Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

LIVSSTIL

"SÅDAN FÅR DU OLE HENRIKSENS HJERNE" SKREVET AF OLE JUNCKER

"Sådan får du Ole Henriksens hjerne" skrevet af Ole Juncker

Om bogen:

 

Denne bog guider dig til, hvordan du med neurovidenskabens hjælp på to måneder kan få en gladere hjerne - ligesom det lykkedes for bogens forfatter.

Ole Henriksen er kendt for sit sprudlende, positive humør.

Det humør har pessimisten og tv-produceren Ole Juncker, der står bag Ole Henriksen-programmerne på TV2, altid været misundelig på.

Derfor tager han Ole Henriksen under armen og besøger en lang række videnskabsfolk, der skal give ham svaret på, hvordan han på to måneder kan få en hjerne, der er lige så glad i låget som Ole Henriksens.

Med hjerneskanninger, adfærdseksperter, gentest og meget mere kommer vi tættere på Ole Henriksens opskrift på lykke end nogensinde før.

Projektet blev også dokumenteret på TV 2 i ´Jeg vil være Ole Henriksen´.

 

Vurdering:

 

Ole Henriksen valgte som ung bevidst at leve et lykkeligt liv.

Kan man det ?

Ole Juncker er pessimistisk omkring om man bevidst kan vælge ikke kun at leve lykkeligt men også bevidst at se positivt på tilværelsen hver eneste dag i hele sit liv, uanset hvad livet udsætter én for.

Ole Juncker mener ikke selv, at han er født lykkelig og positiv så nu vil han undersøge om det er muligt, at ændre sin tilgang til livet helt bevidst.

Ole Juncker er journalist men han nøjes ikke bare med, at bruge sin egen faglige ekspertise til, at finde ud af hvorfor Ole Henriksen er som han er.

Han tager videnskaben med ind over sine undersøgelser for at finde ud af om Ole Henriksens hjerne simpelthen bare er skruet anderledes sammen eller om Ole Juncker selv faktisk bevidst kan ændre sin hjerne til at tænke anderledes.

De starter med, at få undersøgt deres ”Lykke-niveau” og ja det kan man faktisk godt måle.

Dette inkluderer blandt andet en hjerneskanning.

Man kan faktisk godt se på en skanning af hjernen hvordan man har det psykisk.

Ole Juncker nøjes dog ikke med at undersøge psyken.

Næste punkt var at prøve om det ydre kan ændre på følelsen af lykke.

Er lykken en farvestrålende skjorte?

Dernæst var det kosten og den daglige motion der fik en tur.

Så kører det ellers derudaf.

Det er en meget interessant bog og skrevet på en sjov og underholdende måde uden de store indviklede faglige udtryk.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt og lærte en masse om hvad man faktisk selv kan gøre for at ændre sin indstilling til tilværelsen.

Det er jo nok ingen overraskelse, at Ole Henriksen er ”my kind of human being” :D

 

6 ud af 6 stjerner

 

Krimiormen

PERFEKT HUD SKREVET AF OLE HENRIKSEN

Perfekt hud - Bliv din egen hudplejeekspert skrevet af Ole Henriksen

Om bogen:

 

Udgivet i 2016 – Bliv din egen hudplejeekspert.

Ole Henriksen har mere end 40 års hudplejeekspertise bag sig, og han har igennem årene behandlet alle slags hudproblemer.

I denne bog tager han nu dig ved hånden og gør dig til din egen hudplejeekspert. Uanset om du har tør, sart, uren hud, rosacea, akne, eller tidens tand har sat sine spor i dit ansigt, får du Ole Henriksens insidertips til, hvordan du kan komme problemerne til livs og opleve den fantastiske forvandling.

Følger du rådene vil belønningen for dit engagement være en smuk hud, og du vil kunne opnå en glød, der stråler af sundhed.

Men du skal vide, at perfekt hud ikke kun drejer sig om hudpleje.

Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at stråle indefra.

At spise den rigtige mad og ikke mindst at glæde sig over livet, mens du lever det.

Smil kærligt til dig selv i spejlet – nu begynder din forvandling.

 

Anmeldelse:

 

Hvad laver en bog om hudpleje her på min Blog spørger du måske ! Svaret er dels at Krimiorme også elsker et lækkert skind og så er jeg fan af at være i selskab med Ole Henriksen.

Man kan næsten ikke undgå at blive i godt humør.

Heller ikke selv om det ”kun” handler om hudpleje.

Jeg har mødt Ole 4 gange og det er en oplevelse hver gang 😊

Tilbage til lige præcis denne bog.

Man skal gøre sig klart, at det er en bog der sælger Oles produkter ganske godt 😊

Da jeg selv er bruger af nogle af hans produkter så generer det mig ikke.

Men man får også en guide til hvordan man kigger rigtigt på sin hud, små opskrifter til ting man selv kan mikse sammen i sit køkken og en guide til hvordan Ole lever sit liv. Sådan som han mener, at vi alle burde leve hvert vores liv.

Der er sågar vejledning til kost og bevægelse.

Som tillæg så er der også nogle meget kloge ord ind imellem.

 

Citat fra Bogen:

 

”Vælger vi at omfavne livet, er det nemmere at skabe et lykkeligt liv, fyldt med eventyr og personlig udvikling. Uanset alder. Ole Henriksen.”

 

Det er absolut en bog jeg har haft meget glæde af.

Jeg har både læst den fra ende til anden og så har jeg efterfølgende brugt den som opslagsværk.

Til sidst et lille hjertesuk til Ole Henriksen og dem der vejleder ham 😊

Hvor kunne det være dejligt hvis man kunne få en bog der i oversigtsform fortæller om de enkelte produkter og hvordan man bruger dem, hvis man vælger at investere i produkterne frem for at lave dem selv.

Summa Summarum.

Bogen er helt sikkert en god investering i et sundere og klogere liv.

 

Vurdering: 

 

6 ud af 6 stjerner

 

Krimiormen.