Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

MARTS-1 2020

MARTS MÅNED PÅ BLOGGEN

Marts 2020

Marts måned på bloggen

Marts 2020 er vel nok en måned som vil blive husket mange år frem i tiden. Det er i hvert fald den mærkeligste tid som jeg og vel også de fleste andre har oplevet. En måned hvor forældrene i vores lille familie, har sat sig selv i karantæne.

Min mand har ikke været ude siden D. 10. marts og jeg har været ude 1 gang om ugen for at handle. Vores ene datter har skole herhjemme og den anden har passet sit job, næsten som normalt men med værnemidler. Ingen knus og kram og ingen venner eller familiebesøg.

Som så mange andre så glæder vi os til at komme ud i verden igen, forhåbentlig snart. Vores forestående konfirmationsfest måtte nytænkes, de ugentlige familiemiddage måtte aflyses og det samme måtte familiefødselsdage.

De 2 større arrangementer som jeg som bogblogger havde overvejet måtte også aflyses. Først var der en bogmesse på Gentofte bibliotek og så den noget større Krimimesse i Horsens. Men alt dette har jo ikke så stor betydning når bare vi er nogenlunde sunde og raske.

Til gengæld er det vrimlet ind med bøger. Skønt. 13 bøger nåede jeg at læse og anmelde i marts. Jeg er virkelig dybt taknemmelig over at jeg har haft en masse skøn litteratur at dykke ind i imens verden var af lave 😊Tak til alle de skønne forlag og forfattere der forsøder vores tilværelse i disse mærkelige tider.

Imens vi gennemlever vores egen lille spændingsroman 😊 Nå ja og så har jeg valgt at købe mit eget domæne krimiormen.dk. En stor men dejlig beslutning. Nu tilbage til de skønne bøger som jeg har læst i løbet af marts.

”Jeg ser dig” en psykologisk thriller skrevet af Clare Mackintosh udgivet af forlaget Aronsen. På vej hjem fra arbejde sidder Zoe Walker og bladrer i en avis, da hun falder over et billede af sig selv i en personlig annonce. Der er ingen forklaring; blot et uskarpt billede, en hjemmeside og et telefonnummer. Hun er fast besluttet på at finde ud af hvorfor, men da hun viser annoncen til sin familie, er de overbeviste om, at det bare er en kvinde, der ligner Zoe. En genial thriller der absolut er en page-turner i topklasse. ”Jeg ser dig” er en thriller der er meget svær at slippe igen. Endnu engang mine varmeste anbefalinger til en rigtig velskrevet og realistisk thriller fra Clare Mackintosh. 5 Roser

Min 2. store hobby slægtsforskning fik lidt plads på bloggen. En enkelt bog om at slægtsforske blev der også plads til. ”Find din familie-slægtens gåder i 1900-tallet” skrevet af Per Andersen fra Danske Slægtsforskere. Leder du efter halvsøskende? Mener du, at du har familie, som du ikke har kontakt til? Måske er du adopteret, måske er du ikke opvokset med din biologiske forældre eller søskende. Eller du leder efter personer, som du engang kendte og gerne vil have kontakt til igen. Nu har jeg så nogle fakta som jeg kan gå videre med når jeg skal undersøge mit fædrene ophav nærmere. ”Find din familie-Slægtens gåder i 1900-tallet” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Specielt hvis du som jeg, har en gåde som du er nysgerrig på at få løst, så er bogen et helt fantastisk redskab. 6 Roser.

”Al den luft, der omgiver os” skrevet af Tom Malmquist udgivet af C & K Forlag/Politikens Forlag er en roman. Blandt porcelænet i loftsrummet hos sine forældre finder Tom en gammel avisnotits om et uopklaret drab på en ung mand. Manden er Mikael K, postarbejder og eneboer, hvis liv fik en brutal afslutning i en grotte en nat i1991 i Stockholm-forstaden Huddinge. Øjeblikkeligt kastes Tom tilbage til sine barndomsår, og han beslutter sig for at efterforske sagen. Da jeg først var igennem den lidt vanskelige start af bogen, blev jeg fanget ind af Toms Malmquist`s skrivestil og det store arbejde der ligger bag romanen ”Al den luft, der omgiver os”. ”Al den luft, der omgiver os” endte med at være en roman som jeg bestemt godt vil give mine anbefalinger med på vejen. 4 Roser.

Erindringsbogen om at være fanget af det sociale system ”Blot en borger” er skrevet under pseudonymet Birne Dalbjerg og udgivet af Forfatterskabet.dk. Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning? Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018. Birnes historie er nemlig ikke enestående. Det vil man vide hvis man følger lidt med på de sociale medier. Der findes historier som Birnes og det der er meget mere grotesk. Jeg vil bestemt anbefale ”Blot en borger” på det varmeste. Den er virkelig velskrevet og skrevet i et virkelig sobert og sagligt sprog. 5 Roser

”Hvepsestik” skrevet af Line Vester Larsen er en krimi udgivet af forlaget Brændpunkt. KØBENHAVN ER RAMT AF HEDEBØLGE, da motionisten, Anders Hansen, gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet. Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge Oliver Lindberg. ”Hvepsestik” er forfriskende nytænkende og indeholder højst usædvanlige drabsmetoder og udfordrer på efterforskningsholdets vanetænkning. ”Hvepsestik” indeholder nogle fantastiske personligheder som jeg meget håber, at vi kommer til at møde igen i en eventuel efterfølger til ”Hvepsestik”. 5 Roser.

”Den der falder” er en videnskabsthriller skrevet af Michael Larsen og udgivet af Forlaget Turbine. En mystisk kraft hjemsøger Julie Viver i hendes drømme, og da hun søger hjælp, er det ved at koste hende livet. Da hun kort efter bliver vidne til en grufuld forbrydelse, går det op for hende, at nogen – eller noget – er efter hende. Hun har fjorten dage til at opklare hvem eller hvad. Mine varmeste anbefalinger til ”Den der falder” som er i en helt anderledes liga end det jeg ellers plejer at give mig i kast med. Trænger du til litteratur der udfordrer og er vanvittig spændende på samme tid, så må ”Den der falder” være et rigtigt godt bud. En videnskabsthriller der kræver mere end normal fordybelse. 4 Roser.

Så er vi ved månedens absolut bedste roman 😊 ”Pigen fra den franske skole” skrevet af Jacob Weinreich og udgivet af Politikens Forlag. København, forår, 1945.Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Medmindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Jeg giver de varmeste anbefalinger til ”Pigen fra den franske skole”. Det er simpelthen litteratur fra krigens tid, i topklasse. Jacob Weinreich, kan sagtens skrive formidabelt og fængslende på egen hånd også. En fantastisk bog om en af danmarkshistories vigtigste dage. Absolut underholdning i topklasse.

”Familiens synder” er 1. del af en Adam Fawley-krimi skrevet af Cara Hunter. Hvis du syntes om tv-serien "Broadchurch" og er vild med krimiserier med stærke karakterer, er Familiens synder lige noget for dig. Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by. Mine varmeste anbefalinger til denne Adam Fawley-krimi. Det bliver bestemt ikke sidste gang at jeg kaster mig over Cara Hunters forfatterskab. ”Familiens synder” lægger op til en fantastisk fortsættelse af en krimiserie med Adam Fawley i hovedrollen. 6 Roser.

”De udstødte” er en krimiserie med Ruth Galloway i hovedrollen. Det er 6. bind i serien men mit første bekendtskab med forfatteren Elly Griffiths. Udgivet af GADS Forlag. Elly Griffiths er en sand mester i at lade landskab, atmosfære og ikke mindst relationer indgå i et skønt samspil i sine ærkebritiske krimier, som hendes mange fans ikke kan få nok af. Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. De 5 første bøger i serien er fluks røget på min to-read liste. Faktisk er det så heldigt at alle 6 bøger findes på Bookmate som er min favoritapp når det kommer til lydbøger. ”De udstødte” er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse når det kommer til krimi-serier. 6 Roser.

I den lidt mere stille ende læste jeg spændingsromanen ”Maverick” skrevet af Michael Ford. Udgivet af EgoLibris. Som den ensomme ulv går hovedpersonen Tom Smith sine egne veje og passer helst sig selv, indtil han en dag bliver klar over, at Amira, der gennem længere tid har været hans elev, er forsvundet på en rejse til Syrien, hvor hun ville hente sin elskede bedstemor til Danmark. Tom bliver ansporet til at forlade sin enspænderhverdag i Ålsgårde for at tage til den krigshærgede Idlib-provins i Syrien og hjælpe Amira. ”Maverick” er rigtig god underholdning fyldt med spænding, en interessant og anderledes livshistorie der fører os op i de svenske skove til nordsjælland og såmænd også til Syrien og Beirut. Mine absolut varmeste anbefalinger til ”Maverick” som bestemt er en rigtig velskrevet spændingsroman med dybsindige passager der lægger fint op til spændingen, specielt i den sidste halvdel af ”Maverick”. 5 Roser.

Krimien ”Jeg tilgiver dig…ikke” er skrevet af Jan Thiele og udgivet af EgoLibris. Eva Bandsted bliver uforvarende indblandet i mordet på sin ven, drugdealeren Allan. Herved kommer hun tæt på et korrupt politi og endnu tættere på den uhyggelige leder af Londons underverden. Samt på hans sexede søster. Eva er ikke som de fleste andre kvinder på 35. Hun er tidligere topmodel, enke, milliardærarving og øverste leder af familiens industrikoncern. ”jeg tilgiver dig…ikke” skiller sig helt klart ud i vrimlen af krimi-udgivelser her i marts. Måneden står helt sikkert i den planlagte, nu aflyste krimimesses tegn. I min postkasse er det i hvert fald væltet ind med krimier og spændingsromaner, men ”Jeg tilgiver dig…ikke” er en krimi af en helt anden slags og allerede nu ser jeg frem til det næste skæve afsnit af Eva Bandsteds spirende karriere som detektiv. 5 Roser.

Da…Da…Da så præsenterer jeg marts måneds absolutte top-krimier. Ja der er 2 fra samme krimiserie. ”Mørkt motiv” og ”Nådestødet” skrevet af Louise Penny. Det er de første 2 bøger i en krimiserie om Armand Gamache og sovebyen Three Pines i Canada. Absolut månedens top-oplevelser. Ikke forstået sådan at de andre bøger i marts ikke har været gode. Men Louise Pennys er bare lige den der tand mere spændende og bedre. ”Mørkt motiv”: Indbyggerne i Three Pines vågner langsomt morgenen efter Thanksgiving – alle på nær én … Panikken og forvirringen spreder sig i den ellers trygge by, da et højt elsket medlem af lokalsamfundet findes død i ahornskovene. Men det må da være en vådeskudsulykke – for hvem kan have ønsket Jane Neal død? ”Mørkt motiv” er bestemt genialt skruet sammen og jeg ser meget frem til at komme i gang med efterfølgeren, ”Nådestødet” som for øvrigt ligger klar på mit bord. ”Mørkt motiv” er helt sikkert en hyggekrimi i topklasse. En krimi der lover godt for efterfølgerne. En lille pragtfuld detalje er at ”Mørkt motiv” allerede nu findes som lydbog, hvilket jeg jo personligt er ret så begejstret for. ”Nådestødet” Det er vinter i Three Pines, og den lille soveby ligger dækket af sne. Men pludselig gennemskærer et skrig den frostklare luft. En tilskuer til en uskyldig curlingkamp anden juledag er fundet livløs efter et dødeligt elektrisk stød. På trods af et stort publikum er der ingen vidner, og umiddelbart heller ingen spor. Som skrevet først i anmeldelsen så er ”Nådestødet” fuldstændig genialt skruet sammen. Jeg kan kun sige at var eller er man til Agatha Christies univers så må Armand Gamache-serien absolut være en nytænkning, som man må stifte bekendtskab med. Hercule Poirot i en moderne og nytænkende udgave. Samtidig er "Nådestødet" krydret med ganske morsomme passager. Begge 2 får selvfølgelig 6 flotte Roser.

Det var alt for denne gang. På gensyn i april, God læselyst, pas godt på hinanden og jer selv.

Krimiormen

"NÅDESSTØDET"

SKREVET AF

LOUISE PENNY

"Nådestødet" skrevet af Louise Penny

Armand Gamache #2

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Louise Penny

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 26. marts 2020

Sider: 392

Format: Hæftet

Genre: Krimiserie #2

ISBN-13: 9788740061475

Anmeldt: 30. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Det er vinter i Three Pines, og den lille soveby ligger dækket af sne. Men pludselig gennemskærer et skrig den frostklare luft. En tilskuer til en uskyldig curlingkamp anden juledag er fundet livløs efter et dødeligt elektrisk stød. På trods af et stort publikum er der ingen vidner, og umiddelbart heller ingen spor.

Inspektør Gamache tilkaldes, og i den døde kvindes fortid finder han både hemmeligheder og fjender – noget det viser sig at Gamache selv er bekendt med at have. Nådestødet er anden bog i Louise Pennys serie om livet i Three Pines.

Første bog, Mørkt motiv, er udgivet samtidig, og bog 3 og 4 i serien udkommer også i 2020.

Anmeldelse:

”Nådestødet” skrevet af Louise Penny er 2. bind i serien om Armand Gamache og den lille soveby Three Pines i Canada. 1. Bind ”Mørkt motiv” gav jeg 5 Roser og sikken et held. Jeg var faktisk meget begejstret for ”Mørkt motiv” men ”Nådestødet hæver serien om Armand Gamache op til et højere niveau.

”Nådestødet” er simpelthen en fantastisk krimi der har præcis alt det som en krimi i topklasse skal have. Man fanges lynhurtigt ind i historien og fra 1. kapitel sidder man med en page-turner af de allerbedste. Plottet er genialt udtænkt og man overraskes gang på gang.

I tilgift så slutter ”Nådestødet” på en måde så man næsten ikke kan vente med t få fat i 3. bind. Javist ”Nådestødet” er en afsluttet historie, men karaktererne, deres baggrund og personligheder gør at, jeg straks fik lyst til at vide meget mere.

Det gjaldt alle karaktererne lige fra Armand Gamache til hans næstkommanderende Jean Guy Beauvoir og til Yvette Nichol. Selv Gamaches nye assistent Robert Lemieux lægger op til et nærmere bekendtskab i en efterfølger.

Sidehistorien er at Gamache har problemer med sine kolleger og ikke helt ved hvem han tør stole på. Det er lidt over et år siden Gamache var installeret på Three Pines Bed & Breakfast, sidst der var røre i den lille andedam og nu er han tilbage igen.

Gamache er igen involveret i opklaringen af et mysterium i den lille soveby Three Pines og vi møder en del af de samme karakterer i byen, som vi lærte at kende i ”Mørkt motiv”, plus et par nye spændende karakterer. Fantastisk beskrevet og fortalt så man drages ind i den spændende historie.

Eller skulle man sige historier. Clara & Peter Morrow er blevet lidt mere velhavende. Olivier har stadig sin bistro og samleveren Gabri sin Bed& Breakfast. Sarah sælger stadig brød og kager i sit boulangerie. Myrna passer sin boghandel og Monsieur Bêliveau har sin købmandsbutik.

Alt er ved det gamle i Three Pines. Eller næsten. Nå ja og så er der den gnavne digter Ruth Zardo, ikke at forglemme. Snart må Gamache og hans efterforskningshold dog på banen da der sker et mord…eller er det 2? ”Nådestødet” viser frustrationerne, når man higer efter en kærlighed, der burde være til stede, helt naturligt.

Når man næsten er usynlig og ingen ser dig. Længslen efter at blive anerkendt som kunstner og ikke bare blive set som amatøragtig og banal. Hvad der sker når nogle mennesker bringer mørket med sig. Om frygten for ydmygelse. ”Nådestødet” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Som skrevet først i anmeldelsen så er ”Nådestødet” fuldstændig genialt skruet sammen. Jeg kan kun sige at var eller er man til Agatha Christies univers så må Armand Gamache-serien absolut være en nytænkning, som man må stifte bekendtskab med.

Hercule Poirot i en moderne og nytænkende udgave. Samtidig er "Nådestødet" krydret med ganske morsomme passager. Og alligevel helt sin egen. Glæd dig for allerede til maj udkommer 3. bind af serien, ”Døden i april” på dansk.

Det er bestemt en udgivelse som jeg ser voldsomt meget frem til. Er du i tvivl? Krimiormen er nyslået fan 😊

Vurdering: 6/6 Roser

Bogen kan købes her:

Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

6/6 Roser

"JEG TILGIVER DIG ...IKKE"

KRIMI

SKREVET AF

JAN THIELE

"Jeg tilgiver dig...ikke" Skrevet af Jan Thiele

Eva Bandsted-serie #1

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jan Thiele

Forlag: EgoLibris

Udgivelse: 26. marts 2020

Sider: 288

Format: Hæftet

Genre: Krimiserie #1

ISBN-13: 9788793959040

Anmeldt: 27. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om Bogen:

Eva Bandsted bliver uforvarende indblandet i mordet på sin ven, drugdealeren Allan. Herved kommer hun tæt på et korrupt politi og endnu tættere på den uhyggelige leder af Londons underverden. Samt på hans sexede søster.

Eva er ikke som de fleste andre kvinder på 35. Hun er tidligere topmodel, enke, milliardærarving og øverste leder af familiens industrikoncern. Og så er hun til kokain og skønhedsoperationer. Efter Allans død finder hun ud af, at hun også er til detektivopgaver og til kvinder.

I hvert fald til gangsterchefens søster. Det gør hendes tilværelse mere spændende, men også mere farlig. Meget mere farlig end hun egentlig bryder sig om. Snart finder hun ud af, at hvis hun ikke opklarer drabet på Allan i en gevaldig fart, er hun den næste, der bliver likvideret.

JEG TILGIVER DIG … IKKE er Jan Thieles 12. krimi. Han er kendt for sin anmelderroste Frants Hjejle-serie, og nu introducerer han den handlekraftige Eva Bandsted, der bliver hans hovedperson i en række selvstændige krimier.

Anmeldelse:

”Jeg tilgiver dig…ikke” skrevet af Jan Thiele er forfatterens 12. krimi. 8 bøger i serien med Frants Hjejle har Jan Thiele skrevet og nu er den kære Hjejle sendt på ferie og ind kommer …Eva Bandsted. Sidste år udkom den sidste bog i Frants Hjejle-serien ”Jeg testamenterer” som jeg også læste og anmeldte med stor fornøjelse.

Nu er tiden så kommet til en kvindelig detektiv in spe. ”Jeg tilgiver dig…ikke” er ikke helt på højde med ”Jeg testamenterer” og Frants Hjejle, men lur mig om ikke Eva Bansted nok skal bide sig fast i læseren. Eva ejer en fjederfabrik, Banifos som hun har arvet.

Hun er ikke specielt entusiastisk omkring fabrikken og hader i virkeligheden direktøren for fabrikken Richard Elling. Eva er 35 år, millionær og har en dyr livsstil med Jaguar, penthouse lejlighed på Islands brygge, coke og skønhedsoperationer og betragter sig selv som et ”creature of the night”.

Eva blev enke i en ung alder da hendes mand, Jimmy døde af sit kokainmisbrug. Udover fjederfabrikken har hun arvet et diskotek, ”Street” efter Jimmys død. Eva finder sin ven og pusher Allan bestialsk myrdet i hans lejlighed.

Hurtigt går det op for Eva at politiet ikke lægger de store kræfter i at opklare forbrydelsen. Det er jo nok bare hans narko-forbindelser der har myrdet ham. Eva sætter sig for at hun nok godt kan finde ud af hvem der har myrdet Allan. Nu er det så heldigt at fjederfabrikken har sin egen husdetektiv ansat, Jesper Werner.

Werner har tidligere været ansat i politiet og ved lidt om hvordan man undersøger ting. Han hjælper Eva lidt videre og så er ”Bandsteds detektivbureau” ellers godt i gang. Eva finder dog hurtigt ud af at det ikke er helt ufarligt at ”Lege” detektiv.

Men det synes hun kun det bliver mere interessant af. Måske er det detektivarbejdet der kan gøre Evas liv lidt mere spændende. Det er i hvert fald sjovere end bare at eje en fjederfabrik og et diskotek. Undervejs får Eva udforsket sin egen seksualitet og får et indblik i Allans fortid, som ikke er helt så almindelig, som man skulle tro.

”Jeg tilgiver dig…ikke” er skrevet i et enkelt sprog med et ganske overraskende plot. Det er én af den slags bøger som er hurtigt læst, men det bliver den ikke mindre spændende af. ”Jeg tilgiver dig…ikke” er præcis ligeså skæv, anderledes og hylende morsom som forgængeren.

Er du til noget ud over det sædvanlige, så vil jeg på det varmeste anbefale dig at læse dette fænomenale bud på en krimi der ikke er ligesom de andre. ”jeg tilgiver dig…ikke” skiller sig helt klart ud i vrimlen af krimi-udgivelser her i marts.

Måneden står helt sikkert i den planlagte, nu aflyste krimimesses tegn. I min postkasse er det i hvert fald væltet ind med krimier og spændingsromaner, men ”Jeg tilgiver dig…ikke” er en krimi af en helt anden slags og allerede nu ser jeg frem til det næste skæve afsnit af Eva Bandsteds spirende karriere som detektiv.

”Jeg tilgiver dig…ikke” får min anbefaling med på vejen med hele 5 spæde smukke roser.

Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

EgoLibris

5/6 Roser

"MØRKT MOTIV"

ARMAND GAMACHE #1

SKREVET AF

LOUISE PENNY

"Mørkt motiv" skrevet af Louise Penny

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Louise Penny

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 26. marts 2020

Sider: 336

Format: Hæftet

Genre: Krimiserie #1

ISBN-13: 9788740061444

Anmeldt: 26. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Indbyggerne i Three Pines vågner langsomt morgenen efter Thanksgiving – alle på nær én … Panikken og forvirringen spreder sig i den ellers trygge by, da et højt elsket medlem af lokalsamfundet findes død i ahornskovene. Men det må da være en vådeskudsulykke – for hvem kan have ønsket Jane Neal død?

Med en lang karriere i det canadiske politi ved politiinspektør Armand Gamache bedre end nogen at hemmeligheder kan lure bag de hvide stakitter i byen, hvis bare man kigger grundigt nok efter.

Anmeldelse:

”Mørkt motiv” skrevet af Louise Penny er første bind i en serie om kriminalkommisær Armand Gamache og hans opklaringsarbejde i den lille canadiske soveby Three Pines.Gamache har mange års erfaring som efterforsker ved Quebecs politi.

Faktisk er Gamache så erfaren at han meget sjældent lukker en sag inden den er opklaret. Gamache har sin næstkommanderende Beauvoir samt den unge uerfarne betjent Yvette Nichole med. Nichole er til at starte med benovet over at hun får lov til at arbejde sammen med en berømthed som Gamache.

Men snart får Nichole spændt lidt ben for sig selv. Historien starter med at Jane Neal bliver fundet i skoven skudt med en pil. Ingen forstår det da Jane var meget afholdt og ikke umiddelbart havde nogen fjender. Three Pines er en by hvor ingen låser dørene, før nu.

Men mon ikke der sker lidt mere hen ad vejen, eftersom der er skrevet hele 15 bøger i serien. Det går i hvert fald snart op for Gamache at der ligger meget mere under overfladen i den lille by. Gamache og hans efterforskningshold opretter et hovedkvarter i den lokale bueskytteforenings klubhus.

En forening som også får en hovedrolle i hele opklaringen af Jane Neals dødsfald. Gamache prøver at tage den unge betjent Yvette Nichole under sine vinger, men det er lidt problematisk da de andre betjente ikke rigtigt bryder sig om Nicole og Nichole på den anden side, mener efterhånden at Gamache bare er ved at være for gammel og nok har set sine bedste dage.

”Mørkt motiv” er en god start på en spændende krimi-serie. Historien bygges stille og roligt op og ender i et genialt plot. ”mørkt motiv” er skrevet i et fantastisk sprog med masse af humor og sjove passager. Derudover er historien krydret med fantastiske måltider, der næsten får læserens mundvand til at risle.

Ret kort inde i ”Mørkt motiv” fik jeg associationer til mine allerførste oplevelser i litteraturen med Agatha Christie og hendes Hercule Poirot-serie. Armand Gamache er i hvert fald et lige så skønt og fortryllende bekendtskab som Christies Poirot.

Om det var de Franske gloser som er flettet ind ihistorien eller Gamache som personlighed er jeg lidt usikker på. Men opbygningen af ”Mørkt motiv” minder mig en del om den ”Gamle” krimiforfatters mange fængende historier med glimt i øjet.

Jeg blev i hvert fald hurtigt fanget af historien og plottet i ”Mørkt motiv”. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til ”Mørkt motiv” hvis du er til en krimi i den lidt mindre blodige genre. ”Mørkt motiv” er bestemt genialt skruet sammen og jeg ser meget frem til at komme i gang med efterfølgeren, ”Nådestødet” som for øvrigt ligger klar på mit bord.

”Mørkt motiv” er helt sikkert en hyggekrimi i topklasse. En krimi der lover godt for efterfølgerne. En lille pragtfuld detalje er at ”Mørkt motiv” allerede nu findes som lydbog, hvilket jeg jo personligt er ret så begejstret for.

Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

5/6 Roser

"MAVERICK"

SPÆNDINGSROMAN

SKREVET AF

MICHAEL FORD

"Maverick" skrevet af Michael Ford

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Michael Ford

Forlag: EgoLibris

Udgivelse: 26. marts 2020

Sider: 280

Format: Hæftet

Genre: Spændingsroman

ISBN-13: 9788793959163

Anmeldt: 26. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Som den ensomme ulv går hovedpersonen Tom Smith sine egne veje og passer helst sig selv, indtil han en dag bliver klar over, at Amira, der gennem længere tid har været hans elev, er forsvundet på en rejse til Syrien, hvor hun ville hente sin elskede bedstemor til Danmark.

Tom bliver ansporet til at forlade sin enspænderhverdag i Ålsgårde for at tage til den krigshærgede Idlib-provins i Syrien og hjælpe Amira. Mens han kaster sig ud i sit livs sidste eventyr for at redde Amira, bliver han samtidig plaget af den underlødige advokat, der under påskud af at ville skrive hans livshistorie forsøger at komme ind på livet af Tom.

Det viser sig, at advokaten er drevet af mørke intentioner, som Tom og hans husholderske sammen beslutter sig for at afdække.

Om Forfatteren:

Michael Fords politiske interesse og personlige erfaringer fra Mellemøsten udmønter sig i en meget virkelighedsnær skildring af Aleppo og de dramatiske begivenheder, Amira og Tom Smith bliver udsat for. ”Jeg har som barn og ung blandt andet boet i Beirut i Libanon, hvor min familie var udstationeret. Det skabte min interesse for det mellem- østlige område, som både politisk og religiøst er et potentielt arnested for konflikt og terror, og jeg græmmes ved det vanvid, der får lov at ske der på magthavernes befaling. Mine romaner såvel som mine kronikker er min måde at sige fra overfor det vanvid, vi ser der,” siger Michael Ford, der gennem 18 år har arbejdet som lærer på Al-Irchad Skolen i Helsingør, som fortrinsvis har elever med arabisk baggrund.

Den bevidste brug af ironi og humor i sproget giver Michael Ford mulighed til at forholde sig til meget seriøse og alvorlige emner uden at gå på kompromis med spænding og læseoplevelse.

Anmeldelse:

”Maverick” skrevet af Michael Ford er en spændingsroman af den lidt anderledes slags. Hovedpersonen er Den 68-årige skolelærer Tom Smith. Han har stadig lidt undervisningstimer på den skole hvor han har arbejdet i en del år efterhånden.

Én af hans elever 15-årige Amira stammer fra Syrien men flygtede for nogle år siden, sammen med sin familie, til Danmark. Tom har lært Amira at tale og skrive dansk og er Amiras egen private helt. Amira har fået lov til at rejse til Syrien for at hente sin mormor med til Danmark.

Men noget går helt galt og pludselig får Amira akut brug for en helt der kan redde hende ud af en forfærdelig situation. Hjemme i Danmark tuller Tom rundt og hygger sig lidt med de par dage om ugen hvor han stadig underviser. Tom har haft et spændende og meget eventyrligt liv og han har en hemmelig drøm om at skrive om sine oplevelser.

Han kan ikke rigtigt tage sig sammen men en dag bliver han opsøgt af sin sagfører Martin Hansen. Tom bryder sig egentlig ikke meget om Martin ”Sådan en vinkelskriver”. En vinkelskriver er en person, der uden at være beskikket advokat driver virksomhed med juridisk rådgivning og anden juridisk bistand.

Tom tror ikke på at Martin har helt rent mel i posen. Martin fortæller Tom at han gerne vil skrive en bog om Toms liv. Et liv der er noget ud over det sædvanlige og langt fra kedeligt. Martin siger at det er en lille hobby han har. Men er det nu også det og er han til at stole på?

Tom beslutter sig alligevel for, i første omgang, at takke ja til tilbuddet. Tom er alligevel lidt nysgerrig på hvad det faktisk er Martin vil. Stille og roligt bygger historien sig op omkring Tom. Tom har virkelig haft et eventyrligt og anderledes liv.

Imellem Toms fortællinger til Martin følger man hvad der sker med Amira i Syrien. Amira er i en vanskelig position men det lykkes hende, langt hen ad vejen, at tro på at der findes en udvej. Fordi det har hendes elskede, lærer Tom lært hende.

”Maverick” er en noget anderledes spændingsroman og hvor er det dejligt befriende at fordybe sig i litteratur der er anderledes og forfriskende. Der er ikke meget spænding til at starte med, men det kommer i allerhøjeste grad som man når længere ind i historien.

Men hvem er så Maverick? Citat fra bogen: ”Hvad i alverden har han rodet sig ud i denne gang? Han handler altid impulsivt, inden han tænker sig om. Ellers havde han sikkert ikke foretaget sig særligt meget i sit liv. Bare levet den ene dag efter den anden.

Indtil han løb tør for dage. Han må bare indse, at han blev født som en enegænger – en ensom ulv. Hurtig på aftrækkeren, stil spørgsmål bagefter! Han kan ikke lave sig selv om. Han er den, han er.” ”Maverick” er rigtig god underholdning fyldt med spænding, en interessant og anderledes livshistorie der fører os op i de svenske skove til nordsjælland og såmænd også til Syrien og Beirut.

Mine absolut varmeste anbefalinger til ”Maverick” som bestemt er en rigtig velskrevet spændingsroman med dybsindige passager der lægger fint op til spændingen, specielt i den sidste halvdel af ”Maverick”. Derudover så er ”Maverick” bestemt ikke uden humor.

Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

EgoLibris

5/6 Roser

"DE UDSTØDTE"

EN RUTH GALLOWAY-KRIMI

SKREVET AF

ELLY GRIFFITHS

"De udstødte" skrevet af Elly Griffiths

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Elly Griffiths

Forlag: Gads Forlag

Udgivelse: 20. marts 2020

Sider: 350

Format: Hæftet

Genre: Krimi

ISBN-13: 9788712058083

Anmeldt: 23. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Ruth Galloway behøver næppe nogen nærmere introduktion. Siden udgivelsen af Pigen under jorden i 2018 er hendes fanskare vokset støt, og dette sjette bind i serien om den lidt særprægede, rapkæftede og charmerende arkæolog vil ikke skuffe hverken gamle eller nye fans.

Elly Griffiths er en sand mester i at lade landskab, atmosfære og ikke mindst relationer indgå i et skønt samspil i sine ærkebritiske krimier, som hendes mange fans ikke kan få nok af. Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord.

Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet …?

Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse … De udstødte er sjette bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Anmeldelse:

”De udstødte” skrevet af Elly Griffiths er den 6. bog i serien med arkæologen Ruth Galloway i hovedrollen i samspil med kriminalkommisæren Harry Nelson. Det er mit første bekendtskab med Elly Griffiths forfatterskab men det bliver bestemt ikke mit sidste.

Elly Griffiths skriver simpelthen fænomenalt. Jeg kan godt undre mig over, at jeg ikke er stødt på Ruth Galloway-serien før, men det bunder nok i, at jeg normalt mest er til de nordiske krimiforfattere, som jeg, langt hen ad vejen, er ret så begejstret for.

Om titlen ”De udstødte” skriver Elly Griffiths:

”Denne bogs titel havde jeg på hjernen meget længe. Hvert år bliver der holdt en messe på kirkegården Cross Bones i London. Den kaldes ”Gudstjenesten for de udstødte døde”, og den bliver afholdt for at mindes de mennesker, der er begravet i de ukendtes grav: fattiglemmer, prostituerede, pestofre. Jeg vidste, at jeg ville bruge den gudstjeneste i en af bøgerne om Ruth Galloway.”

”De udstødte” starter lige på og hårdt med at Nelson afhører et forældrepar, Liz og Bob Donaldson om deres lille søn Davids dødsfald. David blev bare 8 måneder gammel og det mest forfærdelige er at det er parrets 3. barn der er død som spæd.

Det gør hele sagen ekstra mystisk. Kan det virkelig passe at et forældrepar kan være så uheldige at hele 3 børn lider vuggedøden. Ruth og hendes udgravningshold har fundet en kvinde der formodentlig har ligget i jorden i 100-150 år.

Kvindens ene hånd er en krog. Derfor formoder Ruth at det er en kvinde der blev kaldt for moder krog. Hun var en kvinde der tog sig af rigtig mange spædbørn som familierne ikke selv var i stand til at tage sig af. En del af disse børn døde som helt små.

Kvinden som hed Jemima Green endte sit liv med at blive dømt for at have myrdet et af disse små børn. Ruth bliver tilbudt at deltage i optagelsen af et program med titlen ”kvinder der dræber”. I dette program er Jemima Green omdrejningspunktet.

Ikke alle er enige i om Jemimas dom var retfærdig. Sideløbende i historien er der små børn der bliver kidnappet fra forældrene. De 2 sider i historien i ”De udstødte” flettes stille og roligt sammen og som i de tidligere bøger bliver Ruth Galloway og Harry Nelson og hans team presset til at samarbejde.

Jeg vidste selvfølgelig ikke meget om handlingen i de 5 foregående bind af serien, men det er tydeligt i ”De udstødte” at Ruth og Nelsons bekendtskab går langt tilbage og har været mere end almindeligt tæt. ”De udstødte” er absolut en fantastisk krimi der stille og roligt bygger op til klimakset.

På intet tidspunkt havde jeg spottet hvor historien ville føre mig hen. ”De udstødte” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Uden at have læst forgængerne tør jeg godt at anbefale Elly Griffiths forfatterskab. ”De udstødte” lever bestemt op til betegnelsen som et fantastisk mesterværk.

De 5 første bøger i serien er fluks røget på min to-read liste. Faktisk er det så heldigt at alle 6 bøger findes på Bookmate som er min favoritapp når det kommer til lydbøger. ”De udstødte” er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse når det kommer til krimi-serier.

Vurdering: 6/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

GADS Forlag

6/6 Roser

"FAMILIENS SYNDER"

EN ADAM FAWLEY-KRIMI

SKREVET AF

CARA HUNTER

"Familiens synder" skrevet af Cara Hunter

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Cara Hunter

Forlag: Gads Forlag

Udgivelse: 20. februar 2020

Sider: 354

Format: Hæftet

Genre: Krimi

ISBN-13: 9788712060123

Anmeldt: 21. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Hvis du syntes om tv-serien "Broadchurch" og er vild med krimiserier med stærke karakterer, er Familiens synder lige noget for dig. Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten?

Var hun overhovedet til stede til havefesten? Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i det tilsyneladende idylliske boligområde ...

Anmeldelse:

”Familiens synder” skrevet af Cara Hunter er første bind i serien om Vicekriminalkommissær Adam Fowley. En fantastisk page-turner. Man sidder nærmest ude på kanten af stolen fra første side og til man lukker bogen igen. ”Familiens synder” er fantastisk spændende og indeholder den ene drejning efter den anden hele bogen igennem.

”Familiens synder” er ganske enkelt fantastisk skruet sammen og på intet tidspunkt havde jeg spottet hvad der lå bag historien. Fantastisk plot. Et af den slags som er en sjældenhed i krimigenren. Vi befinder os i Oxford. Den 8-årige Daisy Mason forsvinder fra sit hjem under en havefest som hendes forældre, Barry og Sharon afholder.

Ingen har åbenbart set eller hørt noget. Daisy er bare pist væk. Ikke engang hendes bror 10-årige Leo har åbenbart set noget. Efterhånden som man kommer igennem kapitlerne viser det sig at nærmest ingen af karaktererne er helt det de giver sig ud for at være.

Det vrimler simpelthen ud med skeletterne af diverse skabe, om man så må sige. Man får fornemmelsen af at familien i Oxford er mere eller mindre generelt dysfunktionel. Ind imellem kapitlerne flettes de sociale mediers håndtering af Daisys forsvinden ind i historien.

En lidt genial detalje er at afsnittene med opdateringer fra de sociale medier er skrevet med en anden fondstype end selve historien i ”Familiens synder”. Derudover så er afskrifterne af selve afhøringerne skrevet med en 3. fondstype.

Adam og hans mandskab af efterforskere bliver virkelig sat på en hård prøve under efterforskningen af Daisys forsvinden. Det er mest Adam Fowley af efterforskerne man lærer at kende som privatperson. Adam har, selvfølgelig var jeg lige ved at sige, sine egne skeletter at slås med.

Skeletter som sætter efterforskningen af Daisys forsvinden i yderligere relief. Kan Adam som efterforsker adskille sine egne problemer fra familien Masons. I baggrunden af alt dette er Daisys bror Leo. Han er lidt usynlig men alligevel i allerhøjeste grad til stede i familien.

Undervejs i ”Familiens synder” kommer man omkring både selvskade, pædofili, børneporno, sociale mediers indflydelse på samfundet, dysfunktionelle familier og søskendejalousi. Familier hvor ansigtet udadtil er vigtigere end families trivsel indadtil.

”Familiens synder” giver i allerhøjeste grad stof til eftertanke. En krimi hvor fordommene har gode vilkår og lever i bedste velgående, specielt på de sociale medier, under alt dette ligger de store spørgsmål. Hvor er Daisy, har nogen bortført hende og lever hun stadig?

Der er i hvert fald ingen tvivl om at familien Mason er en familie hvor hemmelighederne nærmest står i kø. ”Familiens synder” er en fantastisk krimi hvor spændingen bygges stille og roligt op for at udmunde i et fantastisk plot som man ikke ser komme.

Med en slutning som er noget ud over det sædvanlige. ”Familiens synder” er bestemt god underholdning der fastholder læseren hele vejen igennem. Mine varmeste anbefalinger til denne Adam Fawley-krimi. Det bliver bestemt ikke sidste gang at jeg kaster mig over Cara Hunters forfatterskab.

”Familiens synder” lægger op til en fantastisk fortsættelse af en krimiserie med Adam Fawley i hovedrollen.

Vurdering: 6/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Gads Forlag

6/6 Roser

"PIGEN FRA DEN FRANSKE SKOLE"

ROMAN

SKREVET AF

JACOB WEINREICH

"Pigen fra den Franske skole" skrevet af Jacob Weinreich

Roman

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jacob Weinreich

Forlag: Politikens forlag

Udgivelse: 19. marts 2020

Sider: 368

Format: Indbundet

Genre: Roman

ISBN-13: 9788740050929

Anmeldt: 19. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

København, forår, 1945.Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Medmindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen.

Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed.

Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.

Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.

Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.

Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen.

Anmeldelse:

”Pigen fra den franske skole” er skrevet af Jacob Weinreich. Mit tidligere bekendtskab med forfatteren stammer fra hans samarbejde med Anders Klarlund. De 2 herrer skriver formidabelt sammen under navnet A. J. Kazinski og Anna Ekberg.

Men Jacob Weinreich kan også sagtens selv. I disse dage er det 75 år siden at det såkaldte Shellhuset i København skulle bombes af englænderne under 2. verdenskrig bare 6 uger før krigen sluttede. Desværre gik operationen helt galt og nogle af bomberne ramte Den franske Skole. Mere præcis foregik det D. 21. marts 1945.

På Den Franske skole befandt sig 482 børn, 8 civile lærerinder samt 34 nonner. Meningen var at Shellhuset, som var hovedkvarter for Gestapo og havde 26 modstandsfolk fanget, skulle jævnes med jorden. ”Pigen fra den franske skole” er fiktion, men tager udgangspunkt i de faktiske begivenheder.

Bogen bygger på en række interviews med mennesker der havde begivenhederne tæt inde på livet. Det synes jeg er et fantastisk twist. Man sidder hele tiden med tanken i baghovedet at ”Pigen fra den franske skole” kunne være de faktiske begivenheder.

”Pigen fra den franske skole” er fantastisk velskrevet og nærværende. Man føler at man ser begivenhederne oppefra og føler næste at man er til stede. Jeg fik et kig ind i hvordan det var at være pilot i eet af flyene, de følelser én af nonnerne gik igennem og hvordan det kunne være at være spærret inde i Shellhuset under bombningen.

Det har muligvis en vis indflydelse på den måde ”Pigen fra den franske skole” ramte mig på, at Danmark og resten af verden er i en katastrofal situation lige nu hvor jeg læste ”Pigen fra den franske skole”. Men det ændrer ikke på det faktum at Jacob Weinreich med ”Pigen fra den franske skole” har skrevet en roman der ramte mig lige i hjertekulen. Lidt om selve handlingen i ”Pigen fra den franske skole”.

Nonnen søster Benedikte, mener ikke selv at hun er specielt modig. Faktisk ser hun sig selv som lidt af en kryster. Hun sætter sin lid til sin tro og sin gud. Benedikte underviser på Den Franske skole. Under bombningen af skolen viser Benedikte dog en helt anden side af sig selv.

Man får et godt indblik i hvilke begivenheder der har været medvirkende til at Benedikte er, den hun er. Holger er modstandsmand og har lidt dårlig samvittighed i forhold til sin mor. Moderen har allerede mistet en søn under besættelsen og Holger ved, at han hver eneste dag sætter sit eget liv i fare.

Det bliver efterhånden tydeliggjort for læseren hvorfor Holger ikke kan andet end at kæmpe imod den tyske besættelse. Wing commander Edward Cleveland har rigtig mange vellykkede missioner bag sig som pilot. Edward lider dog de værste kvaler da hans bedste ven er forsvundet under et togt for ganske nyligt.

Edward får til opgave at lede den næste store og vigtige mission. Citat fra bogen:

”Edward kan med det samme mærke, at der er noget på færde, da han træder ind på Campbells kontor. Det er noget i kaptajnens blik, en særlig alvor. -Sæt dig, siger Campbell. Han skubber lidt til et askebæger og en bunke papirer. Generalløjtnant Morgan og hans evindelige pibe er der også – Edward undrer sig over, at han kan ryge så intens kl. 7 om morgenen. - Så er den kommet, siger kaptajnen og lægger armene over kors. - Den besked, vi har ventet på fra København.”

Jeg giver de varmeste anbefalinger til ”Pigen fra den franske skole”. Det er simpelthen litteratur fra krigens tid, i topklasse. Som sagt, Jacob Weinreich, kan sagtens skrive formidabelt og fængslende på egen hånd også. En fantastisk bog om en af danmarkshistories vigtigste dage.

Absolut underholdning i topklasse.

Vurdering: 6/6 Roser

Krimiormen

Bogenkan købes her:

Politikens forlag

6/6 Roser

"DEN DER FALDER"

VIDENSKABSTHRILLER

SKREVET AF

MICHAEL LARSEN

"Den der falder" skrevet af Michael Larsen

Videnskabsthriller

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Michael Larsen

Forlag: Turbine

Udgivelse: 18. marts 2020

Sider: 376

Format: Indbundet

Genre: Thriller

ISBN-13: 9788740621723

Anmeldt: 18. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

En mystisk kraft hjemsøger Julie Viver i hendes drømme, og da hun søger hjælp, er det ved at koste hende livet. Da hun kort efter bliver vidne til en grufuld forbrydelse, går det op for hende, at nogen – eller noget – er efter hende.

Hun har fjorten dage til at opklare hvem eller hvad. Længere kan et menneske ikke klare sig uden søvn. Og Julie kan ikke længere sove. Hun tør ikke. Forbrydelsen binder Julie Viver i et skæbnefællesskab med den mystiske forfatter Magnus Storm, og opklaringen starter i Italien, hvor en reklamemand i slutningen af nullerne søsatte en internetspøg, der skulle få os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi overhovedet kan tro på.

Han bragte et billede på en internetside, hvor han påstod, at millioner verden over havde drømt om denne mand. Det blev aldrig rigtig klart, hvordan han havde frembragt tegningen, men senere hævdede han, at det hele var ét stort fupnummer.

Problemet er, at netop denne mand, manden på billedet, er præcis den mand, der jagter Julie i hendes drømme … Den der falder, er en nervepirrende videnskabsthriller om en ung kvinde med søvnlammelser, en ukendt art af svirrefluer, den ældste kendte civilisation på kloden og mystiske kræfter på jagt efter den unge kvinde.

Michael Larsener tilbage i storform med en thriller i stil med Slangen i Sydney og Femte sol brænder.

Anmeldelse:

”Den der falder” er en videnskabsthriller skrevet af Michael Larsen og er udgivet af forlaget Turbine. Der skal ikke herske tvivl om at vi her har en thriller med en stor fed streg under videnskab. Vi har at gøre med insektvidenskab, astronomi, arkæologi den arkæoastronomiske tydning af komplekser på et absolut højt plan.

Samtidig er der også en snert af ”Der er mere mellem himmel og jord” i ”Den der falder”. Faktisk er bogen skrevet på så højt et plan at jeg indimellem havde svært ved at følge med. Nu må det retfærdigvis også siges at det er meget langt væk fra min interessesfære.

”Den der falder” er absolut eminent skrevet men under ingen omstændigheder literatur i den lettere genre. Der skal ikke herske tvivl om at der ligger stor viden og et omfattende researcharbejde bag Michael Larsens ” Den der falder”.

Min største respekt for det enorme arbejde der ligger bag. Når det så er sagt så består bogen af temmelig mange termer som jeg ikke lige var inde i. Bare et af de lette eksempler. Jeg vidste på forhånd ikke hvad en vaper var (Sikkert bare min uvidenhed).

Jeg fandt dog ud af at en Vaper er en såkaldt E-cigaret. Så klogere på de små ting undervejs i ”Den der falder” det blev jeg bestemt også. Måske vil dette Citat af forfatteren om hans egne betragtninger give et lille billede af hvad ”Den der falder” også er:

"Verden er forunderlig. Og fuld af synkronicitet. Mange dage føltes det nærmest, som om haven var forhekset, for hvor stor er sandsynligheden for, at man stort set dag efter dag sommeren igennem kan traske ud i sin have og komme ind med den ene nye og mere sjældne art efter den anden? Grå spiralhårsflue, korthornet mosesvirreflue, gul vedsvirreflue, Melangyna pavlovskyi, sort vedsvirreflue. Det blev bare ved og ved. På en måde der næsten ikke syntes mulig."

I Selve handlingen af ”Den der falder” har vi hovedpersonen den biologistuderende Julie Viver der nærmest er besat af Svirrefluer. Hun har siden hun var barn været fascineret af svirrefluer og insekter. I samme opgang som Julie bor også forfatteren og den tidligere journalist Magnus.

Han har i længere tid studeret Julie på afstand. Og vel også været lidt fascineret af Julie. Måske drømt lidt om at Julie er hans muse. Inden længe bliver Julie og Magnus draget mod hinanden på grund af en forbrydelse. Julie føler at hun gennemlever et mareridt og Magnus vil gerne hjælp Julie med at finde en løsning på mysteriet.

De flygter ud af Danmark på falske pas og deres første stop af mange bliver Rom derefter går rejsen til Fiirenze, Ankara, Cannes, Cairo, Edinburg, Svendborg og Ærø. Til sidst ender Julie og Magnus på et sted midt imellem Schweiz, Østrig, Lichtenstein og Italien i deres søgen efter en måde at redde Julie på.

Mine varmeste anbefalinger til ”Den der falder” som er i en helt anderledes liga end det jeg ellers plejer at give mig i kast med. Trænger du til litteratur der udfordrer og er vanvittig spændende på samme tid, så må ”Den der falder” være et rigtigt godt bud.

En videnskabsthriller der kræver mere end normal fordybelse.

Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Turbine

4/6 Roser

"HVEPSESTIK"

KRIMI

SKREVET AF

LINE VESTER LARSEN

"Hvepsestik" skrevet af Line Vester Larsen

Krimi

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Line Vester Larsen

Forlag: Brændpunkt

Udgivelse: 12. marts 2020

Sider: 319

Format: Indbundet

Genre: Krimi

ISBN-13: 9788793835351

Anmeldt: 12. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

KØBENHAVN ER RAMT AF HEDEBØLGE, da motionisten, Anders Hansen, gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet. Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge Oliver Lindberg.

Sagen tager hurtigt en uventet drejning, da det viser sig, at Oliver gemmer på en tung hemmelighed, der kan koste ham pladsen i efterforskningen. Inden længe befinder Britt sig i en drabssag, som med lynets hast udvikler sig kaotisk, da nye spor trækker tråde til en broget verden af sugardating¸ hvor kærligt selskab sælges og købes som en eftertragtet luksusvare.

Et par dage efter findes endnu en kvinde myrdet. Er der en sammenhæng mellem de to drab? Og hvorfor havner den tilsyneladende naive motionist, Anders, igen i begivenhedernes centrum? Jorden brænder under Britt, der én gang for alle må revurdere sit pragmatiske syn på skyld og uskyld i en vanvidsefterforskning, der involverer alternative drabsmetoder og udspekuleret hævn.

Om forfatteren:

LINE VESTER LARSEN, f. 1983, er uddannet fra Copenhagen Business School og har en baggrund som kommunikationsrådgiver. Line er født i Aarhus og har boet i Paris og New York. I dag bor hun på Frederiksberg med sin familie. Hun debuterer her med Hvepsestik.

Anmeldelse:

”hvepsestik” skrevet af Line Vester Larsen udgivet af Forlaget Brændpunkt er forfatterens debut. Jeg er bestemt imponeret over den flotte debut. ”Hvepsestik” fortjener bestemt at blive læst af mange. Krimien er skruet rigtig godt sammen og har præcis det en rigtig god krimi skal have.

”Hvepsestik” er fyldt med spænding, gode karakterer og et fantastisk plot. Virkelig en imponerende debut og et godt bud til fantastisk underholdning. Tøjekspedienten Anders Hansen er ude og løbe i Frederiksberg have da han ser en hårdt såret kvinde ved det såkaldte suttetræ.

Den unge kvinde Yasmin Saad dukker op hurtigt efter. Inden politiet når frem dør kvinden. Efterforskningslederen Britt Østerby og hendes unge makker Oliver Lindberg bliver tilkaldt for at starte efterforskningen af mordet på kvinden.

Anders og Yasmin mødes dagen efter for at tale igennem hvad der skete. Ofret er den 19-årige Maria Sindal der oprindeligt er fra Ranum i Nordjylland. Britt får svært ved at navigere i en vanskelig efterforskning og samtidig har hun store problemer med sin datter Freja.

Freja har Downs syndrom og har en rigtig svær tid i skolen. Britt har dårlig samvittighed over at hun må overlade en del af ansvaret for Freja til sin mand Mogens. Samtidig er Britt usædvanligt pligtopfyldende og ved at det er vigtigt at hun er fuldt ud til stede i efterforskningen.

Jagten er gået ind på en drabsmand og et mordvåben. Britts efterforskninghold består, udover hende selv, af 5 meget forskellige personligheder. Udover Oliver består holdet af Qvist, Ellen, Lyngholm og Tommy kaldet tændstikken.

Deres opgave er nu at finde ud af hvem Maria var. Citat fra ”Hvepsestik”: ”Maria var selektiv i sit valg af mænd. Hun tændte på deres penge -intet andet. Du ved, money talks.” ”Okay” responderede Britt vagtsomt. ”Kan du komme i tanke om nogle særlige mennesker, der ikke brød sig om hende?” X lo pludselig spottende over Britts spørgsmål. ”Alle hadede Maria. Jeg tror faktisk, at hvis folk ikke var så falske i dag, ville de sikkert omtale hende som luksusliget i morgen, når ceremonien går i gang.”x`s sarkasme gav Britt gåsehud.”

Snart sker der endnu et dødsfald og det ser ud til at hele sagen har noget med sugardating at gøre. Et begreb som Britt i virkeligheden ikke kender meget til. Britt er efterhånden meget presset både privat og fagligt. Det er svært for hende både at være fuldt til stede privat og arbejdsmæssigt.

”Hvepsestik” er virkelig en god debut som jeg giver mine varmeste anbefalinger med på vejen. Hele historien hænger godt sammen og er skrevet i et velformuleret sprog. ”Hvepsestik” er absolut på højde med de bedste kriminalromaner.

”Hvepsestik” indeholder alt det en rigtig god krimi skal indeholde. Samtidig er den forfriskende nytænkende og indeholder højst usædvanlige drabsmetoder og udfordrer på efterforskningsholdets vanetænkning. ”Hvepsestik” indeholder nogle fantastiske personligheder som jeg meget håber, at vi kommer til at møde igen i en eventuel efterfølger til ”Hvepsestik”.

Vurdering: 5/6 Roser

krimiormen

Bogen kan købes her:

Brændpunkt

5/6 Roser

"BLOT EN BORGER"

ERINDRINGER

SKREVET AF

BIRNE DALBJERG

"Blot en borger" skrevet af Birne Dalbjerg

Erindringer

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Birne Dalbjerg

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 31. januar 2020

Sider: 182

Format: Hæftet

Genre: Erindringer

ISBN-13: 9788793927063

Anmeldt: 7. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning? Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system.

Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018. Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.

Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.

Om forfatteren

Birne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.

Anmeldelse:

”Blot en borger” er skrevet under pseudonymet Birne Dalbjerg. Birne er en borger der i årene 1977-2018 måtte navigere rundt i det sociale system i Danmark. Lad mig med det samme sige at jeg først og fremmest vil anbefale bogen til dig der er behandler, socialrådgiver, politiker eller ganske almindelig borger i eller udenfor det sociale system.

Uanset om du sidder på den ene eller anden side af ”Skranken”, bare er en nysgerrig medborger eller om du har en andel i at skrue lovgivningen sammen, så er jeg overbevist om at du vil få stort udbytte af ”Blot en borger”. Det er en historie der beretter om en borgers navigation rundt i det sociale system fordi hun er så uheldig at både hun selv og hendes børn er meget syge og har brug for hjælp og støtte.

”Blot en borger” er ikke bare en anklage, men den er skrevet på en forholdsvis saglig, sober og ligefrem måde som jeg ikke kan forestille mig at man kan føle sig stødt af. ”Blot en borger” er Birne Dalbjergs 2. udgivelse. Den første handler om forfatterens opvækst i en dysfunktionel familie med overgreb og incest.

Birne Dalbjerg debuterede i 2018 med ”Kan du se lyset” et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb. På trods af den barske start på tilværelsen lykkedes det forfatteren at bryde sin sociale arv og hun fik kæmpet sig til en musikpædagogisk eksamen fra musikkonservatoriet.

Hun mødte musikeren Hanne Boel på konservatoriet, der hjalp hende med at søge fondsmidler, så hun kunne gennemføre sin uddannelse uden at være tvunget ud i et studiejob ved siden af studierne. Hun nåede dog kun at bruge sin uddannelse ca. 1 års tid inden hendes invaliderende epileptiske anfald betød at hun måtte bede om hjælp fra det sociale system.

I 1981 fødte Birne datteren Kira og i 1985 sønnen Kristoffer. Kira led af epileptiske anfald ligesom Birne selv. Sønnen Kristoffer var multiallergiker. Kristoffers allergi betød at Birne og hendes mand måtte søge om hjælp den ene gang efter den anden.

Både til Kristoffers voldsomme medicinforbrug og diverse indretninger af hjemmet. I 1986 fik Birne tilkendt invalidepension, det der i dag svarer til førtidspension. Hendes epilepsi var voldsomt invaliderende og havde store konsekvenser for hendes funktionsevne.

Fra dette tidspunkt blev hverdagen en kamp ikke mindst økonomisk. Vi hører om familiens møder med diverse psykologer, læger, mange skiftende sagsbehandlere og visitator fra kommunen. Nogle af disse mennesker prøver virkelig at hjælpe familien imens Birne føler at nogle af dem de kommer i kontakt med ligefrem prøver at modarbejde den lille familie.

I Den første halvdel af bogen virker det til at familien, trods alt, får en del hjælp fra det sociale system. Javist de får også afslag på noget af den hjælp de har brug for. Men så indfører man de kommunale jobcentre. Det virker som om Birnes liv herfra bliver én voldsom kamp om at møde forståelse og rimelighed og at se borgeren som et menneske.

Nogle af passagerne i sidste halvdel af bogen er simpelthen så groteske at man næppe tror at det er lille sikre Danmark, det handler om. Men det er det. Birnes historie er nemlig ikke enestående. Det vil man vide hvis man følger lidt med på de sociale medier.

Der findes historier som Birnes og det der er meget mere grotesk. Jeg vil bestemt anbefale ”Blot en borger” på det varmeste. Den er virkelig velskrevet og skrevet i et virkelig sobert og sagligt sprog. Den giver et rigtig godt indblik i vores Danske sociale system og den sikkerhed man trods alt også har som borger i Danmark, set fra en borgers side.

Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Forfatterskabet.dk

5/6 Roser

"AL DEN LUFT, DER OMGIVER OS"

ROMAN

SKREVET AF

TOM MALMQUIST

"Al den luft, der omgiver os" skrevet af Tom Malmquist

Roman

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Tom Malmquist

Forlag: C & K/Politikens forlag

Udgivelse: 5. marts 2020

Sider: 288

Format: Indbundet

Genre: Roman

ISBN-13: 9788740057263

Anmeldt: 5. marts 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Blandt porcelænet i loftsrummet hos sine forældre finder Tom en gammel avisnotits om et uopklaret drab på en ung mand. Manden er Mikael K, postarbejder og eneboer, hvis liv fik en brutal afslutning i en grotte en nat i1991 i Stockholm-forstaden Huddinge.

Øjeblikkeligt kastes Tom tilbage til sine barndomsår, og han beslutter sig for at efterforske sagen. Hvem var Mikael K? Og hvorfor skulle han dø? Sagen bliver en besættelse for Tom. Langsomt afdækker han historien om den dræbte, og undervejs i sin research konfronteres han både med sin egen fortid og sit komplicerede forhold til sin far.

Tom Malmquist begyndte at skrive på Al den luft, der omgiver os i årene op til, at han mistede sin gravide kæreste til leukæmi. Tabet og sorgen han har beskrevet i den prisbelønnede og bevægende bestseller I hvert øjeblik, er vi stadig i live.

Anmeldelse:

”Al den luft, der omgiver os” er Tom Malmquist`s 2. udgivelse. Den er udgivet af C & K Forlag/ Politikens forlag. ”Al den luft, der omgiver os” startede forfatteren på inden hans debut ”I hvert øjeblik er vi stadig i live”. Men hans kæreste Karin blev syg inden ”Al den luft, der omgiver os” blev færdig.

Derfor skrev han sin debut om Karins sygdomsforløb inden han kunne fortsætte med ”Al den luft, der omgiver os”. I min optik er det meget tydeligt at ”Al den luft, der omgiver os” er skrevet af 2 omgange. Der er stor forskel på skrivestilen i 1 og 2 halvdel af bogen.

1. halvdel var ind imellem lidt forvirrende og tung at komme igennem. eg fornemmede ikke altid, lige med det samme, hvilket tidsperiode, vi befandt os i. Med 2. halvdel af bogen var der helt klart en forbedring i skrivestil og tidsangivelser.

Tom bor sammen med sin kæreste Karin. Karin skal holde fødselsdag og Tom låner noget porcelæn, som hans forældre har stående på deres loft, pakket ind i gamle aviser. Her finder han artiklen om Mikael K`s mord og bliver nærmest hypnotiseret af den gamle sag.

Tom beslutter sig for at prøve, at opklare det gamle mord fra juni måned 1991. Tom har tidligere udgivet et par digtsamlinger, men nu håber han at han kan udgive en bog om Mikael K`s mord i Huddinge hvor Tom selv er vokset op.

Han husker tydeligt sagen om mordet på Mikael K. Sagen gjorde stort indtryk på Tom, dengang. Tom beslutter sig for at gå dybere ind i efterforskningen af mordet. Han får fremskaffet alle sagsakterne fra politiets efterforskning. Skridt for skridt gennemgår Tom alle sagsakterne.

Et af hovedelementerne i mordet i Grotten, som sagen også blev kaldt, var en bog der lå på Mikael K.`s bord i hans lejlighed. Bogen handler om at begå selvmord. Var Mikael blevet myrdet? Eller var det en mere avanceret form for selvmord?

Undervejs i sine undersøgelser lykkedes det Tom at få fat i efterforskere, vidner, byretsdommer, gamle kollegaer og gamle venner af Mikael K. Som Tom kommer igennem sine grundige undersøgelser, føler han at, han kommer meget tættere på hvem Mikael K. var.

Mikael var lidt en enspænder uden de helt store og tætte sociale kontakter. Tom lærer vel også sig selv lidt bedre at kende undervejs i sine undersøgelser. Den bog, der var omdrejningspunktet i opklaringen af Mikael K.`s mord har Tom selv haft da han var teenager.

Faktisk var han selv, som 16-årig, inde i en meget vanskelig periode. Tom tvinges undervejs til at tage sit forhold til sin far op til revurdering. Da jeg først var igennem den lidt vanskelige start af bogen, blev jeg fanget ind af Toms Malmquist`s skrivestil og det store arbejde der ligger bag romanen ”Al den luft, der omgiver os”.

”Al den luft, der omgiver os” endte med at være en roman som jeg bestemt godt vil give mine anbefalinger med på vejen. Bogen er fascinerende og med masser af spænding og intensitet.

Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Saxo.com

4/6 Roser