosne bananer med peanutbutter imellem. I opskriften er der chokoladeovertræk på bananerne med peanutbutter.
Jeg valgte så også at overtrække vindruerne med den gode kraftige chokolade (85%) jeg havde købt til formålet. Virkelig lækkert og en noget sundere udgave af lidt lækkert til aftenkaffen/teen. ”Nemt på budget” blev månedens sidste kogebog som jeg læste og afprøvede.
Med denne bog får du adgang til 75 opskrifter på retter, der er både velsmagende og budgetvenlige. Her får du inspiration til, hvordan du gør både din mave og din bankrådgiver glad uden at gå på kompromis med smagen, og der er opskrifter til alle lejligheder.
Er du træt af at spise havregrød til aftensmad, eller savner du inspiration til, hvordan du får et beskedent madbudget til at række så langt som muligt? Som i bogen ”Nemt glutenfrit” er der heller ikke i denne bog noteret i opskrifterne hvilken bog den enkelte opskrift stammer fra, men der er et register sidst i bogen.
Jeg valgte at lave ”15-minutters pasta med avocadopesto”. En virkelig lækker og hurtig ret, som navnet også antyder. I stedet for gærflager valgte jeg at tilsætte en god håndfuld revet mozzarella, som et lækkert touch til retten. En virkelig lækker og velsmagende ret, der ovenikøbet var hurtigt lavet.
Det er helt bestemt ikke sidste gang vi her i familien laver en kød fri ret på denne måde. ”Pigen under træet” skrevet af Sara Blædel. På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et myldrende dække af insekter.
Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt. Med ”Pigen under træet” skrevet af Sara Blædel er forfatteren tilbage i Louise Ricks verden.
”Pigen under træet” er den 10. bog i serien om Louise Rick og hendes veninde journalisten Camilla Lind. Jeg må krybe til korset og tilstå, at Louise Rick før har været ude i mere fængende og fantastiske historier end i ”Pigen under træet”.
”Jeg forsvinder i mørket” er en true crime skrevet af Michelle MacNamara. Den sande historie om en kvindes jagt på den mareridtsagtige Golden State Killer. ”Du vil være tavs for altid, og jeg forsvinder i mørket.” Sådan truer den uhyggelige voldtægtsmand og morder et af sine ofre, da han forlader hende.
Han udvælger sine ofre omhyggeligt, overvåger dem og danner sig et præcist billede af deres vaner og deres hjem – og så pludseligt, midt om natten, står han i deres soveværelse og blænder dem med lyset fra en lommelygte. Michelle døde i 2016, inden hun fik gjort bogen ”Jeg forsvinder i mørket” færdig.
Paul Haynes og Billy Jensen overtog alle hendes notater og færdiggjorde bogen. Kort efter at bogen udkom i USA, anholdt man den mand man er sikker på, begik de omkring 50 voldtægter og 12 mord i de 10 år han var aktiv. Morderen viste sig at være en 72-årig tidligere politibetjent.
”Jeg testamenterer” er en krimi skrevet af Jan Thiele. Den tidligere detektiv Frants Hjejle har fået job som sælger på et forlag. Han er overhovedet ikke interesseret, da politiet beder om hjælp til at opklare mordet på forlagets direktør – et mord, der fandt sted for flere år siden.
Pludselig bliver Hjejle fyret uden grund. Han bliver mistænksom og opsøger den tidligere forlagsmedarbejder Frederik Jersild, som har været sigtet i sagen. Det var en ganske velskrevet krimi med et plot jeg under ingen omstændigheder havde set komme og så har den passager der er ustyrligt morsomme.
Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg griber fat i en krimi skrevet af Jan Thiele. Javist genren er krimi og ”Jeg testamenterer” er virkelig godt tænkt uden de store bloddryppende scener. ”Det stille hjørne” er en spændigsroman skrevet af Dean Koontz.
”Jeg har virkelig behov for at være død.” Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig hustruen Jane Hawk, en FBI-agent, som kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden om sin mands selvmord.
Koste hvad det vil. ”Det stille hjørne” skrevet af Dean Koontz er en spændingsroman med vanvittig fart over feltet hele vejen igennem. På intet tidspunkt står bogen stille. Det er et fuldstændigt vanvittigt og utroligt skræmmende scenarium bogen lægger op til.
I bund og grund handler den om, om man via kemi kan manipulere med mennesker og dyrs hjerner via forskning og skruppelløse biologiske forsøg. Den sidste og jeg havde anmeldt på bloggen var noget helt andet. ”Hjertets slag” består af pasionerede samtaler med nogle karismatiske ildsjæle.
Bogen er skrevet af Helle Rechter & Claus Christensen. Forfatterne bevæger sig på rejse ind i passionens væsen via møder med en række karismatiske personligheder, som har det til fælles, at de hver på deres område er unikt passionerede.
Du møder dem alle i hjerteåbne samtaler. Men først og fremmest møder du i bogen måske nye nuancer af dig selv. Den giver stof til eftertanke i din egen passion og dit eget liv. Det er bestemt ikke en hurtigt læst bog. Jeg måtte stoppe op undervejs og overveje hvad det var jeg lige havde læst.
Med andre ord, dette er ikke hurtig litteratur, men litteratur til fordybelse, nærhed og omtanke. December bliver helt sikkert ikke så travl når det kommer til min egen passion ORD. Glædelig før-jul og en forhåbentlig dejlig december med masser af hygge både i bøgernes verden og sammen med dem du holder af.
Krimiormen
"DUSØRJÆGERENS HÆVN"
RUMMETS DETEKTIVER 3
SKREVET AF
SØREN & MORTEN ELLEMOSE
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Søren & Morten Ellemose
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 15. maj 2019
Sider: 186
Format: Indbundet
Genre: Science Fiction/børnebog
ISBN-13: 9788793755314
Anmeldt: 2. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Xander, Georg, Jeanne og Sigrid vågner i år 2155 på universets største rumskib. Om bord på Ark One forsøger de sammen med tvillingerne Tammie og Robert at løse mysteriet om tidsrejser. Denne gang kommer de på sporet af et intergalaktisk komplot.
Nogen har stjålet TidsKuben, og universet er begyndt at skrumpe. De hensynsløse dusørjægere Lord Greywood og Blade Bloodstorm er lige i hælene på de seks venner, som er udvalgt til at danne Rummets Detektiver. Bag den nådesløse jagt står den onde Kejser Blackrayn, der vil have magten over universet.
Anmeldelse:
”Dusørjægerens hævn” skrevet af Søren & Morten Ellemose er 3 bog i serien Rummets detektiver. De første 2 bind er ””Tidsmaskinen” og ”Intergalaktisk eventyr”. Hovedpersonerne er de 4 klassekammerater Xander, Georg, Jeanne og Sigrid samt tvillingerne fra fremtidens rumskib Ark One, Tammie og Robert.
Xander vågner fortumlet i en køjeseng på rumskibet Ark One. Xander finder snart ud af, at de har været på rumskibet i meget lang tid. Xander kan ikke huske så meget. Men stille og roligt vender hukommelsen tilbage. Tvillingernes far, Dorian mødes i et hemmeligt rum på rumskibet, med Djarko Djin.
Djarko er kendt som Friture Finn i Xander og hans venners tid, 2015. På rumskibet er året 2155. De er altså 140 år længere fremme i tiden. Imens er dusørjægerne Bloodstorm og Greywood på jagt efter de unge. Så går den vilde jagt igennem rumskibet.
De 6 unge bliver fanget i en elevator som de ikke kan komme ud af igen. Det eneste der befinder sig i elevatoren, er et pengeskab som kun Xander kan åbne. Det ser ud til at deres redning kan ligge 12 år ude i fremtiden. Men når de at rejse frem i tiden, inden de bliver fanget af dusørjægerne og deres frygtindgydende hjælpere?
”Dusørjægerens hævn” er en ungdomsbog med hæsblæsende fart fra første kapitel. På trods af, at bogen kun består af knap 200 sider, så sker der virkelig meget og der er drama, spænding og fart over feltet hele vejen igennem. Man må sige at der er skruet gevaldigt op for tempoet i denne 3. bog i serien Rummets detektiver.
”Dusørjægerens hævn” er virkelig en page turner der råber på at man er nødt til at give sig i kast med næste bind i serien. Rummets detektiver fortsætter i 4 bind ”Evighedens planet”. Jeg kan bestemt godt forestille mig, at de 12-18-årige vil kunne fordybe sig i dette intergalaktiske univers med stor fornøjelse.
Det er en fantastisk velskrevet science fiction-historie. Jeg vil anbefale at man læser alle bøgerne i serien for at få den fulde forståelse af dette fremmedartede univers med tidsrejser, rumvæsner og våben som jeg i hvert fald aldrig har hørt om.
Man må beundre forfatterne for deres fantastiske fantasirigdom. ”Dusørjægerens hævn” og hele serien Rummets detektiver er ganske enkelt et rigtig godt bud på litteratur til den sci-fi interesserede teenager. Det kunne faktisk være interessant at se hele serien samlet i en stor bog.
Jeg har efterhånden læst en hel del af forfatterne Ellemoses litteratur, der spænder ufatteligt vidt. Jeg tror næppe at der er nogen genrer som brødrenes afholder sig fra at give sig i kast med. Indtil dato, har jeg endnu ikke fordybet mig i litteratur fra brødrenes hånd som ikke er ufatteligt velskrevet i et fantastisk sprog.
Vurdering: 5/6 Roser
"NEMT GLUTENFRIT"
SAMLET OG UDGIVET AF
FADL`S FORLAG
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Emma Martiny, Camilla Stemann Jensen, Emilie Horn Andersen, Helle Brønnum Carlsen, Louise Beck Brønnum, Louise Bruun, Mia Gardum, Mia Sommer, Peter Nøhr Christensen og Asmus Gamdrup Petersen Jensen, Signe Moesby Leth, Torben Kitaj, Xenia Østerby Jensen
Forlag: FADL`s Forlag
Udgivelse: 21. oktober 2019
Sider: 192
Format: Indbundet
Genre: Kogebog
ISBN: 9788793810259
Anmeldt: 10. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Mange forbinder glutenfri kost med en diæt støvsuget for alt, der hedder lyst brød og pasta, men nu viser Nemt glutenfrit dig, hvor let det er at leve glutenfrit – uden at du føler, at du går glip af noget! Måske lider du af cøliaki, eller også prøver du på at skære ned på dit glutenindtag.
Denne bog er for alle, der er nysgerrige på det glutenfrie køkken og de fordele, man kan drage af en glutenfri kost. Kogebogen indeholder de mest delikate og velsmagende opskrifter, så du selv kan bage både pandekager og vafler eller servere en hel glutenfri menu, hvor de fleste kan være med.
Der er skruet ned for indholdet af gluten, men op for smag og madglæde! Bogen er en kompilation af 10 andre kogebøger fra FADL’s Forlag, hvoraf de lækreste glutenfri opskrifter er blevet plukket ud og inddelt på ny. I Nemt glutenfrit er opskrifterne inddelt de fem kapitler morgenmad, appetizers og forretter, hovedretter, tilbehør og desserter.
Samtidig er bogen den fjerde i NEMT-serien, der derudover allerede tæller Nemt vegansk, Nemt vegetarisk, Nemme salater og tilbehør samt Nemt på budget.
Anmeldelse:
”Nemt glutenfrit” er samlet og udgivet af FADL`s forlag. Bogen består af 75 glutenfri retter samlet fra 10 af forlagets tidligere udgivelser. Det betyder at bogen indeholder opskrifter kreeret af Emilie Horn Andersen (2017), Peter Nøhr Christensen & Asmus Gamdrup Petersen Jensen (2015), Mia Gardum (2017), Signe Moesby Leth (2017), Emma Martiny (2014), Louise Bruun & Torben Kitaj (2018), Helle Brønnum Carlsen & Louise Beck Brønnum (2018), Xenia Østerby Jensen (2016), Mia Sommer (2016) samt Camilla Stemann Jensen.
Kort sagt et meget varieret udvalg af kogebogsforfattere. Måske tænker du, hvad laver en kogebog på en blog hvor hovedfokus egentlig er på krimi/spænding. Men jeg er også vild med at blive inspireret til lækker mad og også gerne i en sundere udgave.
Uden mad og drikke… Som altid når det handler om bøger fra FADL`s forlag så er billederne utroligt inspirerende og lækre. Opskrifterne er delt op i morgenmad, appetizers & forretter, hovedretter, Tilbehør og Desserter. Jeg kunne måske godt have ønsket, at der ved opskrifterne stod hvem de var kreeret af eller hvilken bog de er fra.
Men det er der så en oversigt over bagerst i bogen. Der er masser af inspiration både til hverdagsmaden og til lidt mere festlige lejligheder. Som eksempler er der ”Morgenmadsmuffins med æbler og hørfrø”, en lækker forret bestående af ”Vaffel-blinis med stenbiderrogn og rygeostsalat”.
Den lidt mere usædvanlige hovedret ”Gedeostsalat med rødbedevafler”. Man kan også dykke ned i en opskrift på en lækker sommersalat ”Boghvedesalat med estragon”. Julen nærmer sig så man kunne jo også lave en lækker glutenfri variant af æbleskiver.
”Æbleskiver med jordbærmarmelade, melis og gløgg”. Dermed sagt at man ikke behøver at føle sig begrænset fordi man ikke tåler gluten eller bare gerne vil spise en kost uden gluten. Jeg valgte at lave et super hurtig og nemt aftenlækkeri til weekenden.
”2 slags kolde fristelser”. Et rigtig lækkert alternativ til slikskålen. Opskriften var nem at gå til med meget få ingredienser og så tager det nærmest ingen tid at lave. Som om det ikke er nok så kan man med fordel lave disse kolde fristelser på forhånd.
Enkelt sagt består opskriften af frosne vindruer og frosne bananer med peanutbutter imellem. I opskriften er der chokoladeovertræk på bananerne med peanutbutter. Jeg valgte så også at overtrække vindruerne med den gode kraftige chokolade (85%) jeg havde købt til formålet.
Virkelig lækkert og en noget sundere udgave af lidt lækkert til aftenkaffen/teen. Mine varmeste anbefalinger til denne smukke, lækre og inspirerende kogebog der bestemt kommer til at blive brugt flittigt hjemme hos os.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"NEMT PÅ BUDGET"
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Emma Martiny, Camilla Stemann Jensen, Christine Bonde, Emilie Horn Andersen, Helle Brønnum Carlsen, Louise Beck Brønnum, Louise Bruun, Mia Gardum, Mia Sommer, Peter Nøhr Christensen og Asmus Gamdrup Petersen Jensen, Torben Kitaj
Forlag: FADL`s Forlag
Udgivelse: 21. oktober 2019
Sider: 192
Format: Indbundet
Genre: Kogebog
ISBN-13: 9788793810266
Anmeldt: 11. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Med denne bog får du adgang til 75 opskrifter på retter, der er både velsmagende og budgetvenlige. Her får du inspiration til, hvordan du gør både din mave og din bankrådgiver glad uden at gå på kompromis med smagen, og der er opskrifter til alle lejligheder.
Er du træt af at spise havregrød til aftensmad, eller savner du inspiration til, hvordan du får et beskedent madbudget til at række så langt som muligt? Man behøver ikke bruge spandevis af safran, dyr kaviar eller franske trøfler for at lave lækker og inspirerende mad.
Med enkle, lækre og billige råvarer kan du komme langt – vi har skruet ned for dyre ingredienser, men op for legelysten og smagen. Med Nemt på budget får du inspiration til delikate retter, der er billige og lette at lave, så du i fremtiden kan servere de lækreste retter uden at have dårlig samvittighed.
Nemt på budget er for dig, der gerne vil spare lidt penge – uden at spare på smagen!
Anmeldelse:
”Nemt på budget” samlet og udgivet af FADL`s Forlag er en samling af 75 prisvenlige retter. Retterne er samlet fra nogle af FADL`s tidligere udgivelser af kogebøger. Opskrifterne i bogen er kreeret af Emma Martiny, Louise Bruun & Torben Kitaj, Christine Bonde, Mia Sommer, Mia Gardum, Louise Beck Brønnum & Helle Brønnum Carlsen, Emilie Horn Andersen, Asmus Gamdrup Petersen Jensen & Peter Nøhr Christensen samt Camilla Stemann Jensen.
”Nemt på budget” er fyldt med lækre, inspirerende og smukke billeder. Sådan nogle billeder der straks giver mig lyst til at gå i køkkenet og kreere lækre billige retter. Opskrifterne fik mig såmænd også løftet op i det nostalgiske hjørne da jeg så opskriften på ”Stuvet hvidkål med kanel og sukker”.
Det er en ret som min mormor tog med sig fra Nordjylland. Hvert eneste år til familiens julefrokost var det en ret som vi fik til aftensmad inden folk tog hjem. En tradition som vi stadig holder fast i. Nemt på budget” er delt op i morgenmad, forretter, hovedretter, tilbehør og desserter.
Der er opskrifter på ”Koldhævede boller” og ”Cremet grønkålssuppe med hvide bønner og bacon”. Noget jeg holder meget af er kartoffelpizza og i bogen er der en opskrift på ”kartoffelpizza med soltørrede tomater” en ret som vi helt sikkert skal have afprøvet.
En af de mere spændende og moderne opskrifter er på ”confiterede citroner”, noget som jeg glæder mig til at prøve, at lave. Når vi når næste sommer kunne det da også være lækkert med en god gammel kending som der også er en opskrift på i ” Nemt på budget”.
Nemlig ”Rødgrød med jordbær og rabarber”. Som i bogen ”Nemt glutenfrit” er der heller ikke i denne bog noteret i opskrifterne hvilken bog den enkelte opskrift stammer fra, men der er et register sidst i bogen. Jeg valgte at lave ”15-minutters pasta med avocadopesto”.
En virkelig lækker og hurtig ret, som navnet også antyder. I stedet for gærflager valgte jeg at tilsætte en god håndfuld revet mozzarella, som et lækkert touch til retten. En virkelig lækker og velsmagende ret, der ovenikøbet var hurtigt lavet.
Det er helt bestemt ikke sidste gang vi her i familien laver en kød fri ret på denne måde. ”Nemt på budget” Får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en kogebog fyldt med lækker inspiration til retter til et rimeligt budget. I denne uge kan bogen købes på forlagets hjemmeside med rabat.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"HJERTETS SLAG"
SKREVET AF
HELLE RECHTER & CLAUS CHRISTENSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Helle Rechter & Claus Christensen
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 1. november 2019
Sider: 246
Format: Hardback
Genre: Livsstil
ISBN-13: 9788793755871
Anmeldt: 28. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Passionerede samtaler med ildsjæle. Hjertets Slag er en bog om passion. Her finder du inspiration til at finde, forme, vedligeholde, styrke, tæmme og balancere din egen passion. Både i de 13 stærke og stærkt forskellige interviewsamtaler, i de tre ekspert-interviews og i de røde tråde, der knyttes i bogen undervejs.
Forfatterne bevæger sig på rejse ind i passionens væsen via møder med en række karismatiske personligheder, som har det til fælles, at de hver på deres område er unikt passionerede. Du møder dem alle i hjerteåbne samtaler. Men først og fremmest møder du i bogen måske nye nuancer af dig selv.
Hvilken takt slår dit hjerte i? Med forfatternes afsæt i terapi, coaching og teambuilding bliver du ført sikkert igennem rejsen, ind i passionens væsen og ind i dit eget inderste. Er du rejseklar? Bogen indeholder interviews med: ANJA LOVÉN, ANNE CATHRINE RIEBNITZSKY, BETTINA ALLER, CHRIS MACDONALD, CONNIE HEDEGAARD, ESKILD EBBESEN, JESPER BERGSTRØM ,JIM LYNGVILD, LISBETH ZORNIG, MARTIN THORBORG, MICHAEL OG MATHILDE FALCH, SIMI JAN, UMAHRO CADOGAN.
Anmeldelse:
”Hjertets slag” passionerede samtaler med ildsjæle skrevet af Helle Rechter og Claus Christensen. Bogen består af 3 farvede dele. Blå, rosa og gylden. Farverne symboliserer passionens hus. Inspirationen til passionens hus er hentet i Maslows og Dilts pyramide som er beskrevet i bogens intro-del.
Husets fundament er den blå del. Det handler om ressourcer og hvordan man styrker sine ressourcer. Husets grundplan er bogens rosa del. Den handler om relationers betydning for din passion. Husets højde er den gyldne del og handler om hvordan din passion hænger sammen med din identitet, dine værdier og de større sammenhænge.
Kort sagt kommer bogen godt rundt om passion og hvordan man udvikler og lever med sin passion. Forfatterne har interviewet 13 kendte passionerede mennesker og 3 eksperter om passion og livet som helhed. Der er interviews med Anja Lovèn, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Bettina Aller, Chris Macdonald, Connie Hedegaard, Eskild Ebbesen, Jesper Bergstrøm, Jim Lyngvild, Lisbeth Zornig, Martin Thorborg, Michael & Mathilde Falch, Simi Jan og Umahro Cadogan.
Alle karismatiske personligheder med hver deres meget forskellige passion. Men hvad er passion? Ifølge Ordnet.dk betyder passion stærk interesse eller forkærlighed for noget eller stærk, driftsbetonet følelse. Det er bestemt en følelse som jeg godt kan relatere til.
Lige nu sidder du og læser en af mine passioner. Hvis jeg selv skulle sætte ord på min egen personlige passion, så skulle det være ORD. Udover min store passion for bøger så er jeg en meget passioneret amatør slægtsforsker. Det er emner som jeg kan kredse om i timevis.
Tilbage til bogen. Jeg fik undervejs lyst til at ændre på bogens titel. Når mine tanker kredsede om bogen blinkede ordet ”Hjertesag” i neon i min hjerne sammen med bogens titel ”Hjertets slag”. Det giver i min verden god mening. De mennesker der har bidraget til passionen i bogen, har alle en passion eller en sag der har sat sig dybt i deres hjerter.
Det er alt fra livsstil over musik til forfatterskaber og meget mere. ”Hjertets slag” er som tidligere nævnt, delt op i 3 farver. Efter hver farve er der genklange fra de 2 forfattere Helle Rechter og Claus Christensen hvor de reflekterer over de samtaler de har haft med de forskellige ildsjæle i blå, rosa eller gyldent del af bogen.
”Hjertets Slag” er ikke en bog som man bare lige hurtigt læser en enkelt gang, men det vil bestemt være en af den slags bøger som man vender tilbage til igen og igen. Både i fysisk henseende og i tankerne. En af den slags bøger, som man aldrig helt bliver færdig med at læse.
Den giver stof til eftertanke i din egen passion og dit eget liv. Det er bestemt ikke en hurtigt læst bog. Jeg måtte stoppe op undervejs og overveje hvad det var jeg lige havde læst. Med andre ord, dette er ikke hurtig litteratur, men litteratur til fordybelse, nærhed og omtanke.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til ”Hjertets slag” skrevet af Helle Rechter og Claus Christensen en absolut nytænkning fyldt med passionerede, karismatiske personligheder.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"DET STILLE HJØRNE"
SKREVET AF
DEAN KOONTZ
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Dean Koontz
Forlag: EgoLibris
Udgivelse: 23. maj 2019
Sider: 571
Format: Hæftet
Genre: Spændingsroman
ISBN-13: 9788793664340
Anmeldt: 25. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
”Jeg har virkelig behov for at være død.” Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig hustruen Jane Hawk, en FBI-agent, som kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden om sin mands selvmord.
Koste hvad det vil. Da Jane finder ud af, at en alarmerende lang række succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv også begår selvmord, aner hun et mønster, og snart er hun den mest efterlyste person i USA.
Hendes magtfulde fjender holder hånden over en hemmelighed, der er så vigtig – og frygtelig – at de er villige til at eliminere enhver, som står i vejen for dem. De har dog gjort regnskab uden at kende Jane Hawk, der er lige så udspekuleret, som de er koldblodige – og lige så ubøjelig, som de er skånselsløse.
Hun er drevet af en retskaffen vrede, hendes modstandere aldrig vil kunne begribe. For den kommer fra hjertet. Den intense thriller griber dig fra første side og holder dig helt fast, mens du bliver kastet frem til den vildeste finale. Booklist Klassisk Dean Koontz:
paranoiadrevet spænding. Mystery Scene
Du bliver fanget på side et. Suspense Magazine
Anmeldelse:
”Det stille hjørne” skrevet af Dean Koontz er en spændingsroman med vanvittig fart over feltet hele vejen igennem. På intet tidspunkt står bogen stille. Det er et fuldstændigt vanvittigt og utroligt skræmmende scenarium bogen lægger op til.
I bund og grund handler den om, om man via kemi kan manipulere med mennesker og dyrs hjerner via forskning og skruppelløse biologiske forsøg. Jeg kendte til navnet Dean Koontz men ikke hans forfatterskab. Navnet kendte jeg fordi jeg få dage før jeg modtog bogen havde overtaget ikke mindre end 7 bøger af samme forfatter fra en god ven der skulle have ryddet op i sit eget bibliotek.
Efter jeg har læst ”Det stille hjørne” er jeg kun blevet endnu mere spændt på at få læst de andre 7 bøger. Handlingen på ”Det stille hjørne” startede meget abrupt så der gik lige et par kapitler, inden jeg var rigtigt inde i historien. Jane Hawk, vores hovedkarakter i bogen har haft nogle overvejelser i forbindelse med sit valg af erhverv.
Hun er agent hos FBI. Janes afdøde mand Nick havde sagt følgende med et citat fra bogen: ”Ja, livet er kompliceret, men hvis det ikke var kompliceret, ville det være en rutsjebane på et fladt spor. Det ville ikke være en tur, der var værd at tage.
Og at, vi kender aldrig os selv fuldt ud, men det betyder, at vi er mystiske nok til at interessere hinanden. Og hvis vi kendte os selv fuldt ud i denne verden, hvilken grund ville vi så have til stadig at være her?” Janes mand har begået selvmord nogle måneder før, der hvor vi kommer ind i historien.
Jane tror ikke på at, Nick frivilligt begik selvmord. De havde et lykkeligt liv og Nick var ikke rigtigt typen der ville ende sit eget liv på den måde. Derfor jagter hun nu en mulig forklaring på hvad der skete. Hun har gemt deres 5-årige søn hos nogle gode venner under sin søgen efter en forklaring.
Det Jane finder er skræmmende langt ud over hendes vildeste fantasi. Jane bliver nærmest paranoid og tør ikke stole på mange andre end vennerne der passer hendes søn. Måske skal det vise sig at det er med god grund. Jane bruger kun en gangs mobiltelefoner og sover sjældent mere end en enkelt nat samme sted.
Når hun har brug for at gå på internettet, foregår det mest på små biblioteker i de mindre byer hun kommer igennem på sin søgen efter sandheden. Alligevel lykkes det hendes fjender at finde hende gang på gang. ”Det stille hjørne” er virkelig en page-turner af format.
Farten hele bogen igennem er hæsblæsende. Emnet er yderst skræmmende og man overraskes gang på gang hele vejen igennem historien. Jeg ser virkelig frem til endnu en hæsblæsende bog fra Koontz hånd med Jane Hawk i hovedrollen.
”Det stille hjørne” har 4 efterfølgere som nogen absolut MÅ oversætte til dansk. Jane Hawk og Dean Koontz univers er ganske enkelt en moderne heltinde og en forfatter i en ganske særlig liga. Jeg vil gå så langt, at jeg vil sige i liga med gysets mester Stephen King.
De mere end 500 sider som ”Det stille hjørne” består af, er ikke én eneste side for meget. Helt enkelt en thriller i særklasse som får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"JEG TETAMENTERER"
SKREVET AF
JAN THIELE
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Jan Thiele
Forlag: EgoLibris
Udgivelse: 31. oktober 2019
Sider: 287
Format: Hæftet
Genre: Krimi/Spænding
ISBN-13: 9788793664494
Anmeldt: 24. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Den tidligere detektiv Frants Hjejle har fået job som sælger på et forlag. Han er overhovedet ikke interesseret, da politiet beder om hjælp til at opklare mordet på forlagets direktør – et mord, der fandt sted for flere år siden. Pludselig bliver Hjejle fyret uden grund.
Han bliver mistænksom og opsøger den tidligere forlagsmedarbejder Frederik Jersild, som har været sigtet i sagen. Mødet bringer dem begge i morderens søgelys, og en hæsblæsende forfølgelse begynder, men hvem jager egentlig hvem?
Jan Thiele er forfatter til en lang række velanmeldte krimier. De kan alle læses selvstændigt.
Anmeldelse:
Man følger skiftevis morderens tanker og handlinger og privatdetektiven og sælgeren m.m. Frants Hjejle. Forlaget Himlen fik en ny direktør for nogle år siden. Samme dag som den gamle direktør skulle holde op i firmaet bliver han myrdet med et hårdt slag i hovedet.
Politiet har endnu ikke fundet ud af hvem morderen var, men dengang anholdt man redaktøren på forlaget Frederik Jersild. Det endte dog med at Frederik blev løsladt igen efter få uger. Hjejle arbejder i en vinhandel og en aften ved lukketid bliver han opsøgt af Mortensen fra politiet.
Mortensen opfordrer Hjejle til at søge en ledig stilling som sælger på forlaget ”Himlen” og samtidig snuse lidt rundt og måske opklare det gamle mord. Hvis hjejle kan opklare sagen, så ligger der en dusør på 100.000 kr. og venter. Det lykkes Hjejle at få jobbet.
Markedschefen på ”Himlen” hedder Frans Eskildsen og direktøren hedder Frantz Arnesen. På grund af navnesammenfaldet beslutter Hjejle sig for at han selv er Under-Frans, Direktøren Over-Franz og markedschefen Mellem-Frans.
Hjejle ved det ikke, men jeg bliver som læser, klar over at morderen stadig er ansat på forlaget. Hjejles nærmeste kollega er den søde, unge og indtagende pige Kimi som er forlagets 2. sælger. Hjejle opdager snart at en tidligere medarbejder på forlaget sniger sig ind om aftenen på forlaget, når alle andre er gået hjem.
Er det et spøgelse eller bare en særling? Hjejle har lidt opgivet a opklare det gamle mord, men sagen ligger alligevel og rumsterer lidt i baghovedet på Hjejle. En gang politibetjent, altid politibetjent. Hjejle provokeres lidt af, at det er fyringsgrund i ”Himlen” hvis man omtaler den gamle mordsag.
I mellemtiden diskuterer morderen vedvarende med sig selv om der skal gøres noget ved Hjejle eller om han er ubetydelig som efterforsker. ”Jeg testamenterer” skrevet af Jan Thiele er mit første bekendtskab med forfatterens univers.
Jeg følte mig ganske godt underholdt i denne lille krimi. Det var en ganske velskrevet krimi med et plot jeg under ingen omstændigheder havde set komme og så har den passager der er ustyrligt morsomme. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg griber fat i en krimi skrevet af Jan Thiele.
Javist genren er krimi og ”Jeg testamenterer” er virkelig godt tænkt uden de store bloddryppende scener. Men alligevel smækfyldt med spænding til sidste side. Mine varmeste anbefalinger til dette lille guldkorn af en krimi, sjældent har jeg hygget og moret mig så meget i lige præcis denne genre.
Vurdering: 6/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"JEG FORSVINDER I MØRKET"
TRUECRIME
SKREVET AF
MICHELLE MCNAMARA
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Michelle McNamara
Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag
Udgivelse: 21. november 2019
Sider: 303
Format: Hæftet
Genre: True crime
ISBN-13: 9788740052442
Anmeldt: 21. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Den sande historie om en kvindes jagt på den mareridtsagtige Golden State Killer. ”Du vil være tavs for altid, og jeg forsvinder i mørket.” Sådan truer den uhyggelige voldtægtsmand og morder et af sine ofre, da han forlader hende. Han udvælger sine ofre omhyggeligt, overvåger dem og danner sig et præcist billede af deres vaner og deres hjem – og så pludseligt, midt om natten, står han i deres soveværelse og blænder dem med lyset fra en lommelygte.
Efter han har begået sin forbrydelse, forsvinder han i mørket. Det er i midten af 1970’erne, at den såkaldte Golden State Killer begynder at hærge i Californien og sprede enorm skræk og rædsel. Det varer i 10 år, og han lader mange brutalt ødelagte liv bag sig.
Trods massiv politiindsats lykkes det aldrig at komme på sporet af ham. Godt 20 år efter at The Golden State Killer synes opslugt af mørket, tager Michelle McNamara, en helt almindelig kvinde og journalist, jagten op. Hun interviewer overlevende ofre og vidner, pløjer sig igennem tusinder og atter tusinder af dokumenter og politirapporter og er utrættelig i sin jagt på oversete spor og ledetråde, der kan afsløre hans identitet og føre til hans pågribelse.
Michelle McNamaras gennemresearchede bog er en rystende fortælling om en voldtægtsmand og morders koldblodige kynisme, om de dybe spor hans hærgen efterlader sig i de familier og boligområder, han har hjemsøgt. Det er en klog og indlevende skildring af de ofre, hvis liv han har ødelagt for altid.
Og ikke mindst en stærk og medrivende skildring af en kvindes utrættelige passion: at opklare forbrydelserne, tvinge denne navnløse forbryder frem i lyset og bryde hans dæmoniske magt. Michelle McNamaras opsigtsvækkende bog udkom i USA den 27. februar 2018, og den 24. april blev The Golden State Killer endelig arresteret.
Anmeldelse:
Michelle McNamara er journalist og gift med skuespilleren Patton Oswalt. Hun føler sig dog ikke godt tilpas på Hollywoods bonede gulve, men vil meget hellere fordybe sig i True crime. Hun har lavet sin egen blog hvor hun skriver om true crime.
Udover at beskrive de voldsomme overfald som Michelle dykker ned i så beskriver bogen også Michelles opvækst og prøver at beskrive hvorfor hun blev så interesseret i uopklarede forbrydelser. I Sacramento i USA i 1976-1977 begår EAR, som han kaldes, mere end 20 voldtægter.
EAR er en forkortelse af The East Area Rapist. Det mest bemærkelsesværdige er dog at der huserer ikke mindre end 4 serie-voldtægtsforbrydere i samme område, men kun meget få kan huske andre end EAR. Først i 1996 begyndte man på de egentlige DNA-test.
Så i de 10 år som, det man senere kaldte for Golden State killer, huserede, da havde man ikke de samme muligheder for at undersøge de spor man fandt, som man kan i dag, via forbrydernes DNA. I dag er det altså langt nemmere at bevise om forskellige forbrydelser har samme gerningsmand.
The golden state killer var sidste gang aktiv D. 4. maj 1986. Der er ingen af de mange efterforskere der har haft med EAR at gøre, der er i tvivl om at forbrydelserne startede som almindelige indbrud. Men efterhånden som tiden gik eskalerede forbrydelsernes karakter.
Fra indbrud til voldtægter og til sidst endte det med adskillige mord. Ifølge nutidens DNA-beviser kan man konkludere at, ham der senere kom til at hedde Golden State Killer, har huseret i adskillige stater rundt omkring i USA. Efterhånden som Michelle kommer dybere ned i efterforskningen af massemordere, lykkes det hende at komme i kontakt med et såkaldt Board på nettet.
På dette board er der en masse personer der investerer ufattelige mængder tid og penge på at finde spor efter massemordere. Michelle mente at det godt i sidste ende kunne blive en af dem der kom til at afsløre morderen. I 2013, efter mange års efterforskning kører Michelle rundt til The Golden State Killers gerningssteder, sammen med en af politiets efterforskere.
Hele vejen gennemgår de, de forskelle og ligheder der er imellem de forskellige overfald. Michelle døde i 2016, inden hun fik gjort bogen ”Jeg forsvinder i mørket” færdig. Paul Haynes og Billy Jensen overtog alle hendes notater og færdiggjorde bogen.
Kort efter at bogen udkom i USA, anholdt man den mand man er sikker på, begik de omkring 50 voldtægter og 12 mord i de 10 år han var aktiv. Morderen viste sig at være en 72-årig tidligere politibetjent. Jeg havde set meget frem til at læse ”Jeg forsvinder i mørket”.
Men jeg må tilstå at første del af bogen synes jeg var lidt tung at komme igennem. Men fra 2 del og resten af bogen blev den rigtig interessant og fangede mig for alvor. Bogen gennemgår grundigt en del af de forbrydelser som The Golden State Killer var ansvarlig for.
Man får en god fornemmelse af hvordan en del af politiets efterforskere aldrig rigtigt kunne slippe sagerne. ”Jeg forsvinder i mørket” er bestemt skræmmende, velskrevet, fascinerende og fængende læsning. En true crime historie, som jeg vil give mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"PIGEN UNDER TRÆET"
KRIMI-SERIE
SKREVET AF
SARA BLÆDEL
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Sara Blædel
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 15. november 2019
Sider: 319
Format: Indbundet
Genre: Krimi
ISBN-13: 9788740053692
Anmeldt: 15. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et myldrende dække af insekter. Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt.
Da Camilla opsøger Susans gamle klassekammerat, Pia, for at få mere at vide, finder hun en familie knuget af sorg, fordi Pia samme morgen er gået i Dyndet og har druknet sig. Louise Rick er på orlov fra sit job i Drabsafdelingen og er i utide blevet kaldt hjem fra sin jordomrejse, efter hendes bror har forsøgt at begå selvmord.
Han er sønderknust, fordi hans kone, Trine, igen har forladt ham og deres to små børn. Louise prøver at hjælpe sin bror med at finde Trine, som ikke har givet lyd fra sig, siden hun forlod hjemmet. I sin søgen blandt Trines ting finder Louise et gammelt klassebillede, og det går op for hende, at Trine i sin tid gik i klasse med Susan og Pia og var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt …
Anmeldelse:
I ”Pigen under træet” skrevet af Sara Blædel er forfatteren tilbage i krimi-genren efter en lille svip-tur i trilogien om Ilka. Louise Rick er på jordomrejse med sin plejesøn Jonas, kæresten Eik og hans datter Stephanie. Hun bliver kaldt hjem da hendes bror har prøvet at begå selvmord.
Mikkels samlever Trine er forsvundet. Mikkel er dybt ulykkelig og deprimeret over Trines forsvinden. Samtidig har Louise sine egne overvejelser om sit forhold til Eik. Selvom Louise stadig har orlov fra sit job, starter hun sine egne undersøgelser af hvorfor Trine er forsvundet.
Louise er dybt frustreret over følelsen af at være pårørende og ikke, som hun plejer at være efterforsker. Hun indgår derfor et samarbejde med lederen af efterforskningen, Nygaard. Liget af en ung pige bliver fundet, på Bornholm under et dække af insekter.
Det viser sig at være Susan Dahlgaard, der forsvandt på mystisk vis tilbage i 1995. Susan gik på Osted skole sammen med Trine. De var i 1995 på lejrskole på Bornholm og Susan kom aldrig med hjem. Så der har vi koblingen til Louise Ricks undersøgelse af, hvor Trine er blevet af.
Louises veninde, journalisten Camilla Lind får til opgave at skrive om Susan og tager til Bornholm for at tale med vidnerne fra 1995. Camillas søn Markus er blevet 17 år og bliver voksen og uafhængig alt for hurtigt, synes Camilla. Camilla har næsten altid været alene med Markus og nu har hun svært ved at slippe ham og erkende at han er ved at være voksen og selvstændig.
Susan var veninde med pigerne Trine, Pia og Nina. Det er dog kun Nina som Camilla kan få fat i. Pigerne gik i klasse med Mona. Mona har efter hun kom hjem fra lejrskolen kæmpet med sin psyke og er ofte indlagt på psykiatrisk hospital.
Mona ender med at have en ret central rolle i Camilla Lind og Louise Ricks undersøgelser af hvad der skete i 1995 og hvorfor Trine er forsvundet. Med ”Pigen under træet” skrevet af Sara Blædel er forfatteren tilbage i Louise Ricks verden.
”Pigen under træet” er den 10. bog i serien om Louise Rick og hendes veninde journalisten Camilla Lind. Jeg må krybe til korset og tilstå, at Louise Rick før har været ude i mere fængende og fantastiske historier end i ”Pigen under træet”.
Javist det er Sara Blædel og hun er generelt en fantastisk fortæller. Men bogen mangler sit sædvanlige twist. Den mest interessante karakter er uden tvivl Mona. Hun har mange lag i sig og gør bogen så meget bedre. Måske skal det ses i forhold til at Louise Rick stadig er på orlov fra sit job.
Så ”Pigen under træet” er en sag hun går ind i som privatperson for at hjælpe sin bror Mikkel ud af en voldsom livs-krise. Jeg svinger mig op på 4 roser til ”Pigen i træet” fordi historien trods alt hænger godt sammen og stadig, helt som Sara Blædel plejer, er skrevet fuldstændigt blændende og i et fantastisk sprog.
Derudover imponeres jeg over researchen til bogen. Jeg mærker tydeligt at der er lagt et meget stort arbejde i at steder, personer og handling er troværdige. Jeg anbefaler bestemt 10. bog om Louise Rick og Camilla Lind og ser meget frem til om og hvornår der kommer en 11. bog i serien.
Vurdering: 4/6 Roser
Krimiormen
"SKYGGESPILLET"
SPÆNDINGSROMAN
SKREVET AF
PETER MOGENSEN
Spændingsroman
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Peter Mogensen
Forlag : Forlaget Turbine
Udgivelse: 6. november 2019
Sider: 532
Format: Indbundet
Genre: Spændingsroman
ISBN-13: 9788740653014
Anmeldt: 6. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
Danmarks udenrigsminister, den tidligere jægersoldat Henrik Foss, er under pres. Et barskt opgør i Venstres top truer med at vælte regeringen indefra og sende Foss ud i den politiske kulde. Men samtidig er Henrik Foss under et langt værre – og livsfarligt – pres …
Europas politikere har lukket grænserne, og menneskesmugling ind i EU er en guldgrube. Fra skyggerne truer og bestikker kriminelle netværk politikere over hele Europa til at give den lukrative forretning optimale betingelser. Også den danske udenrigsminister har de i sigtekornet.
Samtidig har en gruppe hackere fået fingrene i en liste over de politikere, der er styret af de kriminelle netværk. Med den i hånden kan Henrik Foss tage kampen op. Nu går jagten på de listede politikere ind, men Henrik Foss er ikke den eneste jæger, og konkurrenterne skyr ingen midler.
Et farligt spil er begyndt, og hvem lurer i skyggerne – hvem står på listen?
Anmeldelse:
Det er valgaften og Venstre har langt om længe erobret magten. Den tidligere jægersoldat Henrik Foss er Danmarks nye udenrigsminister. Han arbejder tæt sammen med landets nye statsminister Marie Lindberg. I kulisserne er der en magtkamp på vej.
Det bliver grimt, rigtig grimt. Peter Mogensen har et godt indblik i hvad der foregår bag Christiansborgs tykke mure og på ministergangene, det er der ingen tvivl om. Men jeg håber sandelig ikke at det er lige så grimt som magtkampen er i ”Skyggespil”.
Det er sandelig ikke for de sarte politikere. 1½ år efter valget ser det rigtig skidt ud for landets statsminister. Man fornemmer at Marie er ved at gå i spåner. Hun er dybt inde i stofmisbrug, alkoholisme og et voldsomt overforbrug af mænd.
Hvad er der sket siden valgaftenen? Finansminister Roger Nilausen begynder så småt at røre på sig. Hverken Marie eller Henrik har nogensinde været på god fod med finansministeren og nu begynder han at gå bag deres ryg for at overtage magten i partiet.
Henrik føler at Marie er apatisk og ikke rigtig magter at kæmpe imod de politiske rivaler indenfor partiet. Samtidig prøver kræfter at presse Henrik til at stemme for et EU-direktiv som han bestemt ikke føler er godt for Europas fremtid.
Det betyder at han må tilbringe en del tid i Italien og må forlade den hjemlige andedam for at tage sig at problemer udenfor landets grænser. Inden Henrik får set sig om, så er han i livsfare og det samme er hans italienske kæreste. Efterhånden går det op for Henrik at alle hans politiske udfordringer har rod i en ”Liste”.
En liste som Henrik ikke har nogen anelse om hvad der står på. Hvem kan Henrik stole på? Derudover så har Henrik store problemer på hjemmefronten med sin ekskone Sofia og sine 2 sønner. Sofia er deprimeret og magter ikke rigtigt at tage sig af børnene og Henrik er der ikke til at kunne tage over.
Problemerne med Sofia og sønnerne fornemmer man stærkt har baggrund i Peter Mogensens debut spændingsroman ”I bjørnens klør” som jeg dog endnu ikke har læst. Henrik bliver voldsomt presset fra alle sider og hans retfærdighedssans byder ham at reagere.
Han kan under ingen omstændigheder få sig selv til at overlade ansvaret til andre. Gang på gang ser Henrik sig selv i den ene livsfarlige situation efter den anden. Mens dette sker, er Marie tættere på afgrunden end nogen sinde. Hvorfor kan hun ikke tage sig sammen og vise sig sin opgave som statsleder voksen?
Der skal ikke herske tvivl om at Peter Mogensen i ”skyggespillet” viser at han er rigtig godt inde i hvordan Christiansborg fungerer politisk bag murene. Jeg vil dog sige at jeg sandelig håber at ”Skyggespillet” har en stor del fri fantasi over sig og ikke kommer alt for tæt på virkeligheden.
Det politiske spil i ”Skyggespillet” er i hvert fald en grim omgang, rigtig grimt. Når det så er sagt så er ”Skyggespillet” skrevet af Peter Mogensen virkelig en spændingsroman i topklasse. Lige fra første side var jeg fuldstændig tryllebundet af historien og det fantastiske plot.
Der er virkelig spænding, drama og politisk gys hele vejen igennem. Peter Mogensen ved lige præcis hvordan man fanger læseren og man bliver fastholdt i spænding hele vejen igennem. Mine varmeste anbefalinger til dette mesterværk indenfor spændingsromaner.
Oveni så har det jo så vist sig, at en del af handlingen i ”Skyggespillet” er mere aktuelt end nogensinde. Jeg ser virkelig frem til, med spænding, om der kommer endnu en spændingsroman med Henrik Foss i hovedrollen.
Vurdering: 6/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her:
"DEN DAG BRITA FORSVANDT"
PEDAL OVE-SAGEN
SKREVET AF
MICHAEL TESCHL
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Michael Teschl
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 4. november 2019
Sider: 336
Format: Hæftet
Genre: Truecrime
ISBN-13: 9788740048414
Anmeldt: 4. november 2019.
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Forlaget skriver:
En december dag i 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen. Hun var blevet kværket, og hendes fraseparerede mand, fritidsmusikeren Ove Hansen – også kaldet ‘Pedal Ove’ – blev under stor mediebevågenhed idømt 12 års fængsel for drabet.
10 år senere blev Pedal Ove-sagen genoptaget på baggrund af to DR-dokumentarer, hvor nye vidner og oplysninger satte spørgsmålstegn ved Ove Hansen som gerningsmanden. Denne gang frikendte domstolen ham, og sagen blev derefter kendt som danmarkshistoriens største justitsmord.
Men hvordan kunne det ske i et retssystem som det danske, at medierne fik så stor indflydelse på en drabssag? Hvordan kunne DR præsentere nye vidner, som politiet trods en årelang efterforskning ikke kendte til? Talte vidnerne sandt?
Gjorde Ove Hansen? Og hvem slog så Brita ihjel? I 25 år er ingen nye spor dukket op i drabsmysteriet. Indtil i 2017, hvor et anonymt brev landede i Michael Teschls postkasse og vækkede sagen til live igen. Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede.
Anmeldelse:
Citat fra ”Den dag Brita forsvandt” skrevet af Michael Teschl:
”Den ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, er drabet Den ultimative forbrydelse, et retssystem kan begå, er justitsmordet. Den ultimative forbrydelse, pressen kan begå, er karaktermordet. Er nogen af forbrydelserne begået med fuldt overlæg og efter forudgående planlægning, er de udført med kynisme og koldt blod, er der tale om en skærpende omstændighed.”
”Den dag Brita forsvandt” handler om den såkaldte Pedal Ove sag. Bogen er skrevet af Michael Teschl og bliver udgivet af Politikens Forlag D. 4. november 2019. Lad mig starte med hvorfor jeg sagde ja til at læse bogen og hvordan jeg kunne læse den færdig fra jeg modtog den lørdag morgen og nu her søndag eftermiddag har jeg lige lukket bogens sidste side.
Jeg var ikke særlig gammel da Brita forsvandt i 1981 (15 år) men af en eller anden grund står hele sagen soleklart i min erindring. Jeg fulgte nysgerrigt med da sagen blev genoptaget og viste sig at være danmarkshistoriens dyreste justitsmord da sagen fik en ny udgang i 1992.
En del af min interesse bunder selvfølgelig i min interesse for krimi/thrillere i litteraturen samt min medfølgende interesse i Truecrime. Derfor kunne jeg da heller ikke modstå at læse en nutidig opfølgning på en sag der efterhånden har små 40 år på bagen.
Hvem myrdede Brita? Var resultatet af den 1. eller den 2. retssag den rigtige dom? Kunne den skyldige være den første dømte eller var der et helt andet svar på gåden? I 2017 modtog Michael Teschl et anonymt brev fra Frederikshavn.
Brevskriveren anklager en anden person end Ove Thomas Hansen (Pedal Ove) for at være Britas morder. Efter at have opfrisket sagen, beslutter Michael sig for, at han vil undersøge sagen nærmere. D. 12. december 1981 forsvandt Brita Hansen sporløst og blev først fundet, død, 7 måneder senere.
Hendes eksmand Pedal-Ove blev snart anholdt, anklaget og dømt for mordet kun på indicier. Han blev løsladt igen i 1989. Kort efter løsladelsen (i 1990) producerer 2 journalister fra DR et program der kritiserer Frederikshavn politi for deres håndtering af hele sagen.
Endnu et program, produceret af de samme journalister, løber af staben i 1991. Efterfølgende bliver sagen tage op af det særlige klagenævn. Resultatet bliver at sagen bliver genoptaget og Ove Thomas Hansen (Pedal Ove) bliver denne gang frikendt og danmarkshistoriens dyreste justitsmord er en realitet.
”Den dag Brita forsvandt” gennemgår hele sagen fra 1981 og frem til i dag på en dybt saglig, fængende og velformuleret måde. Det er virkelig et meget grundigt forarbejde af Michael Teschl der ligger til grund for tilblivelsen af ”Den dag Brita forsvandt”.
Michael Teschl har lagt et meget stort arbejde i sin research til bogen. Rigtig mange vidneudsagn, afhøringer og fakta bliver gennemgået, ned til mindste detalje. Vidneudsagn og alibier bliver pillet fra hinanden og sat sammen igen. Hvad er fakta og hvad er fup?
Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med litteratur af Michael Teschl men jeg var fuldstændig tryllebundet af skrivestilen og måden hvorpå Michael Teschl grundigt gennem går hele sagen fra ende til anden. Både hvad angår de reelle fakta samt de forskellige vidneudsagn og alibier for de implicerede i hele ”Brita-sagen”.
Gang på gang blev jeg rystet i min grundvold og de tanker jeg selv, igennem årene har haft om selve sagen, måtte jeg tage op til revurdering. Når man lukker sidste side, føler man nærmest at der ikke er en eneste sten i hele sagen som Michael ikke har vendt eller søgt under.
Som Truecrime interesseret anbefaler jeg på det varmeste ”Den dag Brita forsvandt” skrevet af Michael Teschl. ”Den dag Brita forsvandt” er virkelig et guldkorn indenfor denne genre som man skal lede meget længe efter.
Vurdering: 6/6 Roser
Krimiormen
Bogen kan købes her: